thumb|Logo brugt i New York Times. 1619-projektet (engelsk: The 1619 Project) er et dybdeborende journalistikprojekt udviklet af Nikole Hannah-Jones og publiceret af The New York Times. Projektet er skrevet i samarbejde med forskellige forfattere fra The New York Times og The New York Times Magazine, og har til formål at "omformulere landets historie ved at placere konsekvenserne af slaveri og bidrag fra sorte amerikanere i centrum af USAs nationale fortælling". Projektet blev første gang offentliggjort i The New York Times Magazine i august 2019 i anledning af 400-året for ankomsten af de første afrikanske slaver til den engelske koloni Virginia. Projektet omfattede senere andre artikelgenrer, live events og en podcast.
Projektet har udløst kritik og debat blandt fremtrædende historikere og politiske kommentatorer. I et brev offentliggjort i The New York Times i december 2019 udtrykte historikerne Gordon S. Wood, James M. McPherson, Sean Wilentz, Victoria Bynum og James Oakes "stærke forbehold" over for projektet og anmodede om faktuelle rettelser og beskyldte projektet for at sætte ideologi før historisk forståelse. Jake Silverstein, redaktøren for The New York Times Magazine, forsvarede efterfølgende korrektheden af 1619-projektet og nægtede at udstede korrektioner. I marts 2020 udsendte The New York Times en "afklaring", der ændrede en af de passager, der i særlig grad havde udløst debat. Denne passage påstod, at slaveri havde været en af de primære årsager til den amerikanske uafhængighedskrig, hvilket forskellige historikere havde betvivlet rigtigheden af. The Times forsvarede grundlæggende denne historiske udlægning, omend de korrigerede passagen, så det blev tydeliggjort, at dette ikke havde været en motivationsfaktor for alle, men kun "nogle kolonister".
Den 4. maj 2020 annoncerede komitéen for Pulitzerprisen, at Nikole Hannah-Jones ville få tildelt en pris for sit indledende essay til 1619-projektet.
I september 2020 opstod endnu en kontrovers over projektet, da nogle redigeringer blev foretaget til projektet uden ledsagende redaktionelle noter. Bret Stephens fra The New York Times hævdede i denne forbindelse, at det viste, at New York Times forsøgte at lægge afstand til nogle af projektets mere kontroversielle påstande. The New York Times forsvarede efterfølgende sin praksis.
Baggrund 1619-projektet blev lanceret i august 2019 i anledning af 400-året for ankomsten af de første afrikanske slaver til den engelske koloni Virginia. I 1619 ankom en gruppe ("tyve eller lignende") afrikanere i fangenskab til kolonien i Virginia. Et hollandsk-opereret skib, White Lion, transporterede 20-30 afrikanere, der var blevet taget til fange i forbindelse med et fælles afrikansk-portugisisk angreb mod Kongeriget Ndongo i nutidens Angola. Skibet lagde til ved Point Comfort i den engelske koloni Virginia.
Selvom 1619-projektet placerer dette øjeblik i USA's kolonihistorie, som traditionelt er forbundet med slaveri, har nogle stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt dem, der ankom i 1619, var slaver. Disse kritikere understreger, at der på dette tidspunkt blev dannet samfund, som bestod af en blanding af indfødte og folk med engelsk og afrikansk herkomst. Andre kritikere har påpeget, at de første afrikanske slaver ankom til Nordamerika i 1526 og at europæisk slaveri i Nordamerika kan dokumenteres tilbage til Columbus i 1494, muligvis så tidligt som i 1493.
Projektet Projektet dedikerede spalteplads til en ny undersøgelse af arven fra slaveri i USA, og udfordrede tanken om, at USA historie begyndte i 1776 eller med pilgrimernes ankomst.How America Outgrew the Pilgrims, "The New York Times’ 1619 Project excited tremendous controversy because it challenged established narratives that date the founding of America’s political development and character to 1620 or 1776." Initiativet voksede hurtigt ud til et større projekt. Projektet omfatter flere udgaver med tilhørende materiale i flere andre publikationer i The New York Times samt en projektplan. Projektet beskæftigede et panel af historikere og havde støtte fra Smithsonian Institution, som bl.a. kontrollerede fakta og støttede med forskning og udvikling. Det var tiltænkt, at næsten alle projektets bidragsydere skulle være afroamerikanere, således at de afroamerikanske perspektiver ville blive et væsentligt element i den historie, der ville blive fortalt.
Den første udgave d. 14. august 2019 Den første udgave, der optrådte i The New York Times Magazine den 14. august 2019, udgjorde 100 sider med ti essays, et foto-essay og en samling digte og fiktion af yderligere 16 forfattere. Introduktionen, af Jake Silverstein, omfattede følgende værker:En af de centrale påstande fremsat af Hannah-Jones var, at kolonisterne kæmpede uafhængighedskrigen for at bevare slaveri. Denne påstand blev senere blødgjort således påstanden kun lød, at "nogle af" kolonisterne havde kæmpet for at bevare slaveri. De forskellige essays diskuterer forskellige aspekter og detaljer om historien såvel som det moderne amerikanske samfund, såsom trafikpropper og sukker og deres forbindelser til slaveri og segregering. Matthew Desmonds essay hævder, at slaveri har formet moderne kapitalisme og arbejdspladsnormer. Jamelle Bouies essay trækker paralleller mellem pro-slaveripolitik og den moderne højreorienterede politik. Bouie hævder, at USA stadig ikke har sluppet den iboende antagelse og forestilling om, at nogle mennesker fortjener mere magt end andre.
Ledsagende materiale og aktiviteter Magasinudgaven blev ledsaget af en særlig sektion i søndagsavisen i samarbejde med Smithsonian, skrevet af Mary Elliott og Jazmine Hughes, der undersøgte begyndelsen på den transatlantiske slavehandel. Begyndende den 20. august blev der lanceret en podcast med flere episoder med titlen "1619", udgivet af The Daily. Søndagssportsafsnittet havde et essay om slaveriets indflydelse på professionel sport i USA: "Is Slavery's Legacy in the Power Dynamics of Sports?". The New York Times planlægger, at projektet skal videreføres til skoler med det såkaldte "1619 Project Curriculum" udviklet i samarbejde med Pulitzer Center. Hundredtusinder af ekstra eksemplarer af magasinudgaven blev trykt til distribution til skoler, museer og biblioteker.
Pulitzer Centeret har stillet gratis online lektionsplaner til rådighed, og hjælper med at arrangere forelæsninger og besøg for interesserede skoler og klasser. Pulitzer Centret påpeger, at de fleste lektioner er brugbare for alle klasse i grundskole og college.
Modtagelse og kritik
Reaktion fra historikere Begyndende i oktober 2019 offentliggjorde World Socialist Web Site en række interviews med fremtrædende historikere, der var kritiske over for 1619-projektet, herunder Victoria E. Bynum, James M. McPherson, Gordon S. Wood, James Oakes, Richard Carwardine og Clayborne Carson. I et essay til The New York Review of Books beskyldte historikeren Sean Wilentz 1619-projektet for en kynisk skildring af den amerikanske revolution, borgerkrigen og Abraham Lincoln, som Wilentz skrev, var "gengivet som hvidt overherredømme".
I et brev fra december 2019, der blev offentliggjort i The New York Times, udtrykte historikerne Gordon S. Wood, James M. McPherson, Sean Wilentz, Victoria Bynum og James Oakes "stærke forbehold" over for projektet og anmodede om faktiske rettelser. Samtidig beskyldte historikerne forfatterne af 1619-prokektet for, at "fordreje historisk forståelse med ideologi". Brevet bestred konkret påstanden, der blev fremsat i Hannah-Jones' indledende essay til 1619-projektet, om at "en af de primære årsager til, at kolonisterne besluttede at erklære deres uafhængighed fra Storbritannien, var fordi de ønskede at beskytte institutionen bag slaveriet". The New York Times offentliggjorde brevet sammen med et svar fra magasinets chefredaktør, Jake Silverstein, der forsvarede nøjagtigheden af 1619-projektet og nægtede at udstede korrektioner. Gordon S. Wood svarede i et brev, at han ikke kender ”nogen kolonist, der sagde, at de ønskede uafhængighed for at bevare deres slaver. . . Ingen kolonist udtrykte bekymring over, at moderlandet [Storbritannien] var ude på at afskaffe slaveri i 1776." Storbritannien afskaffede først slaveri i størstedelen af dens kolonier knap 60 år efter den amerikanske uafhængighedserklæring i forbindelse med den såkaldte Slavery Abolition Act fra 1833.Henry, Natasha L. (16. juni 2016): "Slavery Abolition Act". Britannica. Hentet: 10-07-2021 I en artikel i The Atlantic reagerede Wilentz ligeledes på Silversteins svar og skrev: "Intet forsøg på at uddanne offentligheden og fremme social retfærdighed har råd til at undlade at respektere grundlæggende fakta" og bestred yderligere den faktiske nøjagtighed i Silversteins forsvar af 1619-projektet.
I december 2019 sendte tolv professorer og akademiske medarbejdere med speciale i den amerikanske borgerkrig et brev til The New York Times, hvori de konkluderede, at "1619-projektet tilbyder et historisk begrænset syn på slaveri". De var enige i vigtigheden af at undersøge amerikansk slaveri, men protesterede mod det, som de beskrev som skildringen af slaveri som et unikt amerikansk fænomen. Her protesterede de bl.a. mod 1619-projektets fortolkning af slaveri som en integreret del af kapitalisme, ligesom de kritiserede projektets brug af citater. Brevet kritiserede, at nogle citater blev præsenteret uden for kontekst – eksempelvis en samtale mellem Abraham Lincoln og "fem værdsatte frie sorte mænd". Jake Silverstein, redaktør ved The New York Times, besvarede efterfølgende brevet.
I januar 2020 gjorde historikeren Dr. Susan Parker — der har specialiseret sig i studier om kolonitidens Amerika på Flagler College — opmærksom på, at der eksisterede slaveri før nogen af de oprindelige 13 kolonier. Hun skrev i en leder i The St. Augustine Record, at "Forliget kendt som San Miguel de Gualdape varede i cirka seks uger fra slutningen af september 1526 til midten af november. Historikeren Paul Hoffman skriver, at slaverne ved San Miguel gjorde oprør og satte ild til nogle spaniernes hjem." I USA Today skrev adskillige historikere — blandt dem Parker, Kathleen A. Deagan og David Nolan — at slaveri var til stede årtier før året 1619. Ifølge Deagan har folk "brugt deres karriere på at rette op på den fejlagtige tro", og Nolan sagde, at forfatterne ved at ignorere den tidligere kolonisering i Amerika "frarøvede del af den sort historie".Ellis, Nicquel Terry (1 January 2020). "Forget What You Know about 1619, Historians Say. Slavery Began a Half-Century before Jamestown." USA Today. Retrieved 15 October 2020.
I marts 2020 skrev historikeren Leslie M. Harris — der blev konsolideret i forbindelse med projektet tilblivelse — i Politico, at hun havde advaret om, at ideen om, at den amerikanske uafhængighedskrig blev kæmpet for at beskytte slaveri, var unøjagtig, og at The New York Times havde begået fejl, der kunne være undgået, men at projektet dog var "en tiltrængt korrektion på den alement anerkendte historie opfattelse". Hannah-Jones har også sagt, at hun står ved påstanden om, at slaveri var en af årsagerne til, at den amerikanske uafhængighedskrig blev kæmpet. Hun indrømmer dog samtidig, at hun måske havde formuleret det for stærkt i sit essay, således det kunne give læserne et indtryk af, at støtten til slaveri var universel. Den 11. marts 2020 skrev Silverstein en "opdatering" i form af en "afklaring" på The New York Times hjemmeside, hvori Hannah-Jones' essay blev korrigeret, hvorved det fremgik, at "beskyttelse af slaveri var en primær motivationsfaktor for nogle af kolonisterne". Denne "afklaring" blev efter sigende gjort, idet Silverstein havde modtaget en privat advarsel Danielle Allen — forsker på Harvard — som truede med offentlig kritik, hvis den pågældende passage ikke blev rettet.