Daniel Anyembe (født 22. juli 1998) er en professionel dansk-kenyansk fodboldspiller, der spiller i forsvaret for Viborg FF.
Klubkarriere
Esbjerg fB Den 20. september 2016 bekræftede Esbjerg fB, at de havde forlænget Anyembes kontrakt et år frem til 2018. Han fortsatte med at spille for klubbens U19-hold.
Anyembe fik sin debut for EfB den 8. november 2016 mod Middelfart G & BK i pokalturneringen, hvor EfB vandt 1-0. Han spillede sin første kamp i den danske Superliga den 4. december 2016 mod Brøndby IF i en kamp, der sluttede i 1-1. Han kom på banen i det 46. minut, hvor han erstattede Andreas Nordvik. Anyembe forlængede sin kontrakt den 1. juni 2017 til sommeren 2020.
Han blev forfremmet til førsteholdstruppen ved indgangen til 2017/2018-sæsonen i den danske 1. division. Anyembe forlængede i august 2018 sin kontrakt indtil sommeren 2022.
Viborg FF Anyembe blev i 2021 solgt af Esbjerg fB til Viborg FF.
Landsholdskarriere Anyembe har mulighed for at spille for Danmark og Kenya.U-landsholdsspiller kan være tabt for Danmark, tipsbladet, 10. april 2017
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Forsvarsspillere (fodbold) Kategori:Personer fra Esbjerg