thumb|401x401px|Abdikationsinstrumentet underskrevet af Edvard 8. I 1936 udspillede der sig en forfatningskrise i det Britiske Imperium, da Edvard 8., konge af Storbritannien og Nordirland og kejser af Indien, ville gifte sig med Wallis Simpson, en amerikansk socialite som var skilt fra sin første ægtemand og søgte om skilsmisse fra sin anden.
Giftermålet mødte modstand af Storbritanniens regering og de Britiske Statssamfunds dominions. Religiøse, juridiske, politiske og moralske indvendinger blev fremført. Som britisk monark var Edvard 8. også overhoved for Church of England, som på daværende tidspunkt ikke tillod skilte personer at gifte sig inden for engelske kirke igen, så længe deres tidligere ægtefæller stadig var i live.Divorce in Christianity, BBC, 23 June 2009 Af denne grund blev det bredt antaget, at Edvard 8. ikke kunne gifte sig med Wallis og forblive på tronen. Wallis blev opfattet som politisk og social uacceptabel som en mulig dronningekonsort på grund af hendes to tidligere ægteskaber. Det var bredt antaget i den britiske overklasse, at hun var drevet af sin forkærlighed for penge eller position mere end af kærlighed til kongen. På trods af modstanden erklærede Edvard 8., at han elskede Wallis og ønskede at gifte sig med hende, så snart hendes anden skilsmisse var tilendebragt.
Den meget omfattende modvilje mod giftermålet med Wallis som dronningekonsort, ledte til Edvard 8. af Storbritanniens abdikation i december 1936.Abdikationsinstrumentet blev underskrevet den 10. december 1936, og udformet som lov i His Majesty's Declaration of Abdication Act 1936 den følgende dag. Parlamentet i den Sydafrikanske Union accepterede abdikationen retrospektivt med effekt fra den 10. december, og den Irske Fristat godkendte abdikationen den 12. december. Han blev efterfulgt af sin bror Albert, som blev Georg 6. af Storbritannien. Edvard modtog titlen af hertug af Windsor efter sin abdikation, og han giftede sig med Wallis det følgende år. Parret forblev gift indtil Edvards død 35 år senere.
Baggrund left|thumb|236x236px|Edvard i 1932. Edvard 8. blev introduceret til Wallis Simpson, en amerikansk borger og hustru til Ernest Aldrich Simpson, en britisk skribsreder, af Lady Furness den 10. januar 1931, da Edvard var prins af Wales. Ernest Simpson var Wallis' anden ægtemand; hendes første ægteskab til Earl Winfield Spencer Jr., pilot i USA's marine, var endt i skilsmisse i 1927. Det er generelt accepteret, at Wallis og Edvard blev elskere i 1934, mens Lady Furness (som også var i et forhold med prinsen af Wales) besøgte familie i USA. Edvard insisterede dog hårdnakket overfor sin far, Georg 5., at han ikke var fysisk intim med Wallis, og at det var upassende at omtale hende som sin elskerinde.Ziegler, Philip (1991), King Edward VIII, New York: Alfred A. Knopf, . Edvards forhold med Wallis forværrede den allerede dårlige relation til hans forældre. Selvom Georg 5. og dronning Mary mødte Wallis på Buckingham Palace i 1935Windsor, HRH The Duke of (1951), A King's Story, London: Cassell and Co, OCLC 1903717., nægtede de senere at modtage hende.Bradford, Sarah (1989), King George VI, London: Weidenfeld and Nicolson, ISBN 0-297-79667-4 Edvard og Wallis blev hemmeligt skygget af Metropolitan Police's Special Branch, som udførte rapporter over forholdets karakter og deres undersøgelser af Wallis' privatliv, der inkluderede "jagten efter ondsindet sladder" og identifikationen af en "hemmelig elsker".Bowcott, Owen; Bates, Stephen (30 January 2003), "Car dealer was Wallis Simpson's secret lover", The Guardian, London, retrieved 1 May 2010 Udsigten til at have en skilt amerikansk kvinde med en tvivlsom fortid med en så stor indflydelse på tronarvingen ledte til nervøsitet blandt personer i regeringen og eliten.
Edvard 8. efterfulgte sin far som konge den 20. januar 1939, hvor Wallis deltog i flere officielle funktioner som kongens gæst. Selvom Wallis' navn ofte fremgik i Court Circular, var hendes mands navn mistænkeligt fraværende.Broad, Lewis (1961), The Abdication, London: Frederick Muller. I sommeren 1939 undgik kongen det forlængede ophold på Balmoral til fordel for en ferie i det østlige Middelhav med Wallis, som blev omfattende dækket i den amerikanske og kontinentaleuropæiske presse, men ikke i den britiske presse, som fastholdt en selvpålagt stilhed. Canadiere og udstationerede briter, der havde adgang til den udenlandske presse, blev stødt over dækningen.
I oktober 1939 spredte rygtet sig i de elitære kredse og i udlandet, at Edvard 8. agtede at gifte sig med Wallis så snart, at det var muligt for hende at gifte sig igen.Beaverbrook, Lord (1966), A. J. P. Taylor (ed.), The Abdication of King Edward VIII, London: Hamish Hamilton. I slutningen af måneden spidsede krisen til, da Wallis indgav sin skilsmissebegæring, og den amerikanske presse fortalte at ægteskabet mellem hende og kong Edvard 8. var forestående.Williams, Susan (2003), The People's King: The True Story of the Abdication, London: Penguin Books, Alec Hardinge, kongens privatsekretær, skrev til ham den 13. november 1936 og advarede: "Den britiske presses stilhed om Hans Majestæts venskab med Mrs. Simpson vedbliver ikke... Ud fra brevene fra britiske borgere bosat i udlandet, hvor pressen har været åbenmundet, vil effekterne være katastrofale". Højtstående britiske ministre vidste, at Hardinge havde skrevet til kongen, og de havde muligvis hjulpet ham med at udforme brevet.
Premierminister Stanley Baldwin blev inviteret til Buckingham Palace af kongen den efterfølgende mandag (16. november), hvor Edvard informerede premierministeren om sin intention om at gifte sig med Wallis. Premierminister Baldwin svarede kongen, at et sådant ægteskab ikke ville blive accepteret af folket, og "... Dronningen bliver dronning af hele landet. Derfor skal befolkningens stemme i valget af dronning høres". Baldwins synspunkt blev delt af den australske højkommissær i London, Stanley Bruce, som også var tidligere premierminister for Australien. Samme dag som Hardinge skrev til kongen, mødtes Bruce med Hardinge og skrev derefter til Baldwin, hvor han udtrykte rædsel ved idéen om et ægteskab mellem Edvard 8. og Wallis. thumb|251x251px|Edvard 8. og Wallis Simpson på ferie ved Middelhavet, 1936. Den britiske presse forblev tavse om emnet, indtil Alfred Blunt, biskop af Bradford, gav en tale til sit stiftemøde den 1. december, hvor han hentydede til, at kongen havde brug for hellig nåde: "Vi håber, at Han er vidende om hans behov. Nogle af os ønsker, at han gav mere positive tegn på Hans opmærksomhed". Pressen opfattede dette som den første offentlige kommentar fra en fremstående person om krisen, og det blev forsidestof den følgende dag. Da han senere blev adspurgt om talen fortalte biskoppen, at han ikke havde hørt om Wallis Simpson, da han skrev talen. Wallis, efter rådgivning fra kongens stab, rejste fra Storbritannien til det sydlige Frankrig to dage senere for at undgå den intense opmærksomhed fra pressen. Både hende og kongen var knuste over adskillelsen. Ved en tårevædet afsked sagde kongen til hende: "I shall never give you up".
Modstand mod ægteskabet Modstanden mod ægteskabet kom fra flere retninger. Edvard 8.'s ønske om at gøre monarkiet mere tilgængeligt blev værdsat af mange i offentligheden, men mødte mistillid af den britiske elite. Edvard 8. oprørte aristokratiet ved at behandle deres traditioner og ceremonier med ringagtelse, og mange blev fornærmede over hans afvisning af accepterede sociale normer og sædvaner.
Normer og moral Ministre i den britiske regering og den kongelige familie fandt Wallis Simpsons baggrund og adfærd uacceptabel for en potentiel dronning. Rygter og hentydninger omkring hende cirkulerede i samfundet. Edvard 8.'s mor, dronning Mary, blev endda fortalt, at Wallis muligvis havde en slags seksuel kontrol over Edvard, da hun havde forløst ham af en udefineret seksuel dysfunktion gennem praksisser lært på et kinesisk bordel. Denne opfattelse blev delt af Alan Don, præst ved biskoppen af Canterbury, som skrev at han mistænkte, at "kongen er seksuel anormal, hvilket kan skyldes det greb, som Mrs S. har over ham".Howarth, Patrick (1987), George VI, London: Hutchinson, Selv Edvard 8.'s officielle biograf, Philip Ziegler, bemærkede at: "Der må have været et slags sadomasochistisk forhold ... [Edvard] nød den foragt og tyrannisering, som hun gav ham."Quoted in Jones, Chris (29 January 2003), Profile: Wallis Simpson, BBC, retreived 2 May 2010
Rapporter fra de politidetektiver, som skyggede Wallis, viste, at mens hun var involveret med Edvard, havde hun også en relation til en gift bilmekaniker og sælger Guy Trundle. Disse rapporter kunne meget vel have passeret forbi højtstående medlemmer af den britiske elite, herunder medlemmer af den kongelige familie.Vickers, Hugo (2006), Elizabeth, the Queen Mother, London: Arrow Books, . Joseph Kennedy, den amerikanske ambassadør, beskrev Wallis som sur, og hans kone, Rose Kennedy, nægtede at dinere med hende.
Det blev opfattet sådan, at Wallis gik efter Edvard for hans penge; kongens personlige assistent skrev, at hun til sidst ville forlade ham, efter at "have sikret sig pengene". Den fremtidige premierminister Neville Chamberlain (daværende finansminister) skrev i sin dagbog, at hun var "en fuldstændig skruppelløs kvinde, som ikke er forelsket i kongen, men udnytter ham for sin egen vinding. Hun har allerede ruineret ham for penge og juveller..."
Forholdet mellem Storbritannien og USA var anstrengt i løbet af mellemkrigsårene, og flertallet af briterne var ikke klar til at acceptere en amerikansk dronningekonsort.Pope-Hennessy, James (1959), Queen Mary 1867 - 1953, London: George Allen and Unwin Ltd, p. 574 Nogle medlemmer af den britiske overklasse så på daværende tidspunkt ned på amerikanerne med foragt og anså dem som socialt underlegne. Det stod i modsætning til den amerikanske offentlighed, som klart gik ind for ægteskabet, hvilket størstedelen af den amerikanske presse også gjorde.
Religion og jura I Edvard 8.'s livstid forbød Church of England fraskilte personer at blive gift igen, hvis deres tidligere ægtefælle var i live. Den britiske monark var ved lov forpligtet til at vare i kommunion med Church of England, og monarken var også dens overhoved eller "Supreme Govenor". I 1935 fastslog Church of England at "en kristen mand og kvinde under ingen omstændigheder kan gifte sig igen i samme livstid som en hustru eller ægtemand".Ann Sumner Holmes (2016), The Church of England and Divorce in the Twentieth Century: Legalism and Grace, Taylor & Francis, p. 44, Ærkebiskop af Canterbury, Cosmo Gordon Lang, mente, at kongen, som overhoved for Church of England, ikke kunne gifte sig med en fraskilt.G. I. T. Machin, "Marriage and the Churches in the 1930s: Royal abdication and divorce reform, 1936–7." Journal of Ecclesiastical History 42.1 (1991): 68–81.
Hvis Edvard giftede sig med Wallis Simpson, en fraskilt kvinde med snart to levende eksmænd, i en borgerlig vielse, vil det være i direkte konflikt med kirkens lære og hans rolle som kirkens officielle overhoved."A Historic Barrier Drops", Time, 20 July 1981, archived from the original on 13 December 2007, retrieved 2 May 2010
Wallis' første skilsmisse (i USA på baggrund af "emotionel uforenelighed) var ikke anerkendt af Church of England og, hvis den blev udfordret ved en engelsk domstol, muligvis heller ikke anerkendt under engelsk lov. På daværende tidspunkt var den eneste legitime grund til skilsmisse i Church of England utroskab. Følgelig af dette argument var hendes andet ægteskab, såvel som hendes eventuelle ægteskab med Edvard 8., bigami og derved ugyldig.
Politik left|thumb|290x290px|Fort Belvedere, Surrey, Edvards residens.