Marianne Vind (født 3. december 1970 i Køge) er et dansk medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er hospitalslaborant og har en master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet.

Hun har været formand i Dansk Laborant-Forening (2006-2011) og næstformand i HK/Privat (2011-2019).

Baggrund og opvækst Marianne Vind blev født i Køge. Efter de første barndomsår i Køge flyttede familien først til Vigersted ved Ringsted og senere til Svebølle på Kalundborg-egnen, hvor hun har haft det meste af sin opvækst, ungdom og voksenlivStoleleg: Ny regering sender Sjællænder i Europaparlamentet - sn.dk - Sjællandske Nyheder. I Svebølle arbejdede Marianne Vinds mor i perioder i den lokale børnehave, var dagplejemor og gjorde rent, mens hendes far kørte med kaffe som lastbilchauffør for BKI-Kaffe.

Marianne Vind blev udlært hospitalslaborant fra Rigshospitalet i 1995.

Uddannelsen førte til forskellige job bl.a. i Norge og i 2000 til et job i Novozymes i Kalundborg. Siden blev Vind valgt som tillidsrepræsentant og formand for Dansk Laborant-Foreninghttps://www.europarl.europa.eu/meps/da/199941/MARIANNE_VIND/cv#detailedcardmepTopfigur i HK vil i Europa-Parlamentet: Arbejdsmarkedspolitik vigtigere end nogensinde - Avisen.dk.

Politisk karriere Marianne Vind fik 27.396 personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019 og blev 1. stedfortræder for Socialdemokratiet. Da Jeppe Kofod blev udpeget til udenrigsminister i regeringen Mette Frederiksen, kom Marianne Vind i Europa-Parlamentet, og blev genvalgt i 2024.

Hun sidder i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Transport og Turisme.https://www.europarl.europa.eu/meps/da/199941/MARIANNE_VIND/home Hun har tidligere været medlem af det midlertidige Udvalg for Kræftbekæmpelse.Medlemmer | Hjem | BECA | Udvalg | Europa-Parlamentet Dertil er hun næstformand i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

Hun er medlem af netværksgruppen for LGBTI-rettigheder.https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-lgbti.pdf og næstformand i netværksgruppen for handicap.https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-disability.pdf Dertil er hun medlem af netværksgruppen for fagforeninger.https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-trade-unions.pdf

Bøger I 2023 udgav Marianne Vind debatbogen "Arbejdsmarkedets Skyggesider - Om truslerne mod det gode arbejdsliv og kampen for en retfærdig fremtid i Europa" gennem forlaget FrydenlundMarianne Vind (2023), Arbejdsmarkedets Skyggesider, Forlaget Frydenlund, . I bogen beskriver hun udviklingen af det europæiske arbejdsmarked og sætter fokus på forskellige temaer, blandt andet globalisering, ulighed, usikre og skæve ansættelsesformer, mindstelønninger og hvordan EU i hendes optik både svækker og styrker den danske arbejdsmarkedsmodelMarianne Vinds nye bog tvinger dig til at se Europas ulighed lige i øjnene | Netavisen PioArbejdsliv - Frydenlund.

Privatliv Marianne Vind bor i Havdrup i Solrød Kommune.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Socialdemokrater fra Danmark Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2019-2024 Kategori:Personer fra Køge Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2024-2029 Kategori:Personer i Kraks Blå Bog