Ternet Ninja 2 er en dansk familiefilm der havde premiere den 19. august 2021 instrueret af Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen. Det er efterfølgeren til Ternet Ninja fra 2018, som er baseret på Matthesens børnebog af samme navn.
Filmen fik gode anmeldelser ved premieren.
Filmen modtog en Robert for årets børne- og familiefilm samt prisen for Årets Film ved Zulu Awards i 2022.
En tredje film, Ternet Ninja 3 blev annonceret i 2023, hvor Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen vendte tilbage som instruktører, og Trine Heidegaard og Anders Mastrup vender tilbage som producere. Filmen er planlagt til at blive udgivet i Danmark den 21. august 2025.
Handling
Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare, fordi beviserne imod ham er forsvundet under mistænkelige forhold. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.TERNET NINJA 2; Det Danske Filminstitut; Hentet 27 august 2021
Medvirkende
Louis Næss-Schmidt som Aske Stenstrøm Emma Sehested Høeg som Jessica Eberfrö Anders Matthesen som: Taiko Nakamura/Ternet Ninja Stewart Stardust, onkel til Aske og Terkel Mogensen Sune, Askes stedbror Sirene Stenstrøm, Askes mor og kone til Jørn Jørn, far til Sune og Askes stedfar Phillip Eberfrø, en tidligere legetøjsgigant fra Danmark, som sidder varetægtsfængslet i Thailand for barnemord på en børnearbejder på hans legetøjsfabrik i Thailand og narkosmugling. Carsten Nokken Ghan, en dansker der bor i Thailand, Phillip Eberfrøs advokat, tidligere straffet og ejer af en lokal stripklub i Bangkok som hedder Lucky Fucky Club. Mie og Fie, Jessicas veninder og alle resterende roller i filmen
Soundtrack Anders Matthesen har skrevet alle sange.
Modtagelse Ternet Ninja 2 solgte på fire dage i premiereweekenden 246.684 billetter i biografen (inkl. snigpremierebilletter).TERNET NINJA 2 slår vild publikumsrekord og afblæser biografkrisen! ; 23. august 2021; Nordisk film; Hentet 27. august 2021. Filmen har dermed den bedst sælgende premiereweekend i Danmark nogensinde. Filmen slog også rekord som bedst sælgende film på én dag ved at sælge 68.000 biografbilletter lørdag i premiereweekenden - 2 dage efter udgivelsen.
Filmen fik gode anmeldelser ved udgivelsen.'TERNET NINJA 2' ER FUCKING SJOV - ANMELDERNE DØR AF GRIN. Kino.dk. Hentet 30/8-2021’Ternet Ninja 2’ lever op til sin forgænger, både hvad grovhed, spænding og budskab angår. Dagbladet Information. Hentet 30/8-2021 Filmmagasinet Ekko og BT gav begge fem ud af seks stjerner.Ternet Ninja 2. Filmmagasinet Ekko. Hentet 30/8-2021Anmeldelse: Anders Matthesen gør det igen! Derfor bliver du nødt til at se 'Ternet Ninja 2'. BT. Hentet 30/8-2021
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Spillefilm fra Danmark Kategori:Børnefilm fra Danmark Kategori:Animationsfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 2021 Kategori:Anders Matthesen Kategori:Dansksprogede film