Turebylille Vindmøllepark er en vindmøllepark ved Turebylille, Faxe Kommune. Vindmølleparken består af fem Vestas V117 vindmøller på en nord-sydgående linje lidt øst fra Turebylille og nordøst for Turebyholm. De er samlet normeret til 16,95 megawatt. Vindmølleparken åbnede i december 2016. De er opstillet af Turebylille Vindmøllepark ApS der ejes af Christian Georg Peter Moltke og Otte Moltke gennem andre selskaber.TUREBYLILLE VINDMØLLEPARK ApS Under køberetsordningen var en af møllerne udbudt i andele i køberetsselskabet Turebylille Vindmøllelaug I/S, men ganske få andele blev solgt.
Offentliggjorte planer går tilbage til begyndelsen af 2010'erne hvor Rambøll udarbejdede en VVM-rapport. I 2014 angav Taksationsmyndigheden værditab for de omkringliggende boliger til i alt lidt over 7,3 millioner kroner.
Henvisninger
Kategori:Vindmølleparker i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Faxe Kommune