Cincinnati Open er en professionel tennisturnering, som hvert år i august afvikles i Mason, Ohio, USA – ca. 35 km nordøst for Cincinnati. Turneringen bliver spillet i Lindner Family Tennis Center, hvor Center Court er den største arena med 11.435 tilskuerpladser. Turneringen består af fire rækker: herresingle, damesingle, herredouble og damedouble. I perioden 2002-2010 blev mændenes og kvindernes rækker afviklet som to separate turneringer i hver sin uge, men siden 2011 er alle rækkerne afviklet som en samlet turnering i løbet af én uge.
Turneringen er (pr. 2025) kategoriseret som en ATP Masters 1000-turnering på mændenes ATP Tour og som en WTA 1000-turnering på kvindernes WTA Tour, og den fungerer som en af de vigtigste optaktsturneringer til US Open, der starter en uge efter afslutningen på Cincinnati Open.
Den første udgave af turneringen blev spillet i 1899 i Avondale Athletic Club i Cincinnati på et areal, som nu er en del af Xavier University, og den hævder selv at være den ældste professionelle tennisturnering i USA, der fortsat spilles i den oprindelige værtsby. Siden 1899 har den imidlertid haft et par kort afstikkere til andre værtsbyer: i 1914, 1917 og 1919 blev den afviklet i Indianapolis i nabostaten Indiana, og i 1920 forsøgte man sig et enkelt år at spille den Fort Wayne, Indiana, inden man to år efter (ingen turnering i 1921) igen var tilbage i Cincinnati, hvor turneringen har været spillet siden da nær grænsen mellem de tre stater Ohio, Kentucky og Indiana, hvorfor dens navn i mange år var Tri-State Tennis Tournament. Siden 1979 har spillestedet været Lindner Family Tennis Center i forstaden Mason. Som følge af rejserestriktionerne under COVID-19-pandemien blev Western & Southern Open i 2020 helt ekstraordinært afviklet i USTA National Tennis Center i New York City umiddelbart inden US Open 2020 for at begrænse smittespredningen i USA ved at spillerne kunne forblive i samme smitteboble under de to turneringer.
I 2022 solgte USTA rettighederne til Cincinnati Open til Beemok Capital, der var ejet af tennisentusiasten Benjamin Navarro, der også er far til den professionelle tennisspiller Emma Navarro. Beemok ejede i forvejen WTA-turneringen Charleston Open, som selskabet havde købt i 2018.SportsPro Media - Western and Southern Open sold by USTA to Beemok Capital (15. august 2022) Og i maj 2023 kom det frem, at Navarro muligvis ville flytte turneringen fra Cincinnati til Charlotte, hvor Beemok endvidere havde planer, "Project Break Point", om at opføre et moderne tenniskompleks til $ 400 millioner med 40 tennisbaner, heraf fire opvisningsbaner, og et amfiteater, hvor turneringen fremover kunne afvikles.Tennis.com - From Cincinnati to Charlotte? Future of Western & Southern Open may involve moving cities (10. maj 2023) Dette kom som en overraskelse for lokalsamfundet i Cincinnati, hvor den lokale opbakning til turneringen altid havde været stor, og hvor det ville være hjerteskærende, hvis den historiske turnering skulle flytte efter 125 år i samme område. I sidste ende lykkedes det imidlertid for erhvervslivet, civilsamfundet og tennispublikummet i Cincinnati at overbevise turneringens nye ejer om at beholde den i området, og i oktober 2023 offentliggjorde Beemok Capital, at flytningen var aflyst, og at Beemok i stedet ville investere $ 200 millioner i opgraderinger af Lindner Family Tennis Center. Det havde muligvis også bidraget til beslutningen, at omkostningerne ved at bygge et nyt tenniskompleks i Charlotte i mellemtiden var steget betydeligt.Tennis.com - How Cincinnati prevailed over Charlotte in a tennis battle of the Queen Cities (19. oktober 2023)
Historie
Spillesteder Periode * Spillested By Underlag1899-1902Avondale Athletic ClubCincinnati, OhioKnust mursten1903-13Cincinnati Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1914Indianapolis Tennis Association CourtsIndianapolis, IndianaGrus1915-16Cincinnati Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1917, 1919Indianapolis Tennis Association CourtsIndianapolis, IndianaGrus1920Fort Wayne Country ClubFort Wayne, IndianaGrus1922-26Hyde Park Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1927-33Cincinnati Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1934Kenwood Country ClubMadeira, OhioGrus1936-66Cincinnati Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1967University of CincinnatiCincinnati, OhioHardcourt1968-71Cincinnati Tennis ClubCincinnati, OhioGrus1972-73Queen City Racquet ClubSharonville, OhioGrus1974Cincinnati Convention Center (indendørs)Cincinnati, OhioTæppe (Supreme)1975-78Sunlite Swim and Tennis Club (Old Coney)Cincinnati, OhioGrusI 1975: Hardcourt.1979-2019Lindner Family Tennis CenterMason, OhioHardcourt (DecoTurf II)2020På grund af COVID-19-pandemien blev turneringen i 2020 flyttet til ugen før US Open, og den blev også afviklet samme sted som US Open, således at spillerne kunne blive i samme miljø og derved begrænse smitterisikoen.USTA Billie Jean King National Tennis CenterNew York City, New YorkHardcourt (DecoTurf II)Fra 2021Lindner Family Tennis CenterMason, OhioHardcourt (DecoTurf II)* Turneringen blev ikke afviklet i 1918, 1921 og 1935.
Turneringen blev i 2020 ekstraordinært flyttet væk fra det sædvanlige spillested i Mason, Ohio og afviklet på USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, dvs. samme sted som US Open 2020, der startede umiddelbart efter Cincinnati Open 2020, så spillerne under COVID-19-pandemien kunne deltage i to turneringer, mens de befandt sig i en isoleret boble for at begrænse smitterisikoen.
I perioden 1899-1978 blev turneringen med enkelte undtagelser afviklet i Cincinnati, men spillestedet blev flere gange ændret. Nedenstående kort viser de historiske spillesteder i Cincinnati.
Navne
Turneringen blev første gang afholdt i 1899 under navnet Cincinnati Open, hvor betegnelsen "Open" gik på, at turneringen var åben for spillere uden for Cincinnati.
Fra 2002 til 2023 var Western & Southern Financial Group titelsponsor, og turneringen blev i perioden 2011-23 afviklet under navnet Western & Southern Open.
I 2024 kunne turneringen fejre sit 125 års jubilæum, og i den forbindelse blev turneringen rebranded med det oprindelige navn, Cincinnati Open, samtidig med at ejerne, Beemok Capital, garanterede, at turneringen blev i Cincinnati de næste 25 år.
Periode Navn1899-1900Cincinnati Open1901-54Tri-State Tennis Tournament1955Tri-State & Western Tennis Championship1956-64Tri-State Tennis Tournament1965-68Tri-State International Tennis Tournament1969-78Western Tennis Championships1979-86ATP Championship1987-951988Thriftway ATP Championship (mænd)Pringles Light Classic (kvinder)1996-99Great American Ins. ATP Championship2000-01Tennis Masters Series Cincinnati2002-102004-10Western & Southern Financial Group Masters (mænd)Western & Southern Financial Group Women's Open (kvinder)2011-23Western & Southern OpenSiden 2024Cincinnati Open
Tilskuere
Turneringen får besøg af ca. 200.000 tilskuere i løbet af den uge, den varer. De årlige tilskuertal siden flytningen til Lindner Family Tennis Center i 1979 er vist nedenfor. I perioden 1979-2003 var den det kun en ATP-turnering afviklet i løbet af en uge. Tallene for perioden 2004 til 2010 dækker over to turneringer, en ATP-turnering og en WTA-turnering afviklet over to uger. Siden 2011 er turneringen afviklet som en kombineret ATP- og WTA-turnering i løbet af én uge.
År Antal tilskuere197925.000198061.000198165.000198273.000198378.884198478.440198579.865198682.623198798.9231988108.9801989116.2491990141.3371991161.6731992168.1641993176.2571994174.0871995174.4171996172.9051997169.8121998165.6431999171.8772000169.8292001165.685 År Antal tilskuere2002160.4892003158.5552004200.5352005196.2812006207.8982007202.6182008198.1632009225.8682010233.7752011174.2682012175.9632013187.1832014191.7522015199.2172016187.1062017194.3732018194.0352019198.0442020-2021156.0982022178.295Western & Southern Financial Group - 2023 Western & Southern Open Draws Nearly 195,000 Fans (5. september 2023) 2023194.3402024205.068Warren County Post - Cincinnati Open sets attendance record (19. august 2024)
Vindere og finalister
Herresingle
I perioden 1902-1916 (begge år inkl.) blev vinderen af turneringen fundet i den såkaldte udfordringsrunde, der var en kamp mellem den forsvarende mester og vinderen af all comers-turneringen, hvori de øvrige deltagere spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester om titlen i udfordringsrunden. I 1904, 1907 og 1910 stillede den forsvarende mester ikke op til udfordringsrunden, og derfor blev vinderen af all comers-turneringen automatisk kåret som vinder.
For denne periode er der i tabellen nedenfor angivet resultatet af den kamp, der afgjorde turneringen, dvs. udfordingsrunden, hvis den forsvarende mester stillede op for at forsvare sin titel, eller all comers-finalen, hvis den forsvarende mester ikke stillede op. Mesterskaber afgjort i udfordringsrunden er markeret med UR.
Udfordringsrunden blev afskaffet i 1917, og siden da har den forsvarende mester i herresingleturneringen ikke haft nogen særstatus i det efterfølgende års turnering.