thumb|Kvinder, der brygger chicha i den andenanske by Huacho sin Pescado (1980) Siden oldtiden har kvinder været aktive indenfor brygning. Selvom Vesten har opfattet brygning som et mandsdomineret felt igennem de sidste 150 år, har kvinder traditionelt set taget del i erhvervet. Etnografiske og arkæologiske studier har vist, at brygning var en del af hverdagen i de gamle samlings- og bagertraditioner, som verden over har været kvindernes mest prominente roller i samfundet. Lige siden 7000 f.v.t., hvor de første tegn på brygning viste sig, til industrialiseringen, hvor brygningserhvervet blev kommercialiseret, var kvinderne de primære brygmestre på alle beboede kontinenter. I mange kulturer var de guddommelige væsner for brygning og dens mytiske beskyttere kvindelige gudinder og ofte associeret med fertilitet.
Mange kvinder blev udelukket fra at deltage i produktionen af alkohol i midten af det 18. århundrede og blev i stedet degraderet til roller som barpiger, krokoner, tappere eller sekretærer for bryghusene. I mindre industrialiserede områder fortsatte kvinderne dog med at producere hjemmebryg og traditionelle alkoholiske drikke. Siden midten af det 20. århundrede har kvinder arbejdet som kemikere for bryggerier, og i 1960’erne og 1970’erne begyndte kvinder igen at indtræde i mikrobryggeribranchen.
Historie thumb|Annonce for Armand Rassenfosse-Grande Brasserie I mange vestlige samfund har brygning være anset som et "mandedomæne", men etnografiske undersøgelser og arkæologiske kilder tyder på, at brygning af alkohol primært var en aktivitet, som kvinder udøvede, indtil industrialiseringen af brygning begyndte. Nogle steder opstod traditionen, fordi brygning var et biprodukt af at indsamle mad, mens brygning andre steder kunne kædes sammen med bagning. Efter 1700-tallet blev kvinder i stigende grad udelukket fra brygning som erhverv, undtagen hvis de var barpiger eller værtshusholdere – licenshavere, der driver pubber. Omkring det 19. århundrede var der ikke mange kvinder ansat i bryggeriindustrien med undtagelse af hjælpefunktioner, såsom ved tapning og sekretariatsstillinger. I det 20. århundrede begyndte kvinder i mindre grad at arbejde i laboratorier, men bortset fra nogle få undtagelser, herunder Susannah Oland i Canada, blev kvinder udelukket fra at lede bryggeprocesser. Professionelle kvindelige bryggere blev i vesten omtalt som "brygmestre", inden faget blev "maskuliniseret".
Arkæologer har bekræftet, at en drik dateret til 7000-6600 f.Kr. og brygget i den neolitiske bosættelse Jiahu er den ældste grog, man kender til. Keramikanalyser viser, at den kemiske sammensætning af drikken var fra en kombination af honningmjød og en sammensætning af ris, druer og tjørn, der blev til en slags øl- eller vindrik. Selvom processen, der blev brugt til at nedbryde riskornet er ukendt, er kvinder i både Japan og Taiwan i dag stadig involveret i at tygge ris for at starte gæringsprocessen til fremstillingen af alkohol. I en kinesisk myte krediteres Yi Di, hustru til Yu den Store, for at fremstille den første alkohol fra riskorn. Et kvindeligt guddommeligt væsen fra Ainu-mytologien, kendt som Kamui Fuchi, var beskytteren af brygning, og bryggere bad til hende og tilbød hende drikofre for at værge sig imod onde ånder, der kunne ødelægge årgangen.
thumb|Egyptiske hieroglyffer viser kvinder, der hælder øl op
I det gamle Sumer var brygning det eneste erhverv, der blev "overvåget af en kvindelig guddom", nemlig Ninkasi. En skrifttavle helt tilbage fra 1800 f.Kr. indeholder Salmen til Ninkasi, som også dybest set er en opskrift på mesopotamisk øl. Sumerisk øl blev lavet af bippar, et brød lavet af byg, som bages to gange og så gæres. I det gamle Babylon arbejdede kvinder som bager-bryggere og var ofte involveret i den kommercielle distribution af øl. Arkæologer mener, at sumererne og babylonierne var altafgørende i spredningen af brygningsprocesser til Afrika. Brygning i det gamle Egypten bestod af en metode, der svarer til den brugt til den sumeriske øl, og man anvendte ofte den samme dej som udgangspunktet for både øl og brød. Brygning blev betragtet som egyptiske kvinders område især ved "metoderne til slibning af korn og filtrering af mos". Gudinden Hathor blev betragtet som opfinderen af brygning, og Hathors tempel i Dendera blev kendt som "stedet for fuldskab". En anden egyptisk gudinde, Tenenet, blev tilbedt som øllens gud, og hieroglyffer på grave viser billeder af kvinder, der både brygger og drikker øl. Andre afrikanske samfund krediterede også kvinder for ølbrygningen. Fx hædres zulufolkets fertilitetsgudinde, Mbaba Mwana Waresa, for opfindelsen, ligesom Dogon-gudeskikkelsen Yasigi ofte er afbildet dansende med en øl-øseske for at symbolisere hendes rolle i distribueringen af øl fremstillet af kvinder ved ceremonielle sammenkomster.. Kvinder i Burkina Faso har i omkring 5.500 år lavet øl af gæret og most durra. I Tanzania hjælper både kvinder og mænd med at høste og skabe forskellige slags bryg, blandt andet ulanzi og hirseøl . Kvinder i Tanzania har traditionelt set været de "eneste leverandører" af drikkevarer, og mange bruger de penge, de tjener på at sælge alkohol, til at supplere deres indkomst.
thumb|Indfødte sydafrikanske kvinder, der brygger øl ved deres hytter
Allerede i 1600 f.Kr. brugte mayacivilisationer kakaobønner til at fremstille øl, længe før de blev brugt til at fremstille den ikke-alkoholholdige drik kakao. Selvom de faktiske produktionsmetoder er ukendte, beskrev Biskop Diego de Landa en proces til at fremstille drikkevarer, der involverede maling af majs og kakao til en pasta, inden man tilsatte væske og krydderier. Landbruget var for mayaerne mandens domæne, mens madlavning tilhørte kvinder. På en gammel keramisk vase ses fremstillingen af chokolade og en kvinde, der hælder massen mellem to kar for at skabe det skum, som mayaindianerne kunne lide. Præcolumbianske andeanske kvinder tyggede majs (lejlighedsvis ved hjælp af kassava eller quinoa) for at nedbryde stivelsen og spyttede dem derefter ud for at begynde gæringsprocessen. Resultatet var drikken chicha, der stadig er tilgængelig i vid udtrækning i Latinamerika. I Wari-imperiet har arkæologiske spor indikeret, at kvinder fra eliten drev bryggerierne, og at traditionen blev overført til inkasamfundet. I hele Andesregionen og Mesoamerika var kvinder de største producenter af alkoholiske drikkevarer. I løbet af det 15. århundrede i Peru blev kvinders liv blandt Xauxa-befolkningen i Upper Mantaro Valley ændret ved fremstillingen af chicha. Efter Xauxa-folkeslaget blev besejret af inkaerne, blev kvinder tvunget til at arbejde hårdere for at producere mere alkohol. I Mexico blev en kvindelig guddom, "Mayahuel", æret blandt aztekerne for at have opdaget, hvordan man udtrækker agavesaft til fremstilling af pulque. Efter den spanske invasion blev kvinder i Brasilien og Mexico såvel som i mange territorier i Andesregionen ikke blot producenter af alkoholiske drikkevarer, men også de største forhandlere af dem.
I traditionelle germanske samfund blev det rapporteret, at romerne drak øl fremstillet hovedsageligt af gæret honning og produceret af kvinder. Indtil klostre overtog produktionen af alkoholholdige drikkevarer i det 11. århundrede, hvilket gjorde det til et erhverv for både munke og nonner, tilhørte brygning kvinder fra germanske stammer. Migrerende germanske stammekvinder bryggede typisk deres mjød og øl i skoven for at undgå at blive plyndret. Deres drikkevarer indeholdt endnu ikke humle, der første gang blev anbefalet som et tilsætningsstof af St. Hildegard fra Bingen. Da humle fungerede som konserveringsmiddel, blev øllen bedre egnet til forbrug, selvom tilføjelsen af humle også øgede udgifterne i brygningsprocessen. I årtierne før den sorte død i Europa havde mange husstande brug for en stor mængde øl på grund af mangel på drikkevand og prisen på andre drikkevarer. Kvinder benyttede muligheden for at brygge øl til at tjene ekstra penge derhjemme. I Brigstock fik nogle kvinder tilladelse til at brygge i flere måneder i træk. Kvinder i det nordlige England var de vigtigste bryggere i samfundet. Ligesom andre steder i Europa tvang grundlæggelsen af gilder ofte kvinder ud af bryggeriindustrien, men i Haarlem i Holland fortsatte mange i erhvervet, da kvinder kunne arve gildemedlemskab fra ægtefæller. Data indsamlet i perioden mellem 1518 og 1663 viser, at 97 bryggere, hvoraf tre fjerdedele var enker, arbejdede blandt de i alt 536 bryggere i byen.
I omkring tusind år i Finland bryggede kvindelige bryggere en øl kaldet sahti i landsbyer i hele landet. Opskriften indeholdt som regel humle, enebærkviste og korn fra byg og rug, som var blevet maltet og derefter røget i en sauna. Finske sagn fortæller historien om Louhi i Kalevala – en kvinde, der bryggede øl ved at blande bjørnespyt med honning. Raugutiene var en baltisk og slavisk gudinde og beskytteren af øl. Alan D. Eames, en antropolog, der har studeret øl og mennesker, skrev i en artikel i 1993, at de norrøne vikinger kun tillod kvinder at brygge deres øl.Arkæologer har fundet beviser i grave fra nordiske folkeslag før vikingerne, der tyder på, at kvinder var dem, der lavede og serverede alkohol. I Egtvedpigens grav fandt man en spand grog ved hendes fødder. Drikken var fremstillet af en blanding af hvede, rug og byg og indeholdt tranebær, honning og tyttebær samt urter, herunder birkeharpiks, mosepors, enebær og røllike til at krydre drikken. Danske kvinder var de primære bryggere indtil oprettelsen af laug i middelalderen. Mens laugene kontrollerede produktionen af alkohol til kongehuset, militæret og byerne, fortsatte kvinder med at være de primære bryggere på landet. Selv inden for laugene havde mange af hustruerne lavtstående roller, selvom de højere positioner var besat af mænd. Derudover findes der beviser på, at størstedelen af alkoholbrygningen i disse familier blev drevet af hustruerne.
thumb|Skildring af en kvindelig brygmester fra Smithfield Decretals, ca. 1300 I løbet af en lang periode i det 16. og 17. århundrede ændrede brygningen i Europa sig fra at være et kvindefag til et, der blev domineret af mænd, selvom kvinder stadig var involveret i salget af øl. Som kvinder blev tvunget ud af brygningen, tog en ny tankegang om kvindebryggere fat: ”konstruktionen af kvinder som uegnede til bryggerfaget, forbindelsen mellem denne konstruktion og kvinder som hekse samt enkens position som både brygger og øldistributør". Populære skildringer af kvindelige brygmestre beskrev dem som hekselignende, upålidelige, korrupte og groteske kvinder. I Ballad on an Ale-Seller beskriver John Lydgate en brygmester "der bruger sin charme til at få mænd til at drikke". Den kvindelige brygmester i det populære digt The Tunning of Elynour Rummyng af John Skelton er "usædvanlig ond og modbydelig". Andre skildringer af kvindelige bryggere i England viste, at de blev "dømt til evig straf i helvede". Ved at forbinde kvindelige bryggere med hekseri kunne mænd dermed "retfærdiggøre den sociale kontrol af kvinder". thumb|Kvinde, der brygger øl