Walter Devereux, 8. baron Ferrers af Chartley

Walter Devereux, 8. baron Ferrers af Chartley jure uxoris (født ca. 1432, død 22. august 1485) var en engelsk adelsmand og en loyal tilhænger af Hose to York under Rosekrigene. Han var medlem af kong Edvard 4.'s inderkreds og døde i kamp for Edvards yngre bror, kong Richard 3., i Slaget ved Bosworth i 1485.

Baggrund Han blev født omkring 1432 i Weobley, Herefordshire, søn af Sir Walter Devereux (1411–1459), Lord Chancellor of Ireland (fra 1449 til 1450), og Elizabeth Merbury, datter og arving til Sir John Merbury, Chief Justice af Sydwales og hans første hustru, Alice Pembridge.

Ægteskab og børn Walter Devereux giftede sig to gange:

Første gang inden den 25. oktober 1446, i en alder af 13 år,Devereux Papers. United Kingdom National Archives, Longleat House. DE/Box I.8. Entail of manors on Walter his son and Anne, daughter of Lord Ferrers, 25 October 1446. giftede han sig med Anne Ferrers (d. 9. januar 1469), datter og arving til William de Ferrers, 7. baron Ferrers af Chartley,Evelyn Philip Shirley. Stemmata Shirleiana. (Westminster: Nichols and Sons, 1873). page 103 to 104Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume V, 1446-1452. (London: Anthony Brothers, 1909). Page 19, 26 Nov 1446 og blev derved jure uxoris Baron Ferrers af Chartley (i sin hustrus ret) den 26. juli 1461. Hans hustru Anne arvede stor rigdom efter sin fars død. Gennem ægteskabet fik Devereux-familien Chartley Castle såvel som dets baroni.History, Gazetteer and Directory of Staffordshire William White (1834) Med sin hustru, der døde 17 år før ham,Lady Anne Devereux døde den 9. Januar 1469 og blev begravet i Southwark Cathedral i London, England fik han mindst seks børn herunder: Sir Robert Devereux af Ferrers (ca. 1455),Great Britain Public Record Office. Calendar of the Patent Rolls, Edward IV and Henry VI, 1467-1477. (London: H.M. Stationery Office, 1900). Page 627 der blev udnævnt til fredsdommer for Shropshire den 24. februar 1473 og igen den 8. november 1473. John Devereux, 9. baron Ferrers af Chartley (1463 – 3. maj 1501) Charles Mosley (editor). Burke's Peerage & Baronetage, 106th Edition. Chicago: Fitzroy Dearborn Publishers, 1999. Volume 1, pages1378-80 Elizabeth Devereux (ca. 1454 – 1516)Elizabeth Devereux giftede sig først med Sir Richard Corbet (1451-1493) af Morton Corbet, og de fik følgende børn: Anne Juliana Corbet, Elizabeth Corbet, Mary Corbet, Katherine Corbet, Margaret Corbet, Sir Robert Corbet og George Corbet. Efter of Sir Richard Corbets død, giftede Elizabeth Devereux sig for anden gang med Sir Thomas Leighton (1443-1519) af Wattlesborough, og de fik følgende børn: John Leighton, Richard Leighton og Thomas Leighton. Elizabeth Devereux døde i 1516 og blev begravet i Burford, Shropshire. Anne Devereux (ca. 1453 – efter 1475)Anne Devereux giftede sig, som hans første hustru, med Sir Thomas Tyrrell (ca. 1453 – ca. 1510), søn af Sir William Tyrrell (dræbt i Slaget ved Barnet i 1471) og hans hustru, Eleanor Darcy. De fik en datter, der døde unde børn. Efter Anne Devereux' død, giftede Thomas Terrell sig for anden gang med Beatrice Cockayne.'Deeds: C.1301 - C.1400', A Descriptive Catalogue of Ancient Deeds: Volume 1 (1890), pp. 517-526 Retrieved 19 July 2013. Sir Richard Devereux Sir Thomas Devereux Anden gang giftede han sig i 1482 med Joan,Cyril Flower, M. C. B. Dawes and A. C. Wood, 'Inquisitions Post Mortem, Henry VII, Appendix I: 922-971 ', in Calendar of Inquisitions Post Mortem: Series 2, Volume 3, Henry VII (London, 1955), pp. 479-501. British History Online http://www.british-history.ac.uk/inquis-post-mortem/series2-vol3/pp479-501 [accessed 23 April 2020].Maskelyne and H. C. Maxwell Lyte, 'Inquisitions Post Mortem, Henry VII, Entries 451-500', in Calendar of Inquisitions Post Mortem: Series 2, Volume 1, Henry VII (London, 1898), pp. 190-211. British History Online http://www.british-history.ac.uk/inquis-post-mortem/series2-vol1/pp190-211 [accessed 23 April 2020]. enke efter Thomas Ilom,Covenants for a marriage between Sir Walter Devereux, Lord Ferrers, and Johane Ilom, widow, 1 January 1482. United Kingdom National Archives, Longleat House, DE/BOX 1/27Thomas Ilom var Master of the Mercer's Company i 1480. Hun levede stadig i 1522 (Hoyle, Military Survey of Gloucestershire, 1993, p.54) som ikke fødte ham flere børn. Hun overlevede ham og giftede sig igen tre gange: Først med Thomas Vaughan, anden gang med Sir Edward Blount af Sodington og tredje med Thomas Poyntz (d. 1501) af Alderley, Gloucestershire,. Han var den anden søn af Sir Robert Poyntz (død 1520), Lord of the Manor of Iron Acton i Gloucestershire, en støtte af kong Henrik 7. i Slaget ved Bosworth i 1485.Maclean, Sir John & Heane, W.C., (Eds.), The Visitation of the County of Gloucester Taken in the Year 1623 by Henry Chitty and John Phillipot as Deputies to William Camden Clarenceux King of Arms, etc, London, 1885, p.133 (pedigree of Poyntz)

Karriere Den 6. november 1450 blev det bestemt at herregården i Dorton i Buckinghamshire skulle overgå til Elizabeth, enke efter den døde baron Ferrers af Chartley. Derefter blev det erklæret, at hendes arving var Anne, hustru til Walter Devereux. Hans far var blevet frataget ære, liv og gods for forræderi i 1452 for at støtte Richard, hertug af York, i hans march til London og efterfølgende konfrontation med kongen ved Dartford Heath. Den 6. marts 1453 deltog han i parlamentet som Lord Ferrers og repræsenterede Herefordshire i stedet for sin far. Den 17. marts 1453 blev Walter og Anne Devereux bevilget liberi for hendes fars landbesiddelser, da hun var 14 år eller ældre,Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume VI, 1452-1461. (London: Wyman and Sons, 1910). Page 49, membrane 4, 17 March 1453 det der blev anset for myndighedsalderen for kvinder.

Den 24. januar 1454 fik Walter og Anne Devereux kontrol over deres landbesiddelser i Warwickshire. En aftale blev anerkendt den 4. marts 1454 mellem Walter og Anne Devereux og Elizabeth, enke efter den afdøde Sir William Ferrers af Charteley, om at de ville ære hendes livgedingrettigheder, da hun indtrådte i kirken, og Anne ville modtage arven af disse godser, når hun fyldte 21 år.CT Flower (editor). Calendar of Close Rolls, Henry VI: Volume 6, 1454-1461. (London, 1947), pp. 165.

Walter Devereux og William Mayell erhvervede fra Henry Gryffith af Bakton og Thomas Herbert af Billingsley formynderskabet og ægteskabet over Thomas, mindre arving til Edmund de Cornewaylle den 1. juli 1453.Calendar of the Fine Rolls, Henry VI, Volume 19, 1452-1469. (London, 1939). Page 36-37 Walter Devereux og hans far blev den 14. december 1453 udpeget til at undersøge en fangeflugt i Herefordshire.Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume VI, 1452-1461. (London: Wyman and Sons, 1910). Page 166, 14 Dec1453 Den 22. maj 1455 førte Richard, 3. hertug af York, York-hæren til sejr i Det 1. slag ved St. Albans og tog kong Henrik 6. til fange. Den 25. maj kronede hertugen Henrik 6. igen og blev genindsat som rigets forstander. Walter Devereuxs far blev benådet kort efter på parlamentets møde den 9. juli 1455. I løbet af de næste mange år førte Devereux en krig med afbrydelser mod Tudor-familien langs grænsen til Wales. Walter Devereux blev sammen med andre fremtrædende York-støtter i Herefordshire sat under en kaution på 5000 mark den 13. maj 1457, hvis de ikke straks dukkede op ved fængslet i Marshalsea.CT Flower (editor). Calendar of Close Rolls, Henry VI: Volume 6, 1454-1461. (London, 1947), Page 223 Hans far blev føjet til gruppen den 2. juni.

Efter sin fars død den 22. april 1459 overtog Walter Devereux hans plads som forvalter af Yorks landbesiddelser i Radnor og i hertugens følge.Great Britain Public Record Office. Calendar of the Patent Rolls, Edward IV, 1461-1467. (London: H.M. Stationery Office, 1897). Page 151, membrane 5, 3 Dec 1462 Han var sammen med hertugen af York i Slaget ved Ludford Bridge den 12. oktober 1459, men overgav sig og satte sin lid til kongens nåde, da York flygtede til Irland efter nederlaget. Han fik lov til at leve, men fik frataget ære og gods den 20. november 1459, og hans landbesiddelser blev tildelt Humphrey Stafford, 1. hertug af Buckingham.Collectanea Topographica & Genealogica, Volume I. (London: John Bowyer Nichols and Son, 1834). Page 232 Devereux fik i 1460 tilladelse til at indløse sine ejendomme for en bøde på 500 mark.Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume VI, 1452-1461. (London: Wyman and Sons, 1910). Page 548, 12 Feb 1460; 552, 22 Mar 1460CT Flowers (editor). Calendar of Close Rolls, Henry VI: Volume 6, 1454-1461. (London, 1947), pp. 444, 446.

Den 26. juni 1460 landede jarlerne Warwick og Salisbury ved Sandwich og gjorde et oprør i Yorks navn. De marcherede mod London og tog Henrik 6. til fange i Slaget ved Northampton den 10. juli 1460. Walter Devereux fik til opgave at arrestere og fængsle enhver i Herefordshire, der modsatte sig oprøret.Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume VI, 1452-1461. (London: Wyman and Sons, 1910). Page 607, 28 July 1460Calendar of the Patent Rolls, Henry VI, Volume VI, 1452-1461. (London: Wyman and Sons, 1910). Page 612, 13 Aug 1460 Richard af York vendte tilbage til England, og Walter Devereux deltog i parlamentet den 7. oktober som ridder for Herefordshire. Hertugen blev igen rigsforstander den 31. oktober, og Devereux fik en fuld benådning.

I december 1460 fulgte Walter Devereux Edvard, jarl af March, til Wales for at samle en hær for at imødegå et Lancaster-oprør ledet af Tudorer-familien. Den 30. december blev Richard, 3. hertug af York dræbt i Slaget ved Wakefield, og en Lancaster-hær rykkede sydpå mod London. Devereux kæmpede for Edvard, nu den 4. hertug af York, i hans sejr i Slaget ved Mortimer's Cross den 2. februar 1461 og ledte hans venstre flanke.John Sadler. The Red Rose and the White: The Wars of the Roses, 1453-1487. (New York: Rutledge, 2013. Chapter 7 Han forblev ved den fremtidige Edvard 4.'s side under hans fremrykning fra Gloucester til London. Lancaster-hæren, der marcherede sydpå, vandt igen i Det 2. slag ved St Albans den 17. februar og befriede Henrik 6. der. Den 3. marts 1461 var Walter Devereux til stede ved det råd, der blev afholdt på Baynard's Castle, hvor det blev besluttet, at Edvard skulle gøres til konge, og red ved hans side til Westminster, hvor Henrik 6. blev afsat i absentia, og Edvard 4. udråbt til konge af England.