thumb|upright=1.2|Macellums grundplanSelve Forum er vest for markedet.Rummet for kejserkulten er det midterste mod øst.Indvendige salgsboder, tabernae, syd for rotunden i midten. To hovedindgange: i vest fra Forum og mod nord fra Via degli Augustali. En sideindgang i syd mod Vico del Balcone Pensile
Macellum i Pompeji lå på byens forum og var som markedshal eller -område (macellum) for fødevarer et centralt sted i den antikke by Pompeji. Bygningen blev opført i flere faser. Jordskælvet 62 e.Kr. ødelagde mange områder af Pompeji og efterlod også et beskadet Macellum. Under moderne udgravninger fandt forskerne en bygning, der endnu ikke ved vulkanudbruddet 79 e.Kr. var fuldstændig restaureret.
Af særlig interesse for forskningen er området på Macellums østlige side med den kejserlige kultVestlige- eller østlige side af Macellum: Det tyske forlæg har vestlig, den engelske oversættelse har østlig. Et blik på grundplanen må vel siges at understøtte opfattelsen i den engelske oversættelse. . Det tydeliggør, hvor meget den romerske kejserkult var forankret i romernes liv i det første århundrede. De øvrige rum på østsiden er interessante som eksempler på forbindelsen mellem handelslivet og det offentlige liv. Desuden kan markedet give indsigt i hverdagskulturen blandt andet ved fund af forskellige rester som mad og ting til dagligt brug og behov. Der er også eksempler på romersk vægmaleri.
Beliggenhed thumb|Ældre plan af Forum af August Mau (1840-1909 Til August Mau og 'stilarterne' se afsnittet 'Vægmalerierne i byerne ved Vesuv' i artiklen om romersk vægmaleri). Macellum er komplekset i øverste højre hjørne.
Macellum i Pompeji ligger i det yderste nordøstlige hjørne af byens forum. Med byens tiltagende vækst var det blevet nødvendigt at aflaste forum. Ved opdagelsen antog udgraverne det først for en slags pantheonNissen: Pompeianische Studien s. 278. 283. – en bygning eller tempel indviet til flere guder – på grund af de tolv søjler i midten. Men da der ved de efterfølgende udgravninger i rummene blev fundet korn og frugt på den nordlige side samt fiskeben og -skæl midt på området, indså man at der snarere var tale om et markedsområde.
Macellum havde tre indgange, to hovedindgange og en sideindgang. Den første hovedindgang var midt på vestsiden ud til Forum, den anden hovedindgang midt på nordsiden på Via degli Augustali. En sideindgang var østligt på sydsiden og gav adgang via en lille trappe.
Macellum er orienteret en smule anderledes end Forum, idet den bestemmes af forløbet af Via degli Augustali og Vico del Balcone Pensile i syd. For at kompensere for denne afvigelse aftager rumdybden fra nord mod syd på de boder, der vender ud mod Forum.
Bygningsmæssige detaljer
Indgangsområdet og vestsiden thumb|Facaden og indgangen fra Forum i vest med rest af porticusSoklerne til æresstatuer bag søjlerne ses stadig thumb|left|upright=.4|Detalje af søjle foran indgangen med med korintisk kapitæl
Foran facaden er der stadig tre stærkt restaurerede marmorsøjler fra Forums porticus med korintiske kapitæler. Den nederste tredjedel af to af søjlerne er dekoreret med konvekse kannelurer'konvekse kannelurer' : Det tyske forlæg har 'Rundstab'. Den engelske oversættelse har her 'piped fluting' – Se evt. 'Kannelurer' af Margit Bendtsen i Den Store Danske En del af entablement – de horisontale bygningsled, som hviler på søjlerne – hviler endnu på kapitæler. Macellums forhal var særlig tæt kædet sammen sammen med Forums porticus. To søjlerækker rejste sig over hinanden uden et mellemniveau (de: Zwischenboden) derved fremstod porticus mere som en facade.Zum Aufbau und Maßen siehe La Rocca, de Vos: Pompeji, s. 180-185.
SoklerneTil brugen af 'sokkel', 'fodstykke' osv. : Den Danske Begrebsordbog, kapitel 14-8 har for sokkel: basis, base, plint, fodstykke, piedestal – Ordnet.dk har 'sokkel' til de æresstatuer der stod bag hver søjle er stadig på plads. De mangler dog deres originale marmorbeklædning. Andre baser eller fodstykker for æresstatuer var placeret foran hjørnerne af boderne på forsiden af bygningen. Disse rum var opbygget af opus incertum (af murbrokker eller uregelmæssige stenTil de forskellige murværkstyper: Se afsnittet 'Udvalgte romerske murværkstyper'Der findes sider der behandler 'romerske murværkstyper' (engl. 'roman brick patterns') som opus incertum, opus latericium osv. For eksempel: 'Arkitekturhistoriske noter, romersk arkitektur' hos Jmarcussen.dk 'Römisches Mauerwerk' lister med en kort beskrivelse af flere end de her nævnte 'Antikke romerske byggeteknikker' (commons)) og var sandsynligvis vekselboder. Af yderligere en porticus inde i selve Macellum er der ikke bevaret søjler. De eneste genkendelige spor er en rende til afledning af vand og deri spor af søjler.
thumb|left|upright=.4|Skitse af ædicula til placering af en statue thumb| Vægmaleri i 4. stil, 'fantasistil'
Hovedindgangen var opdelt i to passager med en to-buet ædicula til en statue med to elegante korintiske søjler. Her var sandsynligvis en statue af kejseren. Det kan således antages, at den kejserlige kult begyndte med indgangen til Macellum. Begge korintiske søjler er dekoreret med kimærer, der ikke oprindeligt var en del af Macellum. De tilhørte en af de store grave, Tomba delle Ghirlande ('guirlandegrave') på Via del Sepolchri (gravvej) foran Hercules-porten.La Rocca, de Vos: Pompeji. s. 181. De var formodentlig ikke lavet i Pompeji, men sandsynligvis fra et værksted i Grækenland. Måske var de fra et neoattisk værksted i Napoli eller Puteoli.Til 'neoattisk værksted' se evt. 'Neo-Attic' og 'Neo Atticism' (commons)
Derudover er der indvendig på vestsiden bevaret et eksempel på udsmykning i '4. stil' af romersk eller pompejanisk vægmaleri. Det er tilsyneladende fra perioden efter 62 e.Kr. Over soklen er der malet sorte felter indrammet med rødt, i hvis midte der er fremstillet mytologiske scener. På dem ses Penelope genkende Odysseus, Io bevogtet af Argos, og Medea der tænker på sine børns død. Mellem de enkelte vægpaneler er arkitektoniske udsigter på en hvid baggrund, med grønne og blegrøde bygninger vist i perspektiv.
Arkitekturelementerne rejser sig over de sorte vægpaneler og opdeler den øvre zone i felter med individuelle figurer malet mod en blå baggrund. Man genkender en pige med udstyr til ofringer samt en satyr der blæser eller spiller på en aulos, en dobbeltfløjte. Derudover indeholder vægmalerierne stilleben med fugle, fjerkræ, vinkander, frugt, blomster, kurve og fisk malet i folkekunstlignende stil. Disse fremstillinger understøtter tolkningen af hele bygningskomplekset som et marked, macellum. Et andet billede viser et æsel bekranset med eroter. Ved siden af ses møllesten. Dette maleri symboliserer formentlig en Vesta-fest, hvor æsler blev befriet fra deres arbejde.
Den indre gård, nord- og sydsiden thumb|Vue hen over rotunden mod nordsiden med den anden hovedindgang ud mod Via degli Augustali. Helt til højre ses rummet for kejserkulten thumb|Vue hen over rotunden mod øst- og sydsiden med de indvendige boder Fra indgangene kommer man ind i en rummelig gård, hvor der ikke er fundet rester af en porticus. Sandsynligvis var genopbygningen stadig i gang efter jordskælvet i 62 e.Kr. Under udgravninger fandt man stylobat af travertin – søjlefod af frådsten – for kolonnaden på nordsiden og for et lille stykke på vestsiden. Sandsynligvis var søjlerne i porticus endnu ikke blevet rejst. Det var ikke det eneste sted, man kunne se genopbygningsarbejdet. De indvendige omsluttende vægge (de: Umfassungsmauern/en: walls of the inner enclosure) samt rum i syd og øst går tilbage til restaureringerne i 62. De er opbygget som opus incertum, murværk med blandet udfyldning. Kun hjørnesøjlerne er lavet af mursten og små tufblokke i opus listatum, ↄ: murværk hvor mindre sten og mursten veksler.
Tolv boder eller butikker – tabernae Taberna (flertal tabernae) latin for bod, butik, forretning i Romerriget. Se evt. 'Taberna' , 'taberna' (Wiktionary) og 'Taberna' af Peter Ørsted i Den Store Danske – lå på begge sider af sideindgangen. De solgte levnedsmidler, og var placeret på nordsiden, så varerne var beskyttet mod det stærke sollys og holdt friske. Her blev der fundet figner, druer, kastanjer, bælgfrugter, brød, kager, amforaer og frugter i krukker – nu i Napoli-museet. Boderne var kun åbne ud mod Via degli Augustali og havde ingen forbindelse til det indre af Macellum. Den østlige mur såvel som vestlige dele af nordmuren var opmuret med opus incertum til en højde på ca. 1,35 m, derover bestod den af kalksten og tuf. Over boderne antager man en etage hvor slagtersvende og andet personale boede, en mansardetage. Foran dette løb et trægalleriTil omtalen af et 'trægalleri' der via en adgangstrappe skulle give adgang til rummene over boderne på sydsiden : "Macellum, Pompeya" fra Italicaromana.blogspot.com hvor man kan få et indtryk af blandt andet trægalleriet. Der er også en videorekonstruktion.. Da der ikke blev fundet trapper inde i Macellum, må adgangen have været udefra.
På sydsiden ved siden af kød- og fiskehallen på Via del Balcone Pensile lå den tredje indgang. Via del Balcone Pensile var en blindgyde efter opførelsen af larhelligdommen. Ydervæggen på denne side nåede op til højden af larhelligdommen (ca. 13 m) opført som opus reticulatum, murværk af netformede, firkantede sten. Dette murværk bestod af forskelligt farvede tufsten, arrangeret i rækker, omsluttet (de: eingefasst) af pilastre af mursten. Stukbelægning var unødvendig på grund af den farverige fremtoning. Ifølge nogle arkæologer er dette nok det smukkeste eksempel på en mur fra den sidste bygningsfase i Pompeji.La Rocca, de Vos: Pompeji, s. 183. Det efterfølges af en mur af opus incertum, ældre murværk, sandsynligvis fra en ældre konstruktionsfase. Inde i Macellum er der på sydsiden vest for indgangen elleve butikkerDet tyske forlæg siger 'zwölf Läden', tolv boder på sydsiden. På grundplanen kan man tælle elleve der kan siges at have 'omtrent samme størrelse og struktur' . De har alle omtrent samme størrelse og struktur. De var beregnet til at sælge mad, sandsynligvis kød og fisk.
Midterområdet left|thumb|upright=.4|Skitse af plan for et tholostempel thumb|Resterne fra det midterste område I midten af Macellum er de allerede nævnte tolv fodstykker eller baser for søjlerne. I begyndelsen blev de anset for at være rester af en rotunde eller tholos.Nissen: Pompeianische Studien s. 281.Til betegnelserne 'tholos' og 'prytaneion': Salmonsen af Hans Ræder: 'Tholos' og 'Prytaneion' Den Store Danske: 'Tholos' af Merete Harding og 'Prytaneion' af Anders Holm Rasmussen Se evt. 'Tholos' og Prytaneion afsnit 'Tholos'
Man forestillede sig i begyndelsen at det var stedet for et bassin og en brønd. Man antog at den runde struktur var efter forbillede af andre markeder som østgræske, afrikanske eller de romerske som i Puteoli, ('små kilder', byen hedder nu Pozzuoli). Amedeo Maiuris udgravninger gav derimod klarhed om fodstykkernes formål og det tolvkantede område. Man fandt en stor mængde fiskeben og -skæl i den centrale afløbskanal, og det peger på at stedet snarere har været til fiskesalg. Fiskene blev afskællet og rengjort her.La Rocca, de Vos: Pompeji. s. 184.
De tolv søjlebaser holdt træstolper, som var indlejret i jorden og forankret til baserne.Siden 'Macellum' har blandt andet en tegnet illustration af rotunden med stolper Disse træstolper understøttede et trætag. I midten af det centrale tolvkantede område var der sandsynligvis en brønd, men der var intet bassin. Soklerne blev restaureret i 1800-tallet efter at være fundet i meget dårlig stand. De består af tuf og er arrangeret i en polygon. Det indre område afgrænses af en lav kant eller forhøjning af marmor, der skulle forhindre vandet i at strømme ud af midterområdet til ydersiden. Gulvet er en blanding af knust sten, travertin, marmor og mørtel.