Theodorus “Theo” van Duivenbode (født 1. november 1943 i Amsterdam, Holland) er en hollandsk tidligere fodboldspiller (venstre back).

Van Duivenbode spillede fem kampe for Hollands landshold, som han debuterede for 4. september 1968 i en VM-kvalifikationskamp mod Luxembourg. Hans sidste landskamp var en EM-kvalifikationskamp mod Jugoslavien 11. oktober 1970.

På klubplan spillede van Duivenbode hele sin karriere i hjemlandet, hvor han repræsenterede først AFC Ajax og senere Feyenoord og Haarlem. Han vandt tre hollandske mesterskaber med Ajax og to med Feyenoord, mens det med Feyenoord også blev til sejr i Mesterholdenes Europa Cup i 1970. Her spillede han hele kampen i finalesejren over Celtic.

Titler Æresdivisionen 1966, 1967 og 1968 med Ajax 1969 og 1971 med Feyenoord

KNVB Cup 1967 med Ajax

Mesterholdenes Europa Cup 1970 med Feyenoord

Intercontinental Cup 1970 med Feyenoord

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Feyenoord Rotterdam Kategori:Personer fra Amsterdam