Stinus Lindgreen (født 9. august 1980) er dansk forsker og politiker, der er medlem af Folketinget og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Radikale Venstre. Han er hovedbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre.
Stinus Lindgreen er uddannet ph.d. i bioinformatik fra Københavns Universitet, og arbejder som forsker for H. Lundbeck, og har tidligere bl.a. arbejdet som forsker på Carlsberg Laboratorium.LinkedIn-profil
Lindgreen har været opstillet til Folketinget for Radikale Venstre i Lyngbykredsen i Københavns Omegns Storkreds siden 2016. Han blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget i 2019, men opnåede ikke genvalgt ved valget i 2022. Lindgreen blev igen folketingsmedlem 1. maj 2023 efter Sofie Carsten Nielsen havde nedlagt sit mandat. Han er fra 2023 digitaliserings-, forebyggelses-, forsknings-, it-, kollektiv transport-, psykiatri-, sundheds- og transportordfører. Han var formand for Folketingets epidemiudvalg under coronaviruspandemien i 2021.
Privat Privat er Stinus Lindgreen bosat i Gladsaxe, han er gift og har fire børn. Tidligere har han været formand for Ateistisk Selskab og er medstifter af virksomheden Bryggeriet Djævlebryg. Derudover fungerer han som blogger på vidensskabsbloggen scienceblog.dk.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Gentofte Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Radikale Venstre Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne