Charles "Lucky" Luciano (født Salvatore LucaniaLucky Luciano | American crime boss | Britannica.com den 24. november 1897, død 26. januar 1962) var en indflydelsesrig gangster, kriminel bagmand og chef for diverse kriminelle organisationer primært i USA. Luciano var grundlægger af forbryderorganisationen The Commission og anses at være grundlæggeren af moderne organiseret kriminalitet i USA. Han var også det første officielle overhoved i den kriminelle organisation Genovese-familien. Han var en af de drivende kræfter i udviklingen af den ligeledes kriminelle organisation National Crime Syndicate.
Luciano blev i 1936 stillet for retten for at have stået bag omfattende menneskehandel (tvangsprosititution), og det lykkedes anklageren Thomas E. Dewey at få kendt Luciano skyldig og idømt mellem 30 og 50 års fængsel. Under 2. verdenskrig lykkedes det dog Luciano gennem sin tidligere kompagnon Meyer Lansky at opnå en aftale med den amerikanske flåde om at udføre efterretningsarbejde for US Navy, og efter krigen blev Luciano benådet og i 1946 deporteret til Italien som en fri mand uden for USA.
Opvækst Salvatore Lucania blev født den 24. november 1897 i Lercara Friddi på Sicilien i Italien.Birth RecordCritchley, David The Origin of Organized Crime in America: The New York City Mafia, 1891–1931 pp. 212–213
Faderen arbejdede i en svovlmine på Sicilien og var meget opsat på at emigrere til Amerika. I april 1906, da Luciano var ni år gammel, emigrerede familien til USA, hvor de slog sig ned på Manhattan i Lower East Side, der husede mange italienske immigranter. Da han var 14 år gik Luciano ud af skolen og fik arbejde med at levere hatte, hvilket indbragte ham syv dollars om ugen. Da han vandt 244 dollars i et spil terninger opgav han arbejdet og begyndte at tjene penge på gaden.Stolberg, p. 117 Her startede han sin egen bande og blev medlem af "Five Points Gang", en kriminel organisation med irske rødder i New York. Gennem Five Points Gang mødte Luciano flere af de kommende amerikanske mafialedere, herunder Vito Genovese og Frank Costello. I modsætning til andre gadebander, der primært beskæftigede sig med småkriminalitet, tilbød Luciano beskyttelse til unge jøder mod italienske og irske bander. Omkring 1. verdenskrig, hvor Luciano også bedrev rufferi, mødte han Meyer Lansky, der skulle blive hans forretningspartner og nære ven.
Forbudstiden og de tidligere 1920'ere Da den amerikanske regering i 1920 indførte forbud mod alkohol, så hasardspilleren Arnold "The Brain" Rothstein straks en indbringende forretningsmulighed i salg af det nu ulovlige alkohol. Rothstein grundlagde derfor en forretning, hvor Luciano, Costello og Genovese med Rothsteins finansiering smuglede alkohol til amerikanske smugkroer.Stolberg, p. 119 Sideløbende hermed i 1920 blev Luciano rekrutteret af bandelederen Joe Masseria fra Lower Manhattan til at være en af hans revolvermænd.Newark, p. 22
Rothstein fungerede som mentor for Luciano og lærte ham også af begå sig i de finere kredse. I 1923 blev Luciano arresteret, da han forsøgte at sælge heroin til to betjente, der arbejdede forklædt som narkohandlere. Selvom han ikke blev dømt, var det et slag mod Lucianos rygte blandt de rige bekendte og kunder, at han var blevet taget som en gemen pusher. For at redde æren købte Luciano 200 dyre billetter til VM kampen i sværvægt mellem Jack Dempsey og Luis Firpo i The Bronx og forærede dem til top-gangstere og politikere. Rothstein tog herefter Luciano på en shoppetur til det dyre varehus Wanamaker's Department Store på Manhattan for at købe dyrt tøj, som han kunne have på til kampen. Strategien virkede, og Lucianos omdømme blev genskabt.
I 1925 havde Luciano indtægter på mere end $12 millioner dollars. Efter udgifter til bestikkelse af politi og politikere havde han indkomst på 4 millioner $. Luciano og hans partnere drev den største smugleroperation i New York og havde også aktiviteter i Philadelphia. Han importerede whisky fra Skotland, rom fra Caribien og whisky fra Canada. Sideløbende var Luciano beskæftiget med ulovligt spil.
Opstigen og de sene 1920'ere og 1930'erne Luciano blev hurtigt et af de ledende medlemmer i Masserias kriminelle organisation. Masseria var i modsætning til Rothstein uuddannet, havde dårlige manerer og manglede lederegenskaber. Mod slutningen af 1920'erne var Masserias væsentligste rival gansterbossen Salvatore Maranzano, der var ankommet fra Sicilien for at lede Castellammarese-klanen (senere Bonanno-familien). Maranzano afviste at betale procenter til Masseria. Striden mellem de to udviklede sig til et blodigt opgør, kaldet Castellammaresekrigen, der endte med at koste begge gangstere livet.
Både Masseria og Maranzano var af den traditionelle skole, der have påbegyndt deres kriminelle løbebane i Italien. De ville ikke samarbejde med andre end italienere og var skeptiske overfor at arbejde med andre en sicilianere. Luciano var i modsætning hertil villig til at arbejde med andre end italienere og var villig til at samarbejde med både irske og jødiske gangstere, så længe der var penge at tjene. Luciano brød sig ikke om at høre de traditionelle sicilianske mafiosi belære ham om, at hans nære ven Costello var en "beskidt calabrier".Sifakis
Luciano begyndte hurtigt at knytte bånd til yngre gangstere, der var født i Italien, men havde påbegyndte deres kriminelle løbebane i USA. Gruppen omkring Luciano fik tilnavnet "The Young Turks" og de anså de gamle mafiosoers konservatisme for gammeldags og ødelæggende. Luciano ønskede at benytte de metoder, som han havde lært af Rothstein, til at opbygge kriminelle imperier.Maas, Peter. The Valachi Papers. I takt med at Castellammakrigen udviklede sig kom gruppen til at omfatte flere fremtidige mafia-ledere, herunder Costello, Genovese, Albert Anastasia, Joe Adonis, Joe Bonanno, Carlo Gambino, Joe Profaci, Tommy Gagliano og Tommy Lucchese. The Young Turks mente, at deres chefers grådighed og konservative tilgang holdt dem hen i fattigdom, hvorimod de irske og jødiske gangstere blev rige. Lucianos vision var at danne et nationalt forbrydersyndikat, hvor gangstere fra de italienske, irske og jødiske kriminelle organisationer kunne slå deres ressourcer sammen og gøre organiseret kriminalitet til en lukrativ forretning for alle."Genovese family saga". Crime Library.
I oktober 1929 blev Luciano tvunget ind i en bil af tre mænd, hvor han blev overfaldet, stukket ned og hængt op i en bjælke i en lagerbygning i Staten Island. Han overlevede overfaldet, men fik et markant ar og et hængende øje. Overfaldsmændenes identitet er aldrig blevet afsløret, og da Luciano blev afhørt af politiet, forklarede han, at han ikke kendte overfaldsmændene. I 1953 hævdede Luciano, at det var politiet, der havde prøvet at få ham til at fortælle, hvor gangsteren Jack "Legs" Diamond opholdt sig.Feder & Joesten, pp. 67–69 En anden forklaring er, at det var Maranzano, der havde beordret overfaldet. Overfaldet fik stor mediebevågenhed og gjorde Luciano kendt i bredere kredse i New York. Én af forklaringerne på Lucianos tilnavn "Lucky" var, at han overlevede overfaldet. En anden af flere forklaringer er, at Luciano fra 1916 til 1936 blev arresteret 25 gange for diverse anklager, men at han aldrig i perioden blev dømt for noget.
Magtkamp thumb|New York City Police Departments forbryderbillede af Lucky Luciano fra 1931.
I begyndelsen af 1931 besluttede Luciano at likvidere Giuseppe "Joe the Boss" Masseria. Gangsterkrigen lagde pres på Masseria, og Luciano så en mulighed for at udskifte sin forbundsfælle. Luciano indgik en hemmelig aftale med Maranzano, hvor Luciano påtog sig at sørge for Masserias død og som belønning overtage Masserias forretning med opkrævning af beskyttelsespenge og at blive Maranzanos næstkommanderende. Den 15. april 1931 inviterede Luciano Masseria og to af Masserias mænd på frokost på en restaurant på Coney Island. Efter frokosten forlod Luciano bordet for at gå på toilettet, hvorefter fire gangstere - Vito Genovese, Albert Anastasia, Joe Adonis og Benjamin "Bugsy" Siegel – gik ind i restauranten og skød og dræbte Masseria. Efter aftale med Maranzano overtog Luciano herefter Masserias bande og blev Maranzanos næstkommanderende, hvilket afsluttede 'The Castellammarese War'.
Efter likvideringen af Masseria omorganiserede Maranzano de italiensk-amerikanske bander i New York City. Banderne blev inddelt i 'Fem familier', der hver især var ledet af Luciano, Profaci, Gagliano, Vincent Mangano og Maranzano. Maranzano lovede, at de fem familier ville være lige og frit stillet m.h.t. hvordan de ville tjene penge. På et senere møde mellem familiernes overhoveder erklærede Maranzano sig dog som capo di tutti capi ("chef for alle cheferne"), og Maranzano forfordelte de øvrige familiers beskyttelsespenge-aktiviteter for at begunstige sine egne aktiviteter inden for området. Luciano gav udtryk for at acceptere dette, men forberedte at eliminere Maranzano. Selvom Maranzano var noget mere moderne i sin tilgang end Masseria havde været, var Luciano af den opfattelse, at Maranzano var endnu mere grådig og traditionsbunden, end Masseria var.
I september 1931 anså Maranzano Luciano som en trussel, og han hyrede derfor den irske gangster Vincent "Mad Dog" Coll til at dræbe ham. Tommy Lucchese advarede imidlertid Luciano om, at han var på dødslisten. Den 10. september bad Maranzano Luciano og Genovese om at møde på sit kontor på 230 Park Avenue på Manhattan. Luciano var klar over, at Maranzano havde planlagt at dræbe dem og besluttede derfor at handle først. Luciano sendte derfor fire jødiske gangstere, som ikke var kendt af Maranzanos folk, over til kontoret på Park Avenue."Lucky Luciano: Criminal Mastermind," Time, Dec. 7, 1998 Forklædt som politifolk afvæbnede de jødiske gangstere Maranzanos livvagter, hvorefter de stak Maranzano ned før end de skød ham. Med dem var Lucchese, der var med for at udpege Maranzano."The Genovese Family," Crime Library, Crime Library Likvideringen var den første af den serie af drab, der senere blev kaldet "De sicilianske vesperes nat" (Night of the Sicilian Vespers).
Nogle dage senere, den 13. september, blev ligene af to af Maranzanos forbundsfæller, Samuel Monaco og Louis Russo, fundet ved Newark Bay. Samme dag blev lederen af mafiaen i Pittsburgh, Joseph Siragusa, dræbt af skud i sit hjem. Den 15. oktober forsvandt lederen af 'familien' i Los Angeles, Joe Ardizonne. Likvideringerne har givet stof til en myte om, at der blev dræbt op imod 20-90 personer ved "De sicilianske vesperes nat", men dette er blot en myte.The Complete Idiot's Guide to the Mafia, p. 283
Omorganisering af mafiaen Ved Maranzanos død blev Luciano den mest betydningsfulde leder af organiseret kriminalitet i USA. Lucianos 'familie' kontrollerede de kriminelle aktiviteter i New York City, såsom ulovligt spil, afpresning, beskyttelsespenge, udlånsvirksomhed og narkosmugling og -salg, ligesom Luciano havde stor indflydelse i fagforeningerne, hvor han bl.a. kontrollerede havnearbejderne på Manhattan Waterfront, skraldemænd, tekstilarbejderne og transportsektoren.
På trods af at han reelt var "bossernes boss" (capo di tutti capi), var han modstander af denne betegnelse, da han mente, at en sådan position skabte problemer mellem familierne og gjorde ham til et potentielt mål for en eventuel udfordrer. Luciano ønskede i stedet at bevare kontrollen gennem organisationen The Commission og ved indgåelse af uformelle alliancer mellem de øvrige mafiabosser blandt de Fem familier i New York City. Luciano forfremmede sine mest betroede italienske allierede til fremtrædende poster i det, der nu blev kaldt 'Luciano-familien'. Genovese blev næstkommanderende ('underboss') og Costello 'consigliere'. Da Meyer Lansky og Bugsy Siegel ikke var italienere kunne de ikke få formelle poster i familien, men Lansky fungerede som betroet rådgiver og Siegel som en betroet medarbejder.
The Commission