French Open-mesterskabet i damedouble 2022 var den 105. turnering om French Open-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af French Open 2022 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 25. maj - 5. juni 2022.
Mesterskabet blev vundet af Caroline Garcia og Kristina Mladenovic, som i finalen besejrede Cori Gauff og Jessica Pegula, der var seedet som nr. 8, med 2-6, 6-3, 6-2 på en time og 44 minutter. Det var tredje gang i løbet af mesterskabet, at det franske wildcard-par kæmpede sig tilbage efter at have tabt første sæt. Garcia og Mladenovic vandt dermed deres anden grand slam-titel i damedouble, eftersom de tidligere havde vundet Frech Open i 2016. Mladenovic vandt French Open-mesterskabet i damesingle for fjerde gang, da hun også havde vundet titlen i 2019 og 2020 med Tímea Babos som makker. Det var endvidere hendes sjette grand slam-titel i damedouble i karrieren, eftersom hun fra tidligere også havde to Australian Open-titler med Tímea Babos, og det var hendes niende grand slam-titel i alt i karrieren, når man medregner hendes tre mixed double-titler.Roland-Garros - GARCIA, MLADENOVIC CREATE 'PRECIOUS MOMENTS' TOGETHER (5. juni 2022) WTA - Garcia, Mladenovic top Gauff, Pegula to win French Open doubles title (5. juni 2022)
Jessica Pegula var i den første grand slam-finale i sin karriere, mens Cori Gauff var i sin tredje grand slam-finale. Dagen før doublefinalen havde hun tabt singlefinalen til Iga Świątek, og året før tabte hun US Open-finalen i damedouble med Catherine McNally som makker.
Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková var forsvarende mestre med blev forhindret i at forsvare titlen, da Krejčíková testede positiv for COVID-19 inden parrets første kamp.Tennis World - Defending champion Barbora Krejcikova tests positive for virus at French Open (25. maj 2022) Det medførte desuden, at Elise Mertens efter turneringen overtog førstepladsen på WTA's verdensrangliste i double fra Siniaková.
Tidligere på året havde Rusland, støttet af Hviderusland, invaderet Ukraine, hvilket medførte at tennissportens styrende organer, International Tennis Federation, ATP Tour, WTA Tour og de fire grand slam-turneringer, besluttede, at russiske og hviderussiske spillere fortsat kunne deltage i individuelle turneringer, dog uden angivelse af nationale symboler.Roland-Garros - Joint Statement by the International Governing Bodies of Tennis (1. marts 2022) Derfor deltog spillerne fra disse to lande i mesterskabet under neutralt flag.
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i damedouble androg € 2.712.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 65,8 % i forhold til året før, hvor turneringen dog blev afviklet under særlige omstændigheder på grund af COVID-19-pandemien.
Resultat (antal par)PengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2021WTA-pointPr. parTotalVindere (1) € 580.000 € 580.000 +137,4 % 2.000Finalister (1) € 290.000 € 290.000 +101,3 % 1.300Semifinalister (2) € 146.000 € 292.000 +72,3 % 780Kvartfinalister (4) € 79.500 € 318.000 +59,5 % 430Tabere i 3. runde (8) € 42.000 € 336.000 +43,2 % 240Tabere i 2. runde (16) € 25.000 € 400.000 +44,9 % 130Tabere i 1. runde (32) € 15.500 € 496.000 +34,8 % 0Samlet præmiesum - € 2.712.000 +65,8 % -
Turnering
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 64 par, der var fordelt på: 57 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering. 7 par, der havde modtaget et wildcard.
Seedede par
De 16 bedst placerede af parrene på WTA's verdensrangliste blev seedet:
SeedningRangeringSpillernes rangering på WTA's verdensrangliste pr. 16. maj 2022.SpillereResultatSumInd. 1 4 31 Barbora Krejčíková Kateřina SiniakováMeldte afbud 2 6 42 Veronika Kudermetova Elise MertensTredje runde 3 21 615 Gabriela Dabrowski Giuliana OlmosTredje runde 4 23 185 Catherine McNally Zhang ShuaiTredje runde 5 26 1214 Desirae Krawczyk Demi SchuursAnden runde 6 34 2311 Alexa Guarachi Andreja KlepačFørste runde 7 37 2116 Caroline Dolehide Storm SandersAnden runde 8 41 1031 Cori Gauff Jessica PegulaFinalister 9 45 378 Asia Muhammad Ena ShibaharaTredje runde 10 47 1928 Lucie Hradecká Sania MirzaTredje runde 11 53 944 Shuko Aoyama Chan Hao-ChingFørste runde 12 54 2034 Anna Danilina Beatriz Haddad MaiaAnden runde 13 59 3326 Xu Yifan Yang ZhaoxuanKvartfinalister 14 62 3230 Ljudmyla Kitjenok Jeļena OstapenkoSemifinalister 15 66 2739 Magda Linette Bernarda PeraFørste runde 16 78 2949 Nicole Melichar-Martinez Ellen PerezFørste runde
Wildcards
Syv par modtog et wildcard til turneringen.
Par Resultat Tessah Andrianjafitrimo Océane DodinFørste runde Clara Burel Chloé PaquetFørste runde Estelle Cascino Jessika PonchetFørste runde Olivia Gadecki Charlotte Kempenaers-PoczFørste runde Caroline Garcia Kristina MladenovicMestre Elsa Jacquemot Selena JanicijevicFørste runde Elixane Lechemia Harmony TanFørste runde
Resultater
Kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Se også French Open-mesterskabet i herresingle 2022 French Open-mesterskabet i damesingle 2022 French Open-mesterskabet i herredouble 2022 French Open-mesterskabet i mixed double 2022
Eksterne henvisninger Roland-Garros Noter
Kategori:French Open 2022 2022 Kategori:WTA Tour 2022