Niels Lyhne er en roman af den danske forfatter J.P. Jacobsen, udgivet i 1880. Romanen er, ligesom forfatterens første roman Fru Marie Grubbe, en historisk roman. Handlingen foregår i 1800-tallet, i generationen før Jacobsens egen generation.

Niels Lyhne er en af de romaner i Det Moderne Gennembrud, der forsøger "at sætte problemer under debat" (Georg Brandes´udtryk). I dette tilfælde er det livsanskuelser, der sættes under debat. Det centrale tema i romanen er konflikten mellem den ateistiske livsanskuelse og den kristne livsanskuelse, sådan som konflikten udspiller sig i hovedpersonen Niels Lyhne. Andre temaer er kærlighed og ensomhed.

Handling og tema Niels Lyhne stammer fra en herregård i Jylland. Da han bliver 12 år, ankommer hans 26-årige faster Edele til gården. Hun har overanstrengt sig i det københavnske selskabsliv og har fået et svagt helbred. Hun håber, at det rolige landlige liv kan gøre hende rask. Niels bliver forelsket i hende, og han ser hende som „et vidunderligt ophøjet væsen, guddommeliggjort ved en sælsom skønhedens mystik.“ Niels Lyhne, s. 31.

På trods af det landlige liv går det tilbage med Edeles helbred. Til sidst bliver hun så syg, at hun er døden nær. Niels er utrøstelig, græder og beder med foldede hænder en bøn til Gud:

"Du må ikke tage hende fra os, for du ved jo, hvor vi elsker hende, du må ikke, du må ikke. Åh, jeg kan ikke sige: Din vilje ske, for du vil lade hende dø, åh, men lad hende leve, jeg skal takke dig og lyde dig, jeg skal gøre alt det, du vil jeg skal gøre, jeg skal være så god og aldrig gøre dig imod, bare du vil lade hende leve." Niels Lyhne, s. 42.

Men han bliver ikke bønhørt. Edele dør, og Niels må konstatere, at ingen Gud har svaret på hans bøn. Gud har svigtet ham i hans bitre nød. Men hvis Gud har vendt sig bort fra ham, så kan han også vende sig bort fra Gud, tænker han. "Han trodsede og viste Gud ud af sit hjerte." Niels Lyhne, s. 45.

Men at leve uden Gud er ikke uden problemer, opdager han snart:

"Når han om aftenen lagde sig til at sove, da var det en underlig følelse af forladt storhed, der vaktes hos ham, som han tænkte på, at nu bad de alle, børn og voksne, til Vorherre, og lukkede deres øjne i hans navn, mens han alene holdt sine hænder fra at foldes, han alene nægtede Gud sin hylding. Fra himlens varetægt var han stængt ude, ingen engel vågede ved hans side, ene og ubeskyttet drev han om på mørkets sælsomt mumlende vande, og ensomheden bredte sig om ham, ud fra hans leje i fjernere og fjernere vigende kredse; men han bad dog ikke, længtes han end indtil tårer, han kaldte dog ikke." Niels Lyhne, s. 46.

Citatet viser en splittelse i Niels´ sind. På den ene side siger hans erfaring ham, at der ikke er nogen Gud. Alle guder er menneskeværk. Troen på en personlig Gud, der leder alting til det bedste og i et andet liv belønner og straffer, er en flugt bort fra den barske virkelighed, siger han.Niels Lyhne, s. 203. Han kan tale med begejstring om den dag, da menneskeheden, frigjort fra troen på Gud, vil få en ny kraft. Den kærlighed, der nu strømmer op mod Gud, vil i stedet strømme ud mod menneskene. Der vil brede sig en adel over menneskeheden, når den frit kan leve sit liv og dø sin død, uden frygt for helvede og uden håb om himmerig.Niels Lyhne, s. 123.

På den anden side har han en længsel efter Gud. Inderst inde har han "en sælsom, instinktstærk længsel". Især i sorgens timer kan denne længsel trænge sig på.Niels Lyhne, s. 64 og 203.

Niels oplever meget modgang i sit liv. Flere personer, der står ham nær, får en pludselig død. Han oplever et par mislykkede kærlighedsaffærer. Hen mod slutningen af hans liv ser det dog ud til, at tilværelsen skal lykkes for ham. Han møder en sund og ukompliceret kvinde, Gerda. Der opstår en stor kærlighed mellem dem, og af kærlighed overtager Gerda Niels´ateisme. De to bliver gift og får en lille søn. Livet tegner nu lyst for Niels.

Men lykken varer kort. Gerda bliver syg, og snart ligger hun for døden. Det viser sig, at hendes ateisme ikke kan holde i dødens stund. Hun længes imod sin Gud og kan ikke dø uden ham. Kort tid før hun dør, beder hun Niels hente en præst, som vækker hendes barnetro og tilsiger hende syndernes forladelse.

Kort tid efter Gerdas død bliver også sønnen dødeligt syg. I sin fortvivlelse griber Niels til bønnen. Han kaster sig ned på gulvet og beder til Gud. Men sønnen dør.Niels Lyhne, s. 206-10

Den nat, da sønnen dør, dør der også noget i Niels selv. Han mister sin tro på menneskets magt til at bære det liv, det skal leve. Han accepterer sin eksistentielle ensomhed: "Det er det store triste, at en sjæl altid er ene." Niels Lyhne, s. 213. Han beder ikke længere til Gud. Han vil ikke længere give efter for denne trang. "Han vidste jo dog, lige til de inderste fibre i sin hjerne, at guder var drømme, og at det var en drøm, han flygtede til, så snart han bad." Niels Lyhne, s. 210-11.

Han melder som frivillig til krigen mod tyskerne i 1864, hvor han såres dødeligt. Hjerrild, der arbejder på lazarettet, spørger, om han vil se en præst, men han afviser. Han holder fast ved sin ateistiske livsanskuelse. Men det er ikke nemt at dø uden religionens trøst. Romanen slutter således:

"Smerterne blev heftigere og heftigere for Niels, huggede og huggede ubarmhjertigt derinde i brystet, blev så ulideligt ved. Det kunne have været så godt at have en Gud at klage og bede imod. Imod morgenstunden begyndte han at fantasere, betændelsen var i fuld gang.

Og sådan blev det ved i to døgn endnu.

Sidste gang Hjerrild så til Niels Lyhne, lå han og fablede om sin rustning og om, at han ville dø stående.

Og endelig døde han da døden, den vanskelige død." Niels Lyhne, s. 214-15.

Modtagelse I en tysk udgave af J.P. Jacobsens samlede værker kunne udgiveren i 1899 konstatere, at Niels Lyhne var blevet "en slags bønnebog for de yngre malere og poeter". Udtalelsen vidner om romanens berømmelse, samtidig med at den peger på dens centrale læserkreds. Ved siden af Pelle Erobreren er Niels Lyhne den danske roman, der har opnået størst international anerkendelse. Hvor Nexø appellerer til et bredt folkeligt publikum, har Jacobsens kernelæsere været digtere, kunstnere og følsomme intellektuelle. Blandt dem er Carl Snoilsky, Sigbjørn Obstfelder, Stefan George, Rainer Maria Rilke, Thomas Mann, Hugo von Hofmannsthal, Arthur Schnitzler, Stefan Zweig, Gottfried Benn, James Joyce og Ivo Andric.Niels Lyhne - Det Kgl. Biblioteks tekstportal, Jørn Vosmars efterskrift, s. 178.

Også uden for kredsen af beslægtede ånder gjorde Jacobsens roman indtryk. "Den bog er den største, som er kommen i min Tid," sagde Alexander Kielland, og Henrik Ibsen fandt, at romanen "hører til det allerypperste, samtiden på det område har frembragt." Sigmund Freud, som læste Niels Lyhne i 1895, skriver til vennen Fliess: "Jacobsen har ramt mig dybere i hjertet end nogen anden lekture fra de seneste år."

Der blev uddelt meget ros for de sproglige og stilistiske kvaliteter i bogen. Otto Borchsenius havde i Ude og Hjemme kun lovord om den side af bogen. Vurderingen i Fædrelandet var: "Det mest Blændende og Bedaarende ved J.P. Jacobsens Fortællinger [...] er hans Sprog." I Dagbladet skrev anmelderen: "Stilen er som Helhed baade rig og ejendommelig." Herman Bang kritiserede dog romanen for dens "svulmende Retorik".Niels Lyhne - Det Kgl. Biblioteks tekstportal, Jørn Vosmars efterskrift, s. 205.

Romanens indhold forvirrede anmelderne. De konservative aviser overvejede, om bogen var en advarsel mod ateismen. Samme spørgsmål stiller Dagbladets i øvrigt venligtsindede anmelder: "Der føres ingen tendens frem på nogen udæskende måde; man fristes tværtimod ofte til at spørge om, hvor forfatteren har sin sympati, om for eller imod sin helts livsanskuelse og forhold til Gudsbegrebet." Jyllandsposten nøjes med at anerkende, at "bogen er holdt fri for ethvert spor af tendens på det religiøse område." Niels Lyhne - Det Kgl. Biblioteks tekstportal, Jørn Vosmars efterskrift, s. 204.

Niels Lyhne er aldrig blevet folkelæsning. Ikke desto mindre har bogen fået en udbredelse, som er helt usædvanlig for et dansk litterært værk. Romanen blev oversat til engelsk og udgivet i 1896 under titlen Siren Voices. Den er siden blevet oversat til omkring 20 sprog, heriblandt russisk, polsk, tjekkisk, bulgarsk, serbo-kroatisk, rumænsk, ungarsk, finsk, estisk, hebraisk, japansk og brasiliansk. I Danmark er den gennem årene udkommet i mere end 20 udgaver.

Førsteudgaven er tilgængelig som digital tekst og facsimile på Arkiv for Dansk Litteratur på Det kongelige Biblioteks hjemmeside.

Se også Fru Marie Grubbe Mogens

Referencer

Litteratur

J.P Jacobsen (1977): Niels Lyhne. Gyldendal.

Eksterne henvisninger Niels Lyhne - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

Kategori:Litteratur i 1880 Kategori:Romaner fra Danmark