thumb|200px|Pavel Nedvěd der i 2006 bærer en spilledragt I fodbold er en spilledragt det, der bæres af spillere på banen. Fodboldloven betegner, hvad der er tilladt for spillere at bære, og hvad der kan være for farligt at bære. Individuelle konkurrencer kan komme med yderligere restriktioner såsom at bestemme størrelsen på logoer på spilledragterne, og at udebanehold skal bære trøjer af en anden farve.
Fodboldspillere bærer normalt trøjenumre bag på. Oprindeligt bar et hold af spillere numre fra 1 til 11, hvilket svarede til deres spilpositioner, men på et professionelt plan får hver spiller tildelt et bestemt nummer til resten af sæsonen. Professionelle klubber viser normalt også spilleres efter- eller kælenavne på deres trøjer, oven over (eller nogle gange under) deres trøjenumre. Nummer kan også findes på shortsene.
Spilledragten har udviklet sig betydeligt siden sportens tidlige dage, da spillere typisk bar tykke bomuldstrøjer, posede bukser og tunge læderstøvler. I det 19. århundrede blev støvlerne lettere og blødere, shorts blev kortere, og udviklingen inden for tøjindustrien og trykning gjorde det muligt at fremstille trøjer i lettere syntetiske fibre med farvefulde og komplekse udseender. Udviklingen inden for reklame i det 20. århundrede gjorde, at sponsorers logoer begyndte at dukke op på trøjerne, og kopitrøjer blev tilgængelige for fans at købe, hvilket genererer et betydeligt overskud i klubberne.
Udstyr
Generelt udstyr thumb|upright|Benskinner er påbudt ifølge Fodboldloven Fodboldloven betegner det fundamentale udstyr, som skal bæres af alle spillere ifølge §4: Spillernes udstyr. Fem forskellige ting bliver nævnt: spillertrøjen, korte busker (shorts), strømper, fodbeklædning og benskinner.. Målmænd må bære lange bukser i stedet for shorts.
Mens de fleste spillere bærer støvler, påbydes de ikke af Fodboldloven. Trøjer skal have ærmer (både korte og lange ærmer accepteres), og målmænd skal bære trøjer, der ser betydeligt anderledes ud end de andre spilleres og dommeres. Varme undershorts kan bruges, men skal være af samme farve som shortsene selv.. Hvis shortsene bærer numre, skal de være 10 og 15 cm over shortsenes underkant. Benskinner skal dækkes totalt af strømpen og "yde en fornuftig grad af beskyttelse", hvilket vil sige, at de skal dække hele skinnebenet. Grundlæggende må spillerne således “[...] ikke bære noget, som er farligt for ham selv eller andre spillere”.
Det er normalt for individuelle konkurrencer at kræve, at alle markspillere skal bære de samme farver, selv om Fodboldloven kun mener, at "De to holds spilledragter skal have farver, som adskiller dem fra hinanden samt fra dommerteamet. I en kamp, hvor hold normalt bærer de samme farver, skal udebaneholdet skifte til en anden farve. Derfor benævnes dette som holdets "udebanetrøje", og det hænder også, at de bæres uden, at det er nødvendigt pga. farvesammenfald, eller at de bæres på hjemmebane. Englands fodboldlandshold spiller nogle gange i rødt, selv om det ikke er nødvendigt, da dette var farven, som holdet vandt VM i fodbold 1966 med. I nogle tilfælde har begge hold været nødt til at bære deres udebanedragt, som kampen mellem Holland og Brasilien i finalen i VM i fodbold 1974, hvor de bar henholdsvis hvid og mørkeblå i stedet for deres førstevalg, som var orange og gul, og kampen mellem Holland og Spanien i VM i fodbold 2014, hvor de bar henholdsvis mørkeblå og hvid i stedet for orange og rød.
Mange professionelle klubber har også en tredje spilledragt, hvis hjemme- og udebanetrøjen minder for meget om hinanden. Mange professionelle klubber har bevaret de samme klassiske farver i årtier, og farverne spiller en betydelig rolle i en klubs kultur. Landshold spiller normalt i nationalflagets farver, selv om Italien er et eksempel på et hold, der ikke gør, da de spiller i Huset Savoyens farve, som er blå, ligesom Australien bærer grøn og guld, hvilket heller ikke indgår i landets flag. Holland bærer farven orange, som er farven på Oranien. Tyskland bærer hvid og sort, der indgår i det tidligere Preussens flag.
thumb|left|Olympique de Marseilles hjemmebanetrøje for 2006–07-sæsonen Trøjer er normalt lavet af polyester, som ikke beholder sveden og kropsvarmen på samme måde som en trøje lavet af naturlige fibre. De fleste professionelle klubber har sponsorers logo på fronten af trøjen, hvilket kan generere store indkomster, og nogle tilbyder også sponsorer at placere deres logoer på bagsiden af trøjen. Nogle lokale regler kan forklare, hvor store disse logoer må være, og hvad der må vises på dem. Konkurrencer som Premier League kan også kræve af spillerne, at de bærer logoer af turneringen på deres ærmer. Reglerne uddyber også, at logoet skal være 25 og 35 cm over trøjens underkant for ikke at blive dækket af shortsene. En spillers nummer er normalt trykt på bagsiden af trøjen, selv om internationale hold ofte placerer numre på forsiden, og professionelle hold har normalt en spillers efternavn trykt over nummeret. Anføreren på hvert hold skal normalt bære et armbånd om venstre ærme for at vise dem som anføreren over for dommeren og fansene.
thumb|right|Moderne kunstgræsstøvler som bruges til at spille på syntetisk underlag eller sand De fleste nuværende spillere bærer specielle fodboldstøvler, som er lavet af enten læder eller et syntetisk materiale. Moderne støvler er skåret under anklerne, i forhold til støvler med høje ankler tidligere brugt, og har klamper knyttet til sålerne. Klamper kan enten være sat direkte fast på sålen eller tages af. Moderne støvler som Adidas Predator, oprindeligt designet af tidligere Liverpool-spiller Craig Johnston, har betydeligt videnskabeligt støttet designs som lufthuller i sålerne og "gummiknive" på sålerne i stedet for klamper. Knivene er blevet kritiseret for at skade andre spillere og dem, der selv bærer dem. Under VM i fodbold 1950 forbød FIFA Indien spillerne at spille uden støvler.
Fodboldloven uddyber, at alle spillere, uanset køn, skal bære den samme spillerdragt, men I september 2008 kom det hollandske hold FC de Rakt i internationale medier for at skifte den gamle spilledragt ud med en ny, der havde nederdel og stramtsiddende trøjer. Denne ændring, holdet selv fandt på, blev mødt af veto af Hollands fodboldforbund, men denne beslutning blev omgjort, da det blev afsløret, at FC de Rakt-holdets spilledragt teknisk set var i overensstemmelse med reglerne, da de bar hot pants under deres nederdele.
Andet udstyr thumb|left|Forskellige former for målmandshandsker Alle spillere må bære handsker, og målmænd bærer sædvanligvis målmandshandsker. Før 1970'erne var handsker et sjældent syn, men det er nu ekstremt sjældent at se en målmand uden handsker. I Portugals kamp mod England under EM i fodbold 2004, fik Ricardo megen omtale for at vælge ikke at bære handsker under straffesparkskonkurrencen. Siden 1980'erne er der sket fremskridt i udviklingen af handsken, hvilket involverer beskyttere, der forhindrer fingeren i at bøje bagud, større fleksibilitet og håndflader lavet af materialer, der beskytter hånden og forbedrer spillerens greb. Handsker kan fås i forskellige udgaver, som "flad håndflade", "rullefinger" og "negativ", med variationer i syningen. Målmænd bærer nogle gange også kasketter for at undgå blænding fra solen, hvilket påvirker deres spil. Spillere med synsproblemer må bære briller, så længe de ikke falder af og ødelægges og dermed bliver farlige. De fleste spillere bærer kontaktlinser, selv om den hollandske spiller Edgar Davids, som ikke kunne bære kontaktlinser pga. grøn stær, var kendt for sine omviklede briller. Andre ting som kan være farlige for andre spillere, som smykker, er ikke tilladte. Spillere må også bære hovedtøj for at beskytte dem selv mod hovedskader, så længe det ikke udgør en trussel mod bæreren eller andre spillere.
Dommeres tøj thumb|upright|Dommer Howard Webb der bærer et sort sæt Fodbolddommere, linjedommere og fjerdedommere bærer spilledragter i samme stil som bæres af spillere; indtil 1950'erne var det mere almindeligt for dommeren at bære en blazer i stedet for en trøje. Dommerteamets tøj skal adskille sig fra de to holds tøj. Sort er den traditionelle farve, der bæres af dommere, selv om andre farver også kan bruges.
VM i fodbold 1994 var den første turnering, hvor FIFA tillod dommere at bære andet end sort, også i tilfælde af manglende farvesammenfald blandt markspillerne, målmænd og dommere. I 1998 blev Premier League-dommer David Elleray tvunget til at skifte sin sorte trøje ud med en hvid undervejs i kampen mellem Aston Villa og Wimbledon, da den blev vurderet for tæt på den marineblå farve båret af Wimbledon-spillerne. Dommere bærer nogle sponsorers logoer på deres trøjer, selv om disse normalt hører til ærmerne.
Historie
Victoriatiden Det første skrevne bevis på tøj, der var beregnet til fodbold kommer fra klædeskabet hos Henrik 8. af England, som havde en henvisning til et par fodboldstøvler. De tidligste beviser på farvede trøjer til at skelne fodboldhold fra hinanden kommer fra de engelske, private kostskolers fodboldspil, f.eks. et billede af Winchester College-fodbold fra før 1840 hedder "De af borgerlig slægt har røde og kostskoleeleverne har blå trøjer" og sådanne farver nævnes igen i en Bell's Life in London-artikel fra 1858.
Sportsregler for et samlingshjemsted er nævnt i rugby (regel 21) så tidligt som 1845: "Ingen spiller må bære kasket eller dragt uden, at de forlader deres samlinghjemsted". I 1848 blev det nævnt, at ved rugby "har der fundet fremskridt sted over de sidste få år, i udseendet på kampen... i brugen af særligt tøj, der består af fløjlskasketter og -dragter." Organiseret fodbold blev først spillet i England i 1860'erne, og mange hold ville sædvanligvis spille i det tøj, de havde tilgængeligt, hvor spillerne på det samme hold ville gøre forskel på dem selv ved at bære farvede kasketter eller bælter. Dette viste sig at være problematisk, så en håndbog fra 1867 foreslog at hold "arrangerede det sådan, at et hold havde stribede dragter af en farve, lad os så sige rød, og det andet med en anden, lad os sige blå. Dette forhindrer forvirring og vilde forsøg på at tage bolden fra din makker."
thumb|left|New Brompton-holdet fra 1894 med typisk sportstøj fra den tid, som var en tung dragt, lange shorts, tunge tyndspidsede støvler og benskinner båret uden for strømperne. Målmænd bar de samme trøjer som deres markspillere på denne tid. De første standarddragter begyndte at dukke op i 1870'erne, hvor mange af klubberne valgte farver fra skolerne eller andre sportsorganisationer, som klubberne opstod af. Blackburn Rovers f.eks. indførte trøjer med et design, der var baseret på holdet fra Malvern Colleges tidligere elever, en af skolerne hvor sporten havde udviklet sig. Deres oprindelige farver lyseblå og hvid blev valgt for at vise et forhold til University of Cambridge, hvor et antal af klubbens grundlæggere var blevet uddannet. Farver og design skiftede ofte mellem kampene, hvor Bolton Wanderers viste sig frem i både pink shorts og hvide trøjer med røde prikker inden for det samme år. I stedet for de moderne shorts brugte spillere uldne shorts eller bukser i fuld længde, ofte med bælter eller endda seler. Arthur Fitzgerald Kinnaird, en af spillets tidlige stjerner, blev kendt for at være iført lange hvide bukser. Der var ingen numre trykt på trøjerne til at skelne spillerne fra hinanden, og programmet for en kamp i 1875 mellem Queen's Park og Wanderers i Glasgow genkender spillerne på farven af deres kasket eller strømper. De første benskinner blev båret i 1874 af Nottingham Forest-spilleren Sam Weller Widdowson, som skar en cricketskinne i stykker og puttede den udenpå sine strømper. I starten blev ideen gjort grin med, men senere hoppede andre på den. Ved hundredeskiftet var skinnerne blevet mindre og blev båret inden i strømperne.