right|thumb|Instrukskommissionen undersøgte bla. om den daværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg havde ignoreret advarsler om ulovligheden af en instruks fra sit embedsværk. Instrukskommissionen var en dansk undersøgelseskommission, der blev nedsat 22. januar 2020 med henblik på at afklare, hvorvidt den daværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, vidste, at det var ulovligt, da hun d. 10. februar 2016 gav ordre til at skille mindreårige asylansøgere fra deres ældre ægtefæller eller samlevende.Line Jenvall (5. november 2019). "Regeringen sætter Støjberg under lup: Kommission klar til at granske sagen om adskilte asylpar". DR.
Baggrund
I januar 2016 blev det beskrevet i medierne, at der i danske asylcentre var indkvarteret såkaldte barnebrude sammen med deres ægtefæller.Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark. Berlingske, 25. januar 2021. Hentet 25. august 2021. Det reagerede Inger Støjberg skarpt på,Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre. Berlingske, 25. januar 2006. Hentet 25. august 2021. og den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet en pressemeddelelse om at ingen asylansøgere under 18 år fremover måtte indkvarteres i danske asylcentre sammen med en ægtefælle eller samlever.Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre . Udlændinge- og Integrationsministeriet, 10. februar 2016. Hentet 25. august 2020. Pressemeddelelsen blev samtidig sendt som en instruks til Udlændingestyrelsen.
Folketingets daværende ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, indledte derefter en generel sag om lovligheden af instruksen. Ombudsmanden konkluderede i marts 2017, at det efter bl.a. almindelige forvaltningsretlige principper og internationale konventioner var et krav, at der blev foretaget en konkret vurdering af de enkelte sager om adskilt indkvartering.2017-10 Ulovlig instruks om adskilt indkvartering af alle 15-17-årige asylansøgere og deres ægtefæller eller samlevere . Folketingets Ombudsmand, 23. marts 2017. Hentet 25. august 2021.
Instrukskommissionens arbejde Kommissionens opgave Kommissionen havde den formelle opgave at undersøge "det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig." Endelige kommissorium for undersøgelseskommissionen Undersøgelseskommissionen skulle herudover undersøge og redegøre for, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen havde givet korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget og Folketingets Ombudsmand.
Kommissionens medlemmer var landsdommer Peter Mørk Thomsen (formand) samt advokat Torkil Høg og lektor Louise Halleskov. Udspørger for kommissionen var advokat Lars Kjeldsen.
Afhøringer Inger Støjberg fremførte under afhøringerne, at hun den 9. februar 2016, godkendte et notat, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en individuel vurdering i sagerne. Støjberg anførte, at kravet i pressemeddelelsen om at adskille parrene blot var hovedreglen.Støjbergs forsvar: Godkendte "centralt notat" dagen før omstridt instruks om unge asylpar, dr.dk, 24. maj 2020. Hun afviste endvidere, at pressemeddelelsen var en instruks.Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben, altinget.dk, 25. maj 2020.
Inger Støjberg sagde under afhøringerne:
Kommissionens beretning Instrukskommissionen afgav sin første delberetning den 14. december 2020,INSTRUKSKOMMISSIONENS Beretning Kapitel 1-7 2020. Justitsministeriet. Hentet 25. august 2021. der stillede skarpt på Inger Støjbergs rolle i adskillelsen af de unge asylpar.Læs hele Instrukskommissionens konklusion om Inger Støjberg. Altinget.dk 14. december 2020. Delberetningen indeholdt en redegørelse for det begivenhedsforløb, der var omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger af, hvad der bevismæssigt kunne lægges til grund om det faktiske forløb.Pressemeddelelse: Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning. Justitsministeriet, 14. december 2021. Hentet 25. august 2021.
Den sidste del af Instrukskommissionens beretning blev afleveret den 26. april 2021 og indeholdt kommissionens vurderinger af, om der i sagen var grundlag for at gøre et ansvar gældende over for embedsmænd.INSTRUKSKOMMISSIONENS Beretning Kapitel 10-12 Bilag 6-7 2021. Justitsministeriet. Hentet 25. august 2021. Det blev konkluderet, at der for fem medarbejdere var grundlag for, at det offentlige søger at gøre et disciplinært ansvar gældende, men at eventuelle disciplinære forløb som følge af beretningen burde afvente Rigsrettens dom.Pressemeddelelse: Instrukskommissionen har afgivet sidste del af sin beretning. Justitsministeriet, 26. april 2021. Hentet 25. august 2021.
Folketingets beslutning om Rigsretssag
To advokater hyret af Folketinget vurderede den 6. januar 2021, at delberetningen gav grundlag for at rejse en rigsretssag mod Støjberg, og at hun med "rimelig formodning" kunne blive dømt."Advokater: Der er grundlag for at rejse rigsretssag mod Støjberg - og hun kan med "rimelig formodning" blive dømt". Tv2.dk 6. januar 2021. Hentet 6. januar 2021. En strid om de to advokaters undersøgelse mellem Inger Støjberg og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen førte 29. december 2020 til at Støjberg måtte trække sig fra posten som næstformand for partiet."Støjberg trækker sig som næstformand for Venstre". TV2.dk 29. december 2020.
Den 14. januar 2021 stod det klart, at flertal i Folketinget ønskede, at der skulle rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg - herunder et flertal af folketingsmedlemmerne i hendes eget parti Venstre.“Venstre og Socialdemokratiet skaber flertal for rigsretssag mod Støjberg”. Dr.dk 14. januar 2021. Tilgået 14. januar 2021. Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget, at der skulle rejses rigsretstiltale mod Støjberg.Folketingsbeslutning og udvalgsbetænkninger . Rigsretten, 19. februar 2021. Hentet 25. august 2021.Anklageskriftet mod fhv. minister Inger Støjberg af 3. februar 2021 . Rigsretten, 16. marts 2021. Hentet 25. august 2021. Retssagen begyndte 2. september 2021.LIVE Rigsretssagen mod Inger Støjberg går i gang. DR, 2. september 2021. Hentet 2. september 2021
Beretninger
Referencer
Eksterne henvisninger Udlændinge- og Integrationsministeriet Ombudsmandens redegørelse Instrukskommissionens hjemmeside
Kategori:Danske kommissioner