Till the End of Time – Best of Lars Muhl er et opsamlingsalbum af den danske musiker Lars Muhl, der blev udgivet i 1999 på Kick Music. Det består af indspilninger fra perioden 1980–1999 og indeholder sange fra alle Muhls soloalbummer på nær When Angels Fall samt 3 sange fra tiden med gruppen Warm Guns. Derudover indeholder albummet Melodi Grand Prix-bidraget "Europa", ikke-album singlen "Techno Love", det ikke tidligere udgivne "Would That Love Be More Than Just a Word" og den nye sang "Shooting Stars" fra filmen Besat.
Bonus CD'en The Bedroom Tapes indeholder demooptagelser indspillet på en 4-spors båndoptager mellem 1970–1995. Alle numre er, ifølge CD-noterne, indspillet i Muhls forskellige soveværelser gennem årene, undtagen "I'm Up", der er optaget i et øvelokale med Warm Guns.Till the End of Time – Best of Lars Muhl cd-noter, Kick Music (1999)
Modtagelse
Lars Nielsen fra Gaffa gav albummet fire ud af fem stjerner og mente, at Muhl har skrevet nogle af dansk rocks "mest ambitiøse, pompøse og flotteste sange". Han tilføjede, at "få kan som Lars Muhl balancere på den hjerteskærende tynde kant mellem bevidsthedsudvidende melankoli og drivende sentimentalitet." Nielsen konkluderede at albummet viser, at Muhls bedste sange blev skrevet lige før og lige efter 1986.
Berlingskes Per Reinholdt Nielsen mente, at de to Warm Guns-sange, "Wonderkids" og "The Young Go First", "rager op over mangt og meget i dansk rockmusik og i den grad stikker ud fra de senere sange fra den Moonjam-producerede middelmådighed, Kingdom Come, og det sidste studiealbum Mandolina, der slægter Bryan Ferry og Lars H.U.G. for tydeligt på." Reinholdt Nielsen konkluderede, at albummet dokumenterer Muhls evne til at "håndtere klodser og klicheer, greb og vendinger fra rockens historie - fra Motown til Beatles, fra Costello til Phil Spector, fra Prince til David Bowie, fra psykedelisk rock til electropop - i en hitopsamling, der naturligt nok forbigår flopalbummet When Angels Fall i tavshed".Information skrev: "Selv om det stadig ikke er til at overhøre den fuldtonende inspiration fra folk som David Bowie, Leonard Cohen, Bryan Ferry og Elvis Costello, kommer det hele til at hænge sammen nu. Først og fremmest fordi ingen kan tage melodierne fra Muhl." Information beskrev "Shooting Stars" som en "tydelig, men vældig Leonard Cohen-pastiche", de "oversete" sange fra Mandolina'' "burde få Michael Learns To Rock til at lukke butikken", den akustiske "The Answer" kunne "sagtens være sunget af John Lennon", mens "Wonderkids" og "The Young Go First" "sejrer på ungdommelig naivitet og vitalitet."
Spor
Produktion Lars Muhl – producer (alle spor, undtagen 2, 7, 15, 16, 21) Kristian Borregaard – producer (spor 1) Kasper Winding – producer (spor 2, 8) Thomas Breckling – producer (spor 3, 10, 19) Jan Sivertsen – producer (spor 4, 6, 11, 12) Poul Halberg – producer (spor 4, 6, 11, 12) Morten Kærså – producer (spor 5, 9, 20) Rod Houison – producer (spor 7, 21) Nils Henriksen – producer (spor 15) Michael Bruun – producer (spor 16) Lars Alsing – producer (spor 17)
Referencer
Eksterne henvisninger Till the End of Time på Discogs.com (14. januar 2020)
Kategori:Album fra 1999 Kategori:Lars Muhl-album