Ernst 2., Fyrste til Hohenlohe-Langenburg (13. september 1863 – 11. december 1950) var den syvende og sidste fyrste af det mediatiserede tyske fyrstendømme Hohenlohe-Langeburg fra 1913 til 1918, hvorefter han var familieoverhoved for fyrstehuset Hohenlohe-Langenburg frem til sin død i 1950.
Han var regent i det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha fra 1900 til 1905 på vegne af sin hustrus mindreårige fætter Hertug Carl Eduard.
Biografi thumb|left|Slottet i Langenburg. Prins Ernst blev født den 13. september 1863 i Langenburg i Sydtyskland som søn af Fyrst Hermann af Hohenlohe-Langenburg i hans ægteskab med prinsesse Leopoldine af Baden.
Fra 1900 til 1905 var han regent i det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha på vegne af sin hustrus mindreårige fætter Hertug Carl Eduard.
Ved faderens død i 1913 blev han fyrste. Han mistede dog sin titel, da monarkiet blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918.
I 1936 blev han medlem af NSDAP.
Fyrst Ernst døde som 87-årig i Langenburg den 11. december 1950. Han blev efterfulgt som familieoverhoved af sin ældste søn, Gottfried.
Ægteskab og børn thumb|left|upright|Prins Ernst med sin forlovede Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha i 1896. Arevprins Ernst giftede sig den 20. april 1896 i Coburg med prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha. De fik fem børn:
Gottfried (1897–1960), familieoverhoved for fyrstehuset Hohenlohe-Langenburg ⚭ 1931 Margarita af Grækenland (1905–1981), Marie Melita (1899–1967) ⚭ 1916 Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1891–1965), Alexandra (1901–1963) Irma (1902–1986) Alfred († 1911)
Se også Huset Hohenlohe
Referencer
Litteratur
Eksterne links
Kategori:Huset Hohenlohe Kategori:Fyrster af Hohenlohe-Langenburg Kategori:Tyskere i 1900-tallet