Paul Christiansen født, den 6. marts 1807 i Haderslev, død 28. april 1893 i New York, USA, var en murer- og bygmester. Familie Paul Christiansen var søn af murermester Mathias Christiansen og Johanna Elisabeth Paade. Han blev gift den 2. november 1844 med Ingeborg Dahlmann (2.1.1821 i Bodskov, Vilstrup Sogn, 1.2.1898 i N.Y., USA), datter af gårdejer Mikkel Dahlmann og Gunder Dorothea Feddersen. I 1892 udvandrede familien til USA.

Uddannelse Paul Christiansen blev udlært murer i sin fars virksomhed i 1826. Som naver tog han året efter på valsen i Tyskland, Østrig og København. Her samlede han yderligere erfaring og viden inden for arkitektur, statik, bygningskonstruktion og plantegning. I 1833 afsluttede Paul Christiansen sin naver og blev murermester.

Virke I 1833 vendte Paul Christiansen tilbage til Haderslev og indtrådte i faderens virksomhed, som han senere overtog og ændrede navnet til "Paul Christiansen og Søn". I 1836-37 byggede han, som det første byggeprojekt i Haderslev, sit eget hjem på Slotsgrunden 1. Med tiden blev han Haderslev og omegns førende bygmester. Han lavede mange opgaver for Haderslev by. Men gennem 1850’erne byggede han også en hel del stuehuse på de omkringliggende gårde. Paul Christiansen var inspireret af senklassicismen og hans bygninger var kendetegnet af enkelthed og en stram symmetri. Ud over sit virke som bygmester, var Paul Christiansen deputeret borger i Haderslev i perioden 1843-50. Dermed var han medlem af en af regeringens valgte forsamlinger. Derudover var han også oldermand for murerlavet og underviser på Frederiksskolen, hvor han lærte unge håndværkere plantegning.

thumb|Hjorteapoteket, tegning fra 1842 Værker +byggeårAdresseArtFredet1836-37Slotsgrunden 1, HaderslevGrundmuret teglhængt forhus i 2 etager med baghus1989Slotsgrunden 1, Haderslev1837-38Laurids Skausgade 8, Haderslevombygning af fattiggård og sygehus1990Laurids Skausgade 8, Haderselv1839Storegade 86, HaderslevChristina Fredericia Stiftelsen, 11-fags langhus i 2 etager1989Storegade 86, Haderslev1842Apotekergade 9A, HaderslevHjorteapoteket1971Apotekergade 9A, Haderslev1840erneNaffet 39, HaderslevGrundmuret forhus i 2 etager med kælder under en del af huset1857Jomfrustien 46, Haderslev Haderslev Gasværk, ombygning1863Storegade 3, HaderslevHus til tobaksfabrikant H.C. Hansen1867Ved PostgårdenHaderslev Posthus1875Klosteret 9, Haderslevombygning af grundmuret langhus på to etager i ni fag1880Apotekergade 13, HaderslevNi vinduesfag grundmuret langhus1858Gl. Hørregårdsvej 54, ErlevHørregård1862Haderslevvej 7, ChristiansfeldTyrstrup Kirke1863Ribevej 51, SkrydstrupSkrydstrup Præstegård1865Nørbygårdvej 50, MarstrupNørbygård

Referencer

Kilder Henrik Fangel: Paul Christiansen. Weilbach Dansk kunstnerleksikon bd. 2 Christian Petersen: Paul Christiansen og Søn 12. december 1833-1933. Af en murerslægts historie. Haderslev, 1933. Jakob Røjskjær: Vidste du at ... Paul Christiansen. (VDA15). Henrik Fangel, Daniel Fisher, Bendt Friis, Huse i Haderslev, Bind 1, 1982, Haderslev Kommune og Fredningsstyrelsen, Henrik Fangel, Huse i Haderslev, Bind 2, 1987, Haderslev Kommune og Fredningsstyrelsen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Fredningslisten

Eksterne henvisninger

Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Personer fra Haderslev