thumb|Kunsthaus Bregenz, år 2022 Kunsthaus Bregenz (KUB) viser med skiftende udstillinger international moderne kunst i Bregenz, hovedstaden i den østrigske delstat Vorarlberg. Det blev designet af den berømte schweiziske arkitekt Peter Zumthor på bestilling af delstatsregeringen og blev bygget mellem 1990 og 1997.
Generelt Kunsthaus Bregenz er gennem sin enestående arkitektur og programmatiske tilgang et af Europas fremtrædende udstillingshaller for moderne kunst. Det 1880 m² store udstillingsområde strækker sig over KUB Arena i stueetagen og tre yderligere etager. Der udstilles internationale værker, som samtidskunstnerne for det meste skabes specifikt til kunsthusets rum. KUB har sin egen samling med to fokuspunkter: Sammlung Archiv Kunst Architektur, et arkiv over kunst og arkitektur, samt en samling af Østrigs samtidskunst. Allerede inden åbningen i 1997 begyndte man at opkøbe værker af østrigske samtidskunstnere såsom Maria Lassnig, Valie Export og Heimo Zobernig samt internationale kunstneres værker i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. Siden 2009 bliver samlingen løbende udvidet, blandt andet gennem betydende donationer fra Donald Judd og den danske kunstner Per Kirkeby.
Med sine udstillinger og projekter påtager Kunsthaus Bregenz ikke kun internationale udfordringer. Samtidig understøttes projekter i Vorarlberg, der bidrager til regionens kulturelle identitet. Et udtryk for den identitetsskabende funktion af Kunsthaus Bregenz er for eksempel værket "Signature 02" af Gottfried Bechtold ved dæmningssøen Silvretta-Staudamm, værket "Truth Before Power" af den amerikanske kunstner Jenny Holzer fra 2004, hvor tekster i storformat om arkitektoniske og naturlige monumenter blev projiceret overalt Vorarlberg, eller landskabsprojekt "Horizon Field" af den britiske billedhugger Antony Gormley, som skabtes mellem august 2010 og april 2012.
Foruden omfattende repræsentative udstillinger i de karakteristiske lokaler i Kunsthaus vises i KUB-Arena projekter, der er orienteret mod proces og tværfaglighed. KUB-Arena, kunst- og formidlingsplatformen i stueetagen i Kunsthaus, er designet som et diskursivt bindeled mellem arkitektur og værk.
I forbindelse med udstillingerne tilbyder Kunsthaus et omfattende formidlingsprogram. Kunsthaus Bregenz publicerer tekstserier og kataloger, der implementerer den kunstneriske idé i tæt samarbejde med de kunstnere og grafikere, der udstiller, som for eksempel Walter Nikkels eller Stefan Sagmeister. Derudover opstår der i samarbejde med kunstnerne specialudgaver udelukkende skabt til Kunsthaus Bregenz.
Den 1. maj 2011 udgav det østrigske postvæsen i serien om kunsthuse et frimærke om Kunsthaus Bregenz.
Museumsledelser Stiftelsesdirektør for Kunsthaus Bregenz er Edelbert Köb, der havde denne stilling indtil år 2000. Han blev efterfulgt af Eckhard Schneider fra 2000 til 2008. Fra 1. oktober 2009 til 31. januar 2015 var Yilmaz Dziewior direktør for KUB. Den 1. februar 2015 overtog han ledelsen af Museum Ludwig i Köln.Michael Kohler: Yilmaz Dziewor aus Bonn: Das ist der Neue fürs Museum Ludwig. I: Kölner Stadt-Anzeiger, 13. maj 2014, Kultur; hentet 14. maj 2014 Efterfølgeren blev fra 1. maj 2015 østrigeren Thomas D. Trummer.Thomas D. Trummer wird neuer KUB Direktor. (PDF) Presseinformation KUB 2014; hentet 14. oktober 2014
Arkitektur
Kunsthaus Bregenz blev designet af den internationalt anerkendte schweiziske arkitekt Peter Zumthor, vinder af Pritzker-prisen. Han vandt i 1998 med KUB Mies van der Rohe-prisen. Med sit prisbelønnede design er KUB en af moderne arkitekturs vigtigste museumsbygninger i verden og er et levende eksempel på den arkitektoniske stil minimalisme. Bygningen er designet som et dagslysmuseum og har et markant ydre med en kompromisløs realisering af dets rumlige koncept. Ifølge den schweiziske arkitekt Peter Zumthor forpligtede han sig med sit museumsudkast til, at museets opgave bestod i at være et sted, hvor mennesker kunne møde kunstværker i ro og mag. For kunstnerne, der udstiller på KUB, bliver arkitekturen den standard, deres udstillingsoptræden får konceptuelle impulser fra, især hvis de skaber komplet nye værker. Arkitekturen er derfor en uundværlig platform for kunstmuseets internationale udstillingsprogram.
Rundtur Foruden vorarlberg museum og Vorarlberger Landestheater er KUB's nye bygning ret enestående i centrum af Bregenz på bredden til Bodensøen. Sammen med Landestheater definerer Kunsthaus sit eget rum mellem den gamle bydel og søen.
Bygningen thumb|Detalje i facaden Bygningen består af fint ætsede, lige store, frostede glaslignende paneler, der bliver holdt fast af klemmer. De danner en slags ekstra hud, der gennemstrømmes af luft, og som spreder og filtrerer dagslyset op til udstillingslokalernes loft. I mørke skinner det kunstige lys gennem bånd inde i bygningen og viser dets indre liv. Integreret i den fintforgrenede støttestruktur mellem bygningen og glasfacaden er tekniske servicezoner. Nogle gange spiller kunstnerne, der udstille, også på den ydre hud integrerer den i deres installationer.
Indre Interiøret i Kunsthaus er kendetegnet ved en høj materiel tilstedeværelse. Synlig beton er ret dominerende, da der ikke blev anvendt paneler og blev samtidig heller ikke overmalet. Gulve og trapper består af poleret terrazzo. Vægge og loft er af rå, upoleret beton. Stueetagen i udstillingsbygningen antager foyerens funktion med kasseapparat, katalogsalg og garderobe. Den største del af det cirka 500 m² fungerer som et udstillingsflade og multifunktionelt rum, den såkaldte KUB-Arena. Med sine udvendige vægge understreger stueetagen den bærende struktur af tre forskelligt placerede vægge, som på den ene side definerer udstillingsrummet på alle etager, og samtidigt adskiller de lodrette adgangszoner (trappeopgang, flugttrappe, passager- og godselevator) fra det faktiske rum. Den ensartede placering af indgange og udgange danner en rundtur, der starter i stueetagen og går igennem de næste tre etager. Man kan frit benytte en udstilling som én stor sal, eller opdelt med mobile elementer. Disse tre etager har ovenlysvinduer. Lofterne i udstillingslokalerne er lavet af sammenføjede glaspaneler. Disse fordeler dagslyset fra hulrum i lofterne, og lyset strømmer igennem de lysbånd, der er går igennem bygningens fire sider. Det kunstige lys, som også er integreret i hulrummet, supplerer og erstatter dagslys, når det er nødvendigt, dog uden at synliggøre de individuelle lyskilder.
Stueetagen og de tre etager stablet oven på hinanden med deres materiale og formæstetik udgør en lukket enhed hvor kunstinstallationer kan udfolde sig frit. Der er ligeledes to underetager. I den første underetage, delvis forsynet med dagslys, er der forelæsnings- og undervisningsrum ved siden af de sanitære faciliteter, adskilt fra de ikke-offentlige områder (værksteder, personalerum) med gennemskinnelige glasteglsten. I den anden underetage befinder der sig originalarkiv og lagerlokaler, og er ikke tilgængelig for offentligheden.
Administrationsbygning og Café thumb|Administrationsbygning & Café Foran Kunsthaus Bregenz op mod den gamle bydel ligger KUB's administrationsbygning. Med sin sorte facade leder den blikket hen mod KUBS hovedfacade og dens indgang. I dens dimensioner er den tilpasset de omkringliggende mindre bygningers proportioner i den gamle bydel. Foruden administrationskontorerne ligger KUB Café i stueetagen. Peter Zumthor viser også sin arkitektoniske stil her: Café- og barområde og køkken er designet i sort rå beton. Ved at lægge de faciliteter, der er blevet uundværlige i dagens udstillingsindustri, udenfor udstillingsbygningen, understreger hovedbygningens faktiske formål.
KUB Udstillingsvindue Kunsthaus Bregenz har sin egen samling. En af de største i samlingen er over 300 arkitektmodeller af Peter Zumthor. Nogle af disse arkitektmodeller ligger i arkivet siden arkitektens separatudstilling i 2007, nye tilføjes regelmæssigt. Siden juni 2012 er et udvalg af disse modeller blevet udstillet i udstillingsvinduet lige ved siden af Kunsthaus Bregenz på første sal i posthus Bregenz. Der præsenteres både eksisterende bygninger og projekter, der ikke blev udført. Peter Zumthors arbejde med materialer såsom træ, metal eller ler vises i al sin tydelighed.
Udmærkelser
Mies van der Rohe-prisen 1998 Österreichischer Bauherrenpreis 1997
Udstillinger