Spending (dansk) eller Spenting (tysk) er en bebyggelse beliggende nordøst for landsbyen Mårkær i det centrale Angel i Sydslesvig. Stedet hører administrativt under Mårkær kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Spending under Bøl Sogn. Sognet strakte sig over både Strukstrup Herred og Mårkær Herred (Gottorp Amt), da Slesvig var danskM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 384.
Spending er første gang nævnt 1391. Forleddet er en omlydt form af spandJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 368. Landsbyen blev nedlagt i senmiddelalderen, måske i pestårene omkring 1350. Da antoniterordenen købte gården Mårkær i 1391 for at oprette Mårkær Kloster, blev Spending kun nævnt som marknavn. Nutidens bebyggelse, der overtog marknavnet, er nyereBerthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 281Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 620. Omgivende bebyggelser er Smedegade, Langdel, Paddeborg, Mølmark og Fruelund (tilhørende Rygge kommune).
I Spending findes et renseanlæg for spildevand.
Noter
Kategori:Byer i Angel