Højesteretsbygningen huser USA's højesteret. Bygningen stod færdig i 1935 og er beliggende i Washington D.C. på 1 First Street, NE, i blokken umiddelbart øst for Capitol-bygningen. Den er under Architect of the Capitols jurisdiktion. Den 4. maj 1987 blev Højesteretsbygningen udpeget som et "national historic landmark" (dansk: nationalhistorisk mindesmærke). thumb|265x265px|USA's Højesteretsbygning Bygningen er officiel residens og arbejdsplads for USA's højesteretsdommere. Bygningen bliver omtalt som "Marmorpaladset" af John P. Frank,Nelson, Garrison (2013). Pathways to the US Supreme Court: From the Arena to the Monastery. og den fysiske opførelse af bygningen begyndte i 1932 og blev færdiggjort i 1935. Idéen om at opføre denne bygning har dog sin oprindelse hos præsident William Howard Taft i 1912,The Supreme Court of the United States: Its Beginnings & Its Justices, 1790-1991 processen startede under Taft, da han fungerede som højesteretspræsident og blev officielt færdiggjort under højesteretspræsident Hughes. Bygningen blev designet af Cass Gilbert, som var en velkendt arkitekt og ven af Taft.Roussin, Lucille A. (Winter 2017). "Symposium: The Cultural Identity and Legal Protection of Art: The Temple of American Justice: The United States Supreme Court Building". Chapman Law Review. Vol. 20. p. 51.
Historie Før etableringen af Washington D.C., residerede USA's regering i en kort overgang i New York City. Højesteretten mødtes der i Merchants Exchange Building. Da landets hovedstad flyttede til Philadelphia, Pennsylvania, flyttede Højesteret med og begyndte at mødes i Independence Hall, inden de fandt sæde i Old City Hall på 5th- og Chestnut Street fra 1791 til 1800."Overview of the Supreme Court Building". United States Supreme Court. Hentet 19. marts, 2010.
Efter at den føderale regering flyttede til Washington D.C., havde Højesteret ingen permanent mødeplacering indtil 1810. Da arkitekten Benjamin Henry Latrobe opførte det andet Senatskammer direkte ovenpå det første Senatskammer, tog Højesteret sæde i det, der nu refereres til som Old Supreme Court Chamber, fra 1810 til 1860.Rehnquist, William H. (2001). The Supreme Court (2nd ed.). Vintage Books. p. 24. . Højesteret forblev i Capitol-bygningen indtil 1935, med en undtagelse i perioden 1812-19, hvor Højesteretten ikke var i Washington D.C., grundet briternes invasion og nedbrændingen af Washington i løbet af den Britisk-Amerikanske Krig.
I 1810 indtog Højesteret Old Supreme Court Chamber i Capitolbygningen. Da Senatet udvidedes, voksede behovet for større rammer. I 1860, efter at de nye vinger på Capitol-bygningen til Senatet og Repræsentanternes Hus stod færdigt, flyttede Højesteret til Old Senate Chamber (som det kendes i dag), hvor den forblev indtil den nye Højesteretsbygning stod færdig.
Den fysiske opførelse af Højesteretsbygningen begyndte i 1932 og blev færdiggjort i 1935. Idéen om at opføre denne bygning havde sin oprindelse hos William Howard Taft, højesteretspræsident, i 1912. Bygningen blev officielt færdiggjort under ledelse af højesteretspræsident Hughes. I 1929 havde højesteretspræsident Taft succes med, at Højesteretten skulle have sit eget hovedkvarter for at distancere sig fra Kongressen som en uafhængig gren af USA's regering, men han levede ikke til at se bygningen færdiggjort. Højesteretsbygningen blev endelig designet af Cass Gilbert, som også designede mange andre værker i USA.
Motiver til opførelsen af Højesteretsbygningen Fra 1860-1935 var højesteretsdommerne hensat til at udføre deres arbejde inden for de trange rammer i Old Senate Chamber,Rehnquist, William H. (2001). The Supreme Court. New York: Knopf. langs med andre føderale ansatte. Dette arbejdsmiljø afskrækkede højesteretsdommerne fra at rejse til Washington, så de udførte det meste af deres arbejde hjemmefra.Baum, Lawrence (2019). The Supreme Court. Inden opførelsen af Højesteretsbygningen blev godkendt, udtalte Charles Evens Hughs sig markant om dommernes dårlige arbejdsmiljø og beskrev Old Senate Hall som småt, overophedet og bart.Schwartz, Bernard (1993). A History of the Supreme Court. New York: Oxford University Press. Gennem rigid lobbyisme fra højesteretsdommer Taft, sikrede han sig den nødvendige finansiering fra Kongressen til at opføre en Højesteretsbygning i 1929. Tafts motiv for at opføre en Højesteretsbygning blev drevet af forholdet mellem den juridiske gren og de andre grene i regeringen,Post, Robert (May 2001). "Article: The Supreme Court Opinion as Institutional Practice: Dissent, Legal Scholarship, and Decisionmaking in the Taft Court". Minnesota Law Review. Vol. 85. p. 1267. såvel som de drastiske forskelle i arbejdsmiljø, fra da han fungerede som USA's præsident til højesteretspræsident. Taft havde visioner om, at regeringens juridiske gren skulle omfatte en uafhængig persona, og han så derfor Højesteretsbygningen som en måde at etablere sin vision.
Højesteretsbygningen ville ikke have været færdiggjort, hvis det ikke var for højesteretspræsident Charles Evans Hughes forpligtelse, da han efterfulgte Taft som højesteretspræsident i 1930. left|thumb|Højesteretsbygningen i 1935
Opposition mod Højesteretsbygningen Højesteretspræsident White tog del i den begyndende modstand mod idéen om en Højesteretsbygning. Han mente, at Højesteretten fik sin relevans på grund af sin placering inde i Capitol-bygningen. Mange dommere, ligesom White, nægtede at flytte over i den nye bygning, og fortsatte med at arbejde fra deres hjem. Nærheden ved at arbejde fra deres hjemmekontorer, afholdte højesteretsdommerne fra at flytte til en ny beliggenhed, og de fik desuden finansiering fra Kongressen til at arbejde fra hjemmene.Maroon, Fred J. & Maroon, Suzy (1996). The Supreme Court of the United States. New York: Thomasson-Grant & Lickle.
Dommerne Harlan Stone og Louis Brandeis flyttede ikke til den nye Højesteretsbygning i løbet af deres tjeneste.Douglas, William O. (1980). The Court Years, 1939–1975: The Autobiography of William O. Douglas. New York: Random House. Brandeis mente, at Tafts intentioner bag den nye bygning repræsenterede en konflikt mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Brandeis opponerede også med Tafts forsøg på at sikre en ny Højesteretsbygning og forslog, at en ny fløj skulle bygges på Capitol-bygningen. Taft fortsatte dog ufortrødent med visionen om en egentlig Højesteretsbygning. Et årti efter at Højesteretsbygningen stod færdig, havde alle ni højesteretsdommere et kontor i bygningen.Cary, Tracy W. (July 2004). "Article: Oyez! Oyez! Oyez! Admission to the Bar of the Supreme Court of the United States of America". The Alabama Lawyer. Dette skyldes primært, at de gamle dommere, der var vant til at arbejde hjemmefra, blev udskiftet med nye dommere, der ikke havde denne vane.
Den primære opposition med at opføre en Højesteretsbygning kom fra Kongressen, især under Tafts tjeneste som højesteretspræsident fra 1921-29. Det var fra senatorer i Kongressen, som Taft mødte modstand fra, som truede med at udskifte Taft, hvis han fortsatte med at protestere imod hans arbejdsmiljø. I 1927 bemærkede Taft at ud af 69 senatorer, var der kun én senator, der i høj grad støttede Tafts lobbyisme; men kun fordi denne senator ville have det område, som Højesteretten optog på daværende tidspunkt.Warren, Earl (1958). "Chief Justice William Howard Taft". The Yale Law Journal. Vol. 67 no. 3. pp. 353–362.
Retfærdighedens Tempel Højesteretsbygningen er beliggende på 1 First Street, NE (den tidligere beliggenhed for Old Brick Capitol, overfor den nuværende Capitol-bygning), og var designet af Cass Gilbert. Dette var Gilberts sidste store projekt; han døde inden bygningen blev færdiggjort. Gilbert var en gammel ven af William Howard Taft og var ansat i flere år hos McKim, Mead and White, som i datiden blev betragtet som verdens største arkitektfirma. Højesteretsdommer Taft udpegede personligt Gilbert til den arkitektoniske planlægning og opførelse af Højesteretsbygningen. Gilbert var ikke særlig optaget af Højesteretsbygningens funktion for højesteretsdommerne, men respekten, som Gilbert havde for højesteretspræsident Taft, fik ham til at føle sig nødsaget til at bygge et testamente til hans vens ære. Gilberts arkitektoniske forestilling resulterede i et græsk-stilet tempel, som skulle kommunikere lovens iboende høje placering i samfundet.
Højesteretsbygningen er opført i nyklassicistisk stil og rejser sig fire etager (28 meter) over jorden. Hjørnestenen blev lagt den 13. oktober 1932, og byggeriet blev færdiggjort i 1935. Bygningen kostede $94.000 mindre end det af Kongressen budgetterede $9.740.000 (i 2018 dollars: $142 millioner).Thomas, Ryland; Williamson, Samuel H. (2019). "What Was the U.S. GDP Then?". MeasuringWorth. Retrieved April 6, 2019. United States Gross Domestic Product deflator figures follow the Measuring Worth series. En beskrivelse af bygningen kan lyde: "Bygningen blev designet på en skala, der balancerer vigtigheden og værdigheden af Retten og den Dømmende magt som en ligeværdig, uafhængig gren af USA's regering, og som et symbol på det "nationale ideal af retfærdighed i den højeste aktivitetssfære". Den offentlige facade er udført i marmor, udgravet fra Vermont, og den ikke-offentlige facade, der vender mod gårdhaverne, er udført i marmor fra Georgia. Det meste af interiøret er detaljeret med marmor fra Alabama, udover selve retssalen, som har spansk marmor med elfenbensfarvet marmorering."History of the Court: Homes of the Court ". Supreme Court Historical Society. Hentet den 15. november, 2014. Retssalens 24 søjler er blandt andet udført i gylden marmor fra Montarrenti-stenbrudene når Siena i Italien, og Gilbert skrev til den italienske premierminister Benito Mussolini, for at sikre marmoret af den højest mulige kvalitet. thumb|334x334px|Højesteretsbygningen under renovering Ikke alle dommere var tilfreds med de nye rammer, selve retssalen modtog især kritik. Harlan Fiske Stone mente, at salen var "næsten bombastisk prætentiøs... helt upassende for en stille gruppe af gamle drenge som Højesteretten". En anden dommer mente at med så meget pomp og pragt, opfordrer det dommerne til at ankomme til salen ridende på elefanter. The New Yorker-skribenten Howard Brubaker bemærkede, at ved salens åbning havde den "store, fine vinduer til at smide New Deal ud af".Tomlins, Christopher (2005). The United States Supreme Court: The Pursuit of Justice (1st ed.). Houghton Mifflin. .
Bygningens vestlige facade bærer mottoet "Equal Justice Under Law" (dansk: Lige Retfærdighed Under Loven), mens den østlige facade bærer mottoet "Justice, Guardian of Liberty" (dansk: Retfærdighed, Frihedens Beskytter). Den 28. november 2005 faldt et stykke marmor på ca. 78 kg fire etager ned fra vestfacaden og ramte Højesterettens trapper; marmorstykket havde siddet lige under "Under" i mottoet. Efter hændelsen blev planlægningen af en reparation af vestfacaden påbegyndt, som inkluderede rensning, fjernelse af vraggods og restaurering. I 2012 dækkede et stillads hele vestfacaden med et fotografi af facaden opblæst i fuld størrelse. Reparationen afsluttedes i 2013."Supreme Court West Façade Restoration". Architect of the Capitol. Juni 5, 2013. Hentet den 19. juni, 2013.
Højesteretsbygningens faciliteter inkluderer:
Kælder: vedligeholdeslokaler, garage og et postkontor. 1. (eller stue-) etage: Offentlig informationskontor, kontorfuldmægties kontorer, publicistsafdelingen, udstillingslokaler, cafeteria, souvenirforretning og administrative lokale. 2. etage: Great Hall, retssalen, konferencelokaler og alle dommernes værelser, udover dommer Sotomayor (hun byttede med dommer Ginsburg til et større kontor på tredje etage). 3. etage: Dommer Sotomayors kontor, kontoret for Reporter of Decisions, juridiske kontorer samt jurafuldmægtiges kontorer. Dommernes spise- og læsesale findes også på denne etage. 4. etage: Højesterettens bibliotek.