Gevninge Sogn er et sogn i Lejre Provsti (Roskilde Stift).

I 1800-tallet var Gevninge Sogn fra Voldborg Herred anneks til Herslev Sogn fra Sømme Herred. Begge herreder hørte til Roskilde Amt. Herslev-Gevninge sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Lejre Kommune.

I Gevninge Sogn ligger Gevninge Kirke.

I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Borrevejle Skov (areal) Gevninge (bebyggelse, ejerlav) Gevninge Old (bebyggelse) Gevninge Overdrev (bebyggelse) Lindenborg (bebyggelse) Lindholm (ejerlav, landbrugsejendom) Skovholmene (areal, ejerlav)

Geografi Sognet dækker et areal på 913 hektar og har siden 1955 fordoblet sit indbyggertal til de nuværende ca. 2.000. Trafikalt set gennemskæres det landevejen Roskilde-Holbæk, samt Holbækmotorvejen, hvilket tidligere har gjort og fortsat gør området til et gennemfartsområde mellem Nordvestsjælland og Roskilde.

Geografisk præges sognet af bakker, der når op i 60 meters højde. Mod vest ligger skovene Rødskov, Overdrevsskov, Iskælderskov og Borrevejle Skov. Desuden kan man se, hvordan vandløbene har skåret sig ned i morænelandskaberne. Hovedløbet er Lejre Å.

Et område med 20-30 synlige og et antal sløjfede gravhøje strækker sig fra Lindholm til Lejre Ådal.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Sogne i Lejre Kommune Kategori:Sogne i Roskilde Stift Kategori:Sogne i Voldborg Herred