Stefan Roy Frederiksen (født 19. oktober 1994 i Nykøbing Falster) er forhenværende landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Han er gift med den radikale politiker Sigrid Friis.Gift trods politiske forskelligheder: »Det skaber dynamik i vores parforhold«. Artikel på politiken.dk 8. marts 2024.

Baggrund og uddannelse Frederiksen er født i Nykøbing Falster og er vokset op delvist i Maribo, Odense og Næstved. Han har både gået på Herlufsholm Skole og Gods og på Flakkebjerg Efterskole, inden han rejste til Michigan, USA og dimitterede fra Cadillac High School.

Han vendte hjem til Danmark og startede på ZBC Næstved i 2012. Her blev han elevrådsformand fra 2012 til 2015, og derudover valgt til forretningsudvalget i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Frederiksen var 2017-2018 næstformand i Pulterkammerets Aktivister, der er en Facebookgruppe, der forsøger at bekæmpe hævnporno på sociale medier ved at kontakte forældre til unge, der deler nøgenbilleder.Pulterkammerets aktivister bekæmper forråelse af onlinedebatten. Artikel på information.dk 4. maj 2017.

Fra august 2017 aftjente Frederiksen sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, hvor han blev valgt som landstalsmand.Værnepligtsrådet 9. marts 2018. Hentet 19. marts 2019 I 2018 fik han også tillidshvervet som rådsmedlem i Værnepligtsrådet.

I 2021 dimitterede Stefan Roy Frederiksen fra studiet Teknoantropologi på Aalborg Universitet i København, og i 2023 blev han cand.it. i Digital Innovation og Management fra ITU. Facebook Han er sidenhen ansat som entry-level konsulent ved Netcompany.https://www.linkedin.com/in/stefanroyfrederiksen/?originalSubdomain=dk

Politisk karriere I 2014 meldte Frederiksen sig ind i Liberal Alliances Ungdom. Samme år blev han lokalformand for Liberal Alliances Ungdom Næstved. Foreningen blev i 2015 kåret som årets lokalforening, mens Frederiksen blev kåret som ”Årets liberale fighter” og valgt som medlem af Forretningsudvalget med ansvar for organisationsudvikling.

I marts 2016 efterfulgte han Alex Vanopslagh som landsformand for Liberal Alliances Ungdom efter et kampvalg, hvor også Anders Burlund kandiderede til posten. Han blev i februar 2017 suspenderet som formand for Liberal Alliance Ungdom efter "mistanke om uretmæssig adgang til to medlemmers konti på sociale medier". Suspenderingen skete samtidigt med en suspendering af formanden for kampagneudvalget Mathias Wehrsdorf. Ved landsmødet den 25. februar 2017 blev han ekskluderet som medlem af Liberal Alliance Ungdom. Københavns Politi valgte dog ikke at rejse en sag i forholdet.

Frederiksen har bidraget til en bogudgivelse fra Ungdomsbureauet med titlen ”De engagerede”.Ungdomsbureauet 23. Februar 2017. Hentet 18. marts 2019

Udover det partipolitiske foreningsliv har Frederiksen bestredet en post i hovedbestyrelsen hos Borgerlige Studerende fra 2015 til 2017. Han har siddet i bestyrelsen for IT-Universitetet i KøbenhavnHer er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, Dataetisk Ungeråd og nu bestyrelsen for Dansk IThttps://dit.dk/Nyheder/2023/DanskIT-bestyrelse.

Referencer

Kategori:Personer fra Nykøbing Falster Kategori:Danske ungdomspolitikere Kategori:Liberal Alliances Ungdom