Mahamad Habane (født 14. november 1990, Somalia) er en dansk-somalisk standupkomiker.
Han kom til Danmark som 7-årig, og hed oprindeligt Mohamad, men da hans far, som allerede var i landet, skulle opgive familiens navn og fødselsdato fik han stavet Mahamads navn med et 'a', og fødselsdatoen angivet forkert (til den 3. november, hvilket er forkert). Han er vokset op i Bispehaven i Aarhus. Han har gået på en række forskellige skoler; Bakkegaardsskolen i Trige, Ellekærskolen, Skjoldhøjskolen, Lykkeskolen og Den Muslimske Friskole.Mahamad Habanes navn og fødselsdato er forkert - men han føler sig helt rigtig . Lokalavisen Aarhus. Hentet 7/11-2019
Han debuterede i 2015 i Aarhus og i 2017 kom han i finalen ved DM i stand-up.Mahamad Habane . Funny Business Inc. Hentet 7/11-2019 I 2017 optrådte han ved Zulu Comedy Galla som et af De nye håb.
Han deltog i Comedy Aid i 2018. I 2019 optrådte han til Kronprinsparrets Priser.Komiker dropper provokerende jokes til kronprinsparrets show: 'Den slags går bare ikke her'. DR. Hentet 7/11-2019 Han medvirkede i et liveafsnit af Dårligdommerne, hvor de så Team Albert i Musikhuset Aarhus. Han var også vært ved DM i stand-up i 2019.
I 2021 medvirkede Habane i første sæson af Prime Videos LOL: Den der ler sidst. I 2025 medvirkede han igen i programmets tredje sæson, hvor han dannede par med Tobias Dybvad.
I 2022 medvirkede han i Fuhlendorff og de skøre riddere, hvor han sammen med Torben Chris blev sendt på en mission af Christian Fuhlendorff, for at finde ud af, hvorfor indbyggerne i en fantasy middelalderby bliver syge.
I 2022 medvirkede Habane i to afsnit i anden sæson af Tobias Dybvads rejseprogram Verdensmænd.
I 2025 medvirkede Habane som deltager i TV 2s underholdningsprogram Kongens efterfølger.
Privat Habane blev gift med Kafiya den 31. juli 2021. Parret havde været i forhold med hinanden i omkring seks år inden. Parret har sammen to døtre født 2024, og oktober 2026.https://www.seoghoer.dk/kendte/bleerne-kalder-komiker-mahamad-habane-er-blevet-far-igen
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Standupkomikere fra Danmark Kategori:Personer fra Somalia