thumb|Presteidstraumen og Presteidbroen thumb|Presteidfjorden Presteidfjorden er en fjord i Hamarøy kommune i Nordland fylke i Norge. Den er den sydvestlige, indre del af en bugt som går ind fra Vestfjorden, omkring Tannøya, mellem Tranøya i vest og Horneset i øst.
Presteidfjordens geografi Fjorden har sit indløb mellem Jektneset, syd for Hamlot i vest, og Gunnarboren, på vestsiden af Jørenvik, i sydøst, og går 4,9 kilometer sydvestover mod Presteid. Med Presteidstraumen og Glimma er fjordens totale længde ca. 8,5 kilometer.
Finnvikpollen Fra det 2,2 kilometer brede indløb mellem Nygårdshaugen i nord og Hammarneset i syd går Finnvikpollen omtrent to kilometer ind til Pollstranda og udløbet til Pollelva på østsiden af Presteidfjorden. På sydsiden af bugten ligger den lille bebyggelse Finnvik.
Presteidstraumen Mellem Presteidfjorden i nord og Glimma i syd går den ca. én kilometer lange Presteidstraumen. Ved ebbe og flod bliver der kraftige tidevandsstrøm gennem det 2-300 meter brede sund.
På vestsiden af sundet ligger bygden Presteid med en fiskecamp i tilknytning til strømmen. Fylkesvej 81 krydser sundet over Presteidbroen.
Glimma Syd for Presteidstraumen ligger den delvis afsnørede havbugt GlimmaStore norske leksikon (på bokmål også kaldt Glimmen). Glimma er omkring 3 km², og har en længde fra Presteidstraumen mod syd til bunden, på 2,5 kilometer.Presteidfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk Flere små elve munder ud i Glimma og giver brakvand. Største dybde er 50 meter.
På nordvestsiden, mellem Oppeid og Kaldstad, ligger Dragseidet hvor der kun er 550 meter til Lilandspollen ved Kaldvågfjorden.
Kulfjorden Kulfjorden er en lille fjordarm mod vest i Presteidfjorden, som går 2,4 kilometer mod nordvest fra indløbet mellem Storøya og Djupvikneset. De to arme Bjøllosen og Hesskogosen går i nordlig retning fra fjorden. Største dybde er 24 meter midt i fjorden. Se også Knut Hamsun som hentede meget af sin inspiration fra Glimma.
Kilder og henvisninger
Kategori:Fjorde i Nordland Kategori:Hamarøy