Nedenstående er en liste over steder i den danske tv-serie Matador fra 1978-1981. Serien foregår hovedsageligt i Korsbæk og lokationer i nærheden af byen. Få scener foregår uden for byen, og der nævnes en del virkelige steder rundt omkring.
Korsbæk Korsbæk er den fiktive by, som langt størstedelen af serien foregår i. Det er en sjællandsk provinsby. Navnet er inspireret af de to sjællandske bynavne Korsør og Holbæk.
Beliggenhed på Sjælland Det er formentlig ikke meningen at byen skal kunne udpeges præcist på kortet, men mange antydninger peger på Øst-, Syd- eller Midtsjælland.
I et af de første afsnit ses en avisside med annoncer, hvor der står at man kan henvende sig til avisens ekspedition i Køge, og flere annoncer er underskrevet af sagførere i Store Heddinge og Køge. I afsnit 12 ses Korsbæk Tidende fra 19. december 1938 med omtale af et vælgermøde med "godt 250 Tilhørere, deriblandt folk spredt fra hele Storehedingekredsen" samt talere fra Vedskølle og Smerup. Folketingsvalgkredsen Store Heddinge i Præstø Amt omfattede herrederne Bjæverskov og Stevns samt de fire østligste sogne i Fakse Herred.s. 46, Rigsdagsvalgene ogFolkeafstemningen i April og Maj 1939, Danmarks Statistik
Jernbanestationen er vigtig i serien. I afsnit 1 (minut 4), hvor Mads Skjern ankommer, ses en tavle med "Togenes Afgangstider i Retning mod Orehoved" hhv. "Nykøbing", hvilket umiddelbart ville pege mod Falster. Tog til og fra København og Næstved nævnes flere gange, men det behøver dog ikke betyde at Korsbæk ligger imellem dem. Rejser fra Fredericia og Slagelse omtales, uden at det fremgår om det er direkte tog. I afsnit 16 tager Laura toget hjem fra København, men må betale ekstra, da toget ikke stopper før Vordingborg.
I afsnit 15 nævner Ingeborg om Skælskør at de kan køre "derned". I afsnit 20 nævne Mads, at Ellen og Mogens ville komme samme vej forbi Korsbæk, når de skal hjem fra Vinhuset i Næstved mod København.
I afsnit 18 nævner Kristen Skjern, at Hr. Stein er sat på en båd til Sverige et par timers kørsel fra Korsbæk, hvilket kan betyde, at byen ligger inden for 2 timers kørsel til en østvendt kyst, men ikke nødvendigvis Øresundskysten.
Bybilledet Byens primære handelsgade er Algade, hvor flere af de centrale adresser for historien ligger. På hjørnet mellem Algade og Korsgade ligger Korsbæk Bank, Skjern's Magasin og Damernes Magasin (og siden Omegnsbanken). To huse længere henne ligger Varnæs' hjem. På bagsiden af Varnæs' store grund ligger Skt. Josefs Gade. Der findes også Jernbanegade, som nævnes i afsnit 14, hvor Hr. Schwann ringer på hos nogle på 3. sal på gaden, og da de lukkede op var han trillet ned af trappen og var død. I afsnit 18 nævnes Asylgade, hvorfra man kan kravle over plankeværket ind til gården, hvor grisehandlerens bil står, som Maude bruger til at køre hr. Stein til Katrines gård. I afsnit 19 ses et vejskilt ved N.P. Nielsen Cykler, hvor der står Rosenstien, og i nummer 14 bor Skjold Hansen.
Byens store forretninger og Korsbæk Bank er grundlagt i 1870'erne og drives hovedsageligt af tredje generation. I 1929 er byen slumrende, indtil den handelsrejsende Mads Andersen-Skjern ankommer og sætter byen på den anden ende. Han grundlægger Tøjhuset, der siden bliver til Skjerns Magasin(er). I 1932 krakker konkurrenten Damernes Magasin – A. Arnesen & Co, og ejeren Albert Arnesen dør. Sammen med broderen Kristen Skjern etablerer Mads Andersen-Skjern Omegnsbanken i lokalerne. Det nævnes i afsnit 7, at der er udgivet 400 sparegrise til børn i byen, så der er mange børn i byen.
I virkeligheden fandt en del af optagelserne med Korsbæk sted hos Nordisk Film i Valby i København. Her var de centrale gader Algade og Korsgade med Tøjhuset, Damernes Magasin og Korsbæk Bank opbygget som kulisser af 8-10 håndværkere over to-tre måneder i forbindelse med optagelserne til de første afsnit fra 1978. Det var dog kun den nederste del af facaderne med stueetage og noget af førstesalen på bygningerne, der var opførte.Hvem Hvad Hvor 1980 under redaktion af Hjalmar Petersen og Peter Brøns. Politikens Forlag, 1979. s. 420-421. Optagelserne til de første afsnit fandt i øvrigt sted næsten samtidig med spillefilmen Olsen-banden går i krig. Det havde den pudsige følge, at en kulisse forestillende tårnuret på Københavns Rådhus til brug for filmen i en periode kom til at stå på bankens plads for enden af Algade.Olsen-Banden af Poul-Ove Kühnel og Paul-Jørgen Budtz. Nordisk Film, 1981. S. 36-37.
Byen har to aviser Korsbæk Tidende (ofte blot omtalt som Tidende), hvis redaktør hedder Karlsen, og Korsbæk Socialdemokrat (omtalt som Socialen). Tidende skriver bl.a. om sagen med Mads Skjerns konfektionsfabrik og det forsvundne notat om salget af den grund, hvor fabrikken ligger. Skjern, der er avisens største annoncør, taler med chefredaktøren, der herefter skifter linje og ikke nævner Skjerns Magasin direkte. Bankdirektør Varnæs læser også Tidende i afsnit 19.
Socialen er mindre fremtrædende i serien, men læses dog af doktor Hansen. Politiken og Berlingske Tidende nævnes også. Elisabeth læser om slaget på Blågårds Plads mellem KU og DSU, hvor Gustav deltog i Politiken og Hans Christian har læst det samme i Berlingske i afsnit 13, mens Kristen Skjern læser Berlingske i afsnit 19. Jørgen Varnæs læser Nationaltidende ved morgenmaden i afsnit 13. I afsnit 15 læser Mads Skjern Berlingske. I afsnit 3 ses den kommunistiske avis Arbejderbladet.
Ved seriens begyndelsen har byen en konservativ borgmester, men efter dennes død i 1936 bliver det den socialdemokratiske Borgmester Sejersen, der overtager posten.
I andre sammenhænge Efter finanskrisen, blev nogle sparekasser udsat for udtrykket, at der var "gået Korsbæk Bank i den".Jakob Olling: "Lokale sparekasser kaldes Matador-banker" . Tv2 øst: (12. november 2012) Hentet 16. august 2013."Mange steder er der simpelthen gået Korsbæk Bank i den. Bestyrelserne er udvalgt blandt byens spidser, fordi de har gjort hinanden vennetjenester." - direktøren for Mybanker, John Norden.
Lyngby-Taarbæk Kommune mente ifølge Lokalavisen at Gentofte Kommune i 2013 opførte sig som Damernes Magasin, da de klagede over forlystelsesparken Bakkens åbningstid til Natur- og Miljøklagenævnet.Steen Trolle: "Kommuner i fejde om Bakken: "Gentofte opfører sig som Damernes Magasin" . Villabyerne - Gentofte: (22. maj 2013) Hentet 16. august 2013.
På Bakken åbnede der i 2015 et område med kopier af Korsbæks huse under navnet Korsbæk på Bakken.Johansen, Mathias Skov. "Korsbæk genopstår med ædelt håndværk og betonelementer " Ingeniøren, 7 Marts 2015."Korsbæk på Bakken"
Damernes Magasin thumb|Damernes Magasin som opført i Korsbæk på Bakken. Damernes Magasin er byens gamle fine tøjforretning grundlagt i 1888, der ligger centralt i byen på hovedgaden overfor Korsbæk Bank. Ved seriens start går det udmærket, men indehaveren, Albert Arnesen, forstår sig ikke på at drive forretning, snart efter Skjerns Magasin åbner går det ned af bakke for butikken. Arnesen selv bor oven på butikken med sin kone Vicki.
De ansatte er Frøken Grøn, Inger Jørgensen og i begyndelsen også Arnold Vinter indtil han får nok af behandlingen og søger over til Skjerns Magasin.
Arnesen overtaler førstemanden Hr. Schwann til at indskyde sin arv på 9-10.000 kr i butikken, så han kan blive partner. Det hjælper dog ikke, og det ender med at forretningen erklæres konkurs i 1933. Hr. Schwann overtager kortvarigt og afholder ophørsudsalg. Han er fast overbevist om, at der vil komme en køber, som igen vil åbne en fin tøjbutk. Bygningen bliver købt af Mads Skjern, som åbner Omegnsbanken i lokalerne.
Doktor Hansens klinik Doktor Louis Hansens klinik besøges af forskellige borgere i byen. Ingeborg er her, da hun bliver gravid med Erik i episode 5. Agnes besøger ligeledes klinikken, da hun tror hun er blevet gravid med Boldt i samme episode.
Jernbanerestauranten Jernbanerestauranten er byens jævne restaurant, som drives af Severin Boldt. Den er opdelt i to afdelinger, beværtningen, hvor der serveres øl og lidt mad, og den finere afdeling, hvor gæster kan få dagens ret.Korsbæksagaen – del IV. Matadoronline.dk. Hentet 6/12-2020
Blandt det faste klientel er grisehandler Larsen, Fede og Lauritz 'Røde'. Hr. Schwann spiser her også, lidt mod sin vilje, da han ikke længere kan få kredit hos Postgården.
I første afsnit af serien møder Mads Skjern grisehandler Larsen, hvor han gør sig bekendt med byens handelsliv og andet, hvilket får ham til at blive i byen.
Overlærer Andersen spiser også på Jernbanerestauranten i afsnit 13, selvom han brokker sig højlydt over både maden og priserne.
I afsnit 9 går nazisterne på Jernbanerestauranten efter at have marcheret igennem byen.
I afsnit 15 spiser lærer Andersen på Jernbanerestauranten og møder Violet Vinter som han indleder et forhold til, da han søger en madkæreste.
Grisehandler Larsens hund, Kvik, dør på restauranten i afsnit 17.
I afsnit 23 har restauranten fået ny bestyrer ved navn Ada, der er blevet gift med Boldt. Hun ændrer navnet til Rosenhaven, og der skal være livemusik fra 20-24.
Korsbæk Bank thumb|Korsbæk Bank som opført i Korsbæk på Bakken.
Korsbæk Bank er byens gamle bank, som har været ejet af familien Varnæs i flere generationer.
Den ligger i en stor grå bygning centralt i byen. Hans Christian Varnæs har et stort kontor i banken, hvor han har sin affære med Ulla på kontoret. Når hans bror eller vigtige gæster kommer i banken bydes de indenfor på kontoret, og får ofte tilbudt noget at drikke.
Blandt de ansatte er frøken Mortensen, Ulla Jacobsen, Aage Holmdal og ikke mindst den pligtopfyldende Hr. Stein.
Fra afsnit 10 kommer Viggo Skjold Hansen i bankens bestyrelse efter han køber Jørgen Varnæs' aktiepost. I størstedelen af serien er Konsul Holm bestyrelsesformand for banken, indtil sin død i 1944. I de sidste to afsnit er murermester Jessen blevet bestyrelsesformand.
I afsnit 18, under anden verdenskrig, bliver der bedrevet hærværk på banken, da der bliver skrevet "Her arbejder et jødesvin" på bygningens facade, fordi Hr. Stein arbejder der.
Korsbæk Private Realskole Byens privatskole bestyres af Frk. Mikkelsen. Mads Skjern vil have sine børn på skolen, men Mikkelsen vil ikke have Ellen, da hun er datter af en fraskilt (Ingeborg). Mads får dog overtalt hende efter han giver hende gode aftaler på skoleuniformer fra Skjerns Magasin og lover at gifte sig med Ingeborg. Varnæs' børn går også på skolen.
Lærer Andersen, der tidligere har arbejdet på kommuneskolen, får arbejde på skolen, men bliver opsagt efter Mads møder op på frk. Mikkelsens kontor og brokker sig over, at han forfølger Daniel. Herefter bliver Vicki ansat og får stor ros. Vicki fortæller i afsnit 14, at hun selv har gået på privatskolen. Da Herbert har kæmpet i den spanske borgerkrig og vender tilbage opsøger han Vicki udenfor skolen.
I afsnit 17 får Agnes sine børn i privatskolen. Frk. Mikkelsen insisterer dog på, at hun får en anbefaling fra Maude, hvilket hun får.
I afsnit 20 kommer Helle Varnæs tidligt hjem fra skolen, fordi den er lukket i anledning af at Hitler er død.
Huset som bruges til skolen ligger i Bjerggade 10 i Køge, det er også her, ud for nr 14, at Vicki vælter på cyklen.
Korsbæk Rådhus thumb|Hillerød Politistation blev brugt som Korsbæk Rådhus.
I afsnit 9 bliver Agnes og Røde gift på rådhuset.
Hillerød Politistation (det gamle rådhus) blev brugt som filmlokation.Korsbæksagaen – del III. Matadoronline.dk. Hentet 9/12-2020Hillerød Politistation. Danskefilm.dk. Hentet 9/12-2020
Korsbæk Station thumb|Korsbæk Station som opført i Korsbæk på Bakken.
Korsbæk Station er byens trafikale knudepunkt. Det er herfra at personer rejser til og fra byen. Fra stationen afgår der bl.a. tog til København, Næstved og Skælskør. Røde arbejder på stationen med at slæbe gods.