Wimbledon-mesterskaberne 2022 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs (enkelte kampe blev afviklet under skydetag) på græsbaner i perioden 27. juni - 10. juli 2022 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Det var den 135. udgave af mesterskabet og den tredje grand slam-turnering i 2022. Kvalifikationen spilledes den 20. - 23. juni 2022 i Bank of England Sports Club i Roehampton.

Mesterskabet i herresingle blev vundet af Novak Djokovic, som vandt Wimbledon-titlen for fjerde gang i træk og syvende gang i alt. Djokovic blev dermed den anden spiller i tennishistorien med 21 grand slam-titler i herresingle og den første med 32 herresinglefinaler på grand slam-niveau. Han blev endvidere den første spiller med ni grand slam-titler i herresingle som 30-årig eller ældre, og i en alder af 35 år og 49 dage blev han den næstældste vinder af Wimbledon-mesterskabet i herresingle i den åbne æra, kun overgået af Roger Federer, der var 36 år ved sin sidste triumf i 2017. I finalen besejrede han Nick Kyrgios med 4-6, 6-3, 6-4, 7-6(3).Wimbledon - Seventh Wimbledon title for unbeatable Djokovic (10. juli 2022) Wimbledon - Djokovic by the numbers (10. juli 2022)

Damesingletitlen blev vundet af Jelena Rybakina, som i finalen besejrede Ons Jabeur med 3-6, 6-2, 6-2 på en time og 47 minutter, og som dermed blev den første tennisspiller fra Kasakhstan, der vandt en grand slam-titel i single. 23-årige Rybakina blev den yngste Wimbledon-mester i damesingle, siden Petra Kvitová i 2011 vandt titlen som 21-årig. Inden Wimbledon-triumfen havde hun blot vundet to turneringer på WTA Tour, senest i Hobart International 2020, og hendes bedste grand slam-resultat indtil da havde været kvartfinalepladsen ved French Open i 2021. Med en rangering som nr. 23 på WTA's verdensrangliste var hun den fjerdelavest rangerede Wimbledon-finalist i damesingle, siden ranglisten blev indført i 1975. Ingen af de to finalister havde tidligere været i en grand slam-finale, og det var første gang siden 1962, at en Wimbledon-finale i damesingle var et opgør mellem to grand slam-finaledebutanter.WTA - Rybakina claims historic Wimbledon title with comeback win over Jabeur (9. juli 2022) Wimbledon - New champion Rybakina plays it cool (9. juli 2022) Wimbledon - Rybakina by the numbers (9. juli 2022) Jabeur var den første kvinde fra Afrika i en grand slam-finale i damesingle og den første kvinde fra den arabiske verden i en grand slam-finale. Rybakina var den første spiller fra Kasakhstan i en grand slam-finale i single.WTA - Jabeur or Rybakina? We make the case for the Wimbledon finalists (8. juli 2022)

Herredoubleturneringen blev vundet af Matthew Ebden og Max Purcell, som i finalen besejrede de forsvarende mestre, Nikola Mektić og Mate Pavić, med 7-6(5), 6-7(3), 4-6, 6-4, 7-6(10-2). Ebden og Purcell, der var seedet som nr. 14, vandt deres første grand slam-titel i herredouble som makkere, efter at de tidligere på året havde tabte deres første grand slam-finale på hjemmebane ved Australian Open, og de blev det første rent australske par, der vandt Wimbledon-mesterskabet i herredouble, siden Tood Woodbridge og Mark Woodforde sikrede sig titlen for sjette og sidste gang i 2000.ATP Tour - Marathon Men Ebden/Purcell Win Fifth-Set TB For Wimbledon Title (9. juli 2022)

Damedoublemesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková, der var seedet som nr. 2, og som i finalen besejrede det topseedede par, Elise Mertens og Zhang Shuai, med 6-2, 6-4 på blot 66 minutter. Krejčíková og Siniaková vandt Wimbledon-mesterskabet i damedouble for anden gang – første gang var i 2018 – og triumfen var deres femte grand slam-titel i damedouble og deres 12. turneringssejr i alt som makkere. Det var endvidere deres anden grand slam-titel i 2022, efter at de tidligere på året havde vundet Australian Open-titlen. Det tjekkiske par tabte blot et enkelt sæt i løbet af turneringen.WTA - Krejcikova and Siniakova roll to second Wimbledon doubles title (10. juli 2022) Wimbledon - Grand Slam dream continues for Czech champions (10. juli 2022)

Endelig blev mixed double-titlen vundet af Neal Skupski og Desirae Krawczyk, som i finalen besejrede Matthew Ebden og Samantha Stosur med 6-4, 6-3 på en time og 27 minutter. Skupski og Krawczyk vandt dermed Wimbledon-mesterskabet i mixed double for andet år i træk og for anden gang i alt, og de blev det første par til at forsvare deres titel, siden søskendeparret Cyril Suk og Helena Suková vandt titlen i 1996 og 1997. Skupski blev den første britiske mand, der vandt titlen to år i træk, siden John Lloyd udførte bedriften i 1983 og 1984, mens Wimbledon-mesterskabet i mixed double ikke havde været genvundet af en amerikansk kvinde, siden Billie Jean King sejrede i 1973 og 1974.Wimbledon - Skupski and Krawczyk win mixed doubles final (7. juli 2022)

Nyt format for afgørende sæt

Dette var den første udgave af Wimbledon-mesterskaberne, hvor der blev spillet en match tiebreak som afgørelse på afgørende sæt, hvis stillingen nåede 6-6 i femte sæt i herresingle- og herredoubleturneringen hhv. tredje sæt i de øvrige rækker. Og det var den tredje udgave af mesterskaberne med en tiebreak-afgørelse i afgørende sæt, idet der ved de to foregående mesterskaber var blevet spillet en almindelig tiebreak i afgørende sæt ved stillingen 12-12. Ændringen var en del af en harmonisering af kampformatet for de fire grand slam-turneringer, som indtil da havde haft fire forskellige formater for afgørende sæt.Wimbledon - Grand Slam Tournaments Jointly Announce 10-Point Final Set Tie-Break at Six Games All (16. marts 2022) Reglen kom for første gang i brug i hovedturneringen, da Alejandro Davidovich Fokina besejrede Hubert Hurkacz i første runde.Times of India - Alejandro Davidovich Fokina wins Wimbledon's first 10-point final-set tiebreak (27. juni 2022)

Præmier

Den samlede præmiesum for Wimbledon-mesterskaberne 2022 androg £ 40.350.000, hvilket var en stigning på 15,2 % i forhold til året før, hvor mesterskaberne imidlertid blev afviklet under særlige omstændigheder på grund af COVID-19-pandemien, og det var en stigning på 6,2 % i forhold til Wimbledon-mesterskaberne 2019, der var den seneste udgave af turneringen, der blev gennemført under normale forhold. I mesterskabsrækkerne var pengepræmierne fordelt som vist nedenfor.

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Single Double Mixed doublePr. spillerPr. parPr. parVindere £ 2.000.000 £ 540.000 £ 124.000Finalister £ 1.050.000 £ 270.000 £ 62.000Semifinalister £ 535.000 £ 135.000 £ 31.000Kvartfinalister £ 310.000 £ 67.000 £ 16.000Tabere i 4. runde £ 190.000 - - Tabere i 3. runde £ 120.000 £ 33.000 - Tabere i 2. runde £ 78.000 £ 20.000 £ 7.500Tabere i 1. runde £ 50.000 £ 12.500 £ 3.750Tabere i 3. kval.runde £ 32.000 - -Tabere i 2. kval.runde £ 19.000 - -Tabere i 1. kval.runde £ 11.000 - -

I rækkerne for kørestolstennis androg pengepræmierne £ 618.000, hvilket var en stigning på 19,8 % i forhold til 2021 og på 40,1 % i forhold til 2019.

KørestolstennisResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere £ 51.000 £ 22.000Finalister £ 26.000 £ 11.000Semifinalister £ 17.500 £ 6.500Kvartfinalister £ 12.000 -Quad-kørestolstennisResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere £ 51.000 £ 22.000Finalister £ 26.000 £ 11.000Semifinalister £ 17.500 £ 6.500Kvartfinalister £ 12.000 -

Pengepræmierne i opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner, tre rækker med otte par i hver række, androg £ 546.000, hvilket var en stigning på 7,1 % i forhold til 2019, hvor invitationsrækkerne senest blev gennemført.

Legender ResultatPr. parVindere £ 31.000Finalister £ 25.000Nr. 2 i indl. gruppe £ 21.000Nr. 3 i indl. gruppe £ 21.000Nr. 4 i indl. gruppe £ 21.000

Derudover var der afsat £ 1.450.000 til per diem-udbetalinger.

Resultater

Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.

Herresingle

Damesingle

Herredouble

Damedouble

Mixed double

Juniorer

Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.

Række Vinder Finalist ResultatDrengesingle Mili Poljičak Michael Zheng7–6(2), 7–6(3)Pigesingle Liv Hovde Luca Udvardy6–3, 6–4Drengedouble Sebastian Gorzny Alex Michelsen Gabriel Debru Paul Inchauspé7–6(5), 6–3Pigedouble Rose Marie Nijkamp Angella Okutoyi Kayla Cross Victoria Mboko3–6, 6–4, [11–9]

Kørestolstennis

Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.

Række Vinder Finalist ResultatHerresingle Shingo Kunieda Alfie Hewett4–6, 7–5, 7–6(10-5)Damesingle Diede de Groot Yui Kamiji6–4, 6–2Herredouble Gustavo Fernandez Shingo Kunieda Alfie Hewett Gordon Reid6–3, 6–1Damedouble Yui Kamiji Dana Mathewson Diede de Groot Aniek van Koot6–1, 7–5Quad-herresingle Sam Schröder Niels Vink7–6(5), 6–1Quad-herredouble Sam Schröder Niels Vink Andy Lapthorne David Wagner6–7(4), 6–2, 6–3

Invitationsturneringer

Finalerne i invitationsturneringerne for tidligere topspillere fik følgende resultater.

Række Vinder Finalist ResultatHerredouble Bob Bryan Mike Bryan Xavier Malisse Marcos Baghdatis6–3, 6–4Damedouble Kim Clijsters Martina Hingis Daniela Hantuchová Laura Robson6–4, 6–2Mixed double Nenad Zimonjić Marion Bartoli Todd Woodbridge Cara Black7–6(1), 6–1

Eksterne henvisninger Wimbledon Noter

Kategori:WTA Tour 2022 Kategori:ATP Tour 2022