Isterød er en tidligere landsby i Birkerød Sogn. Isterød lå nordøst for Sjælsø ved Usserød Å.

Etymologi Endelsen i navnet -rød betegner en rydning.Hald, s. 143 Sådanne navne er udbredte i Nordøstsjælland og stammer fra tidlig middelalder.Mikkelsen og Hessel, s. 71

Historie Fra reformationen kom Isterød sammen med de øvrige landsbyer i Birkerød Sogn under Hirschholm Gods.Mikkelsen og Hessel, s. 72

Landsbyen bestod i 1682 af 12 gårde, 1 hus med jord og 5 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 330,4 tønder land skyldsat til 86,85 tønder hartkorn.Pedersen, s. 5 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort Desuden havde byen græsningsmuligheder på det store overdrev i Ullerød Skov fælles med andre landsbyer.Frandsen, s. 103

I 1761 fik alle bønder under Hirschholm Gods arvefæste men henlå endnu i landsbyfællesskabet.Mikkelsen og Hessel, s. 79 I 1774 bestod landsbyen af 11 gårde og 2 huse og i tilknytning hertil "en anseelig Vand-Mølle".Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas; Tomus VI; Kjøbenhavn 1774

Da Hørsholm-motorvejen blev anlagt i 1957, fik den et forløb mellem Isterød og Hørsholm. Mens områderne øst for motorvejen efterhånden blev inddraget i den fremadskridende byudvikling, der blandt andet skyldtes anlæggelsen af Kystbanen og Rungsted Kyst Station, skete en lignende udvikling ikke vest for motorvejen, tværtimod. På det sted, hvor Isterød havde ligget, blev anlagt et stort vandværk, og i forbindelse hermed forsvandt de fleste af de historiske ejendomme.

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950. Hanne Mikkelsen og Tormod Hessel: "Kajerød - Hvad er det?" (i: Landboliv. Nordsjælland gennem 200 år; Frederiksborg Amts Historiske Samfund Årbog 1988; ; s. 69-92) Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Kategori:Rudersdal Kommunes geografi Kategori:Lokaliteter i Danmark