Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje 150px thumb|Fredspaladset, der husede domstolen. Type af organisation Domstol grundlagt af Folkeforbundet Forudgående/ligestillet Den faste Voldgiftsret Efterfølgende Den internationale Domstol(ICJ) Placering Haag Funktionsperiode 1922-1946 Websted www.icj-cij.org/en/pcij Officielle navne

Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje ( ), også omtalt som Den Permanente Internationale Domstol eller Verdensdomstolen, var en International Domstol oprettet af Folkeforbundet i 1920 og som kom til at virke fra 1922. Domstolen nåede at træffe afgørelse i 29 sager og afgive vejledende tilkendegivelser om 27 forhold. Domstolen fungerede ikke efter 1940, hvor Nederlandene blev besat. Domstolen blev endelig opløst i 1946 og funktionerne blev videreført af Den Internationale Domstol under De Forenede Nationer.

I Danmark er domstolen primært kendt for sin afgørelse af 5. april 1933 i sagerne om Østgrønlands juridiske status.

Danske Dommere

Didrik Galtrup Gjedde Nyholm var en dansk jurist, der bl.a. i en årrække havde virket ved de blandede domstole i Ægypten og fra 1909-1921 havde været formand for Kairo-tribunalets handelsafdeling, vicepræsident for tribunalet i 1916 og formand fra 1920. I 1922 blev han udpeget som dommer ved Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje og virkede her som dommer i hele valgperioden frem til 1931.

Herluf Zahle var en dansk jurist og diplomat, der bl.a. havde været formand for Folkeforbundets delegeretforsamling i 1928-1929. I de to sager fra 1931 og 1932 om Østgrønlands juridiske status, blev han udnævnt som Danmarks repræsentant i dommerpanelet, en såkaldt ad hoc dommer.

Domstolens præsidenter + Præsidenter for Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje # Navn Embedsstart Embedsslut Oprindelsesland 1 Bernard Loder (1849–1935) 1921 1924 2 Max Huber (1874–1960) 1925 1927 3 Dionisio Anzilotti (1867–1950) 1928 1930 4 Adachi Mineichirō (1870–1934) 1931 1934 5 Cecil Hurst (1870–1963) 1934 1936 6 José Gustavo Guerrero (1876–1958) 1937 1945

Se også Folkeforbundet Den faste Voldgiftsret Den Internationale Domstol

Referencer

Litteratur og henvisninger

Kategori:Folkeret Kategori:Internationale domstole Kategori:Folkeforbundet Kategori:Etableret i 1922 Kategori:Haag