Juho Heikki Vennola (født Juho Heikki Karhu 19. juni 1872 i Uleåborg, død 3 december 1938 i Helsingfors) var en finsk nationaløkonom og politiker for Framstegspartiet (Fremskridtspartiet), professor, Finlands statsminister 15. august 1919-15. marts 1920 og 9. april 1921-2. juni 1922.

Liv og gerning Vennola blev professor ved Helsingfors universitet i 1908. Han blev valgt ind i rigsdagen i 1919 og fortsatte som rigsdagsmedlem til 1930. 1918-1919 var han vicefinansminister og senere handels- og industriminister 1919 inden han blev statsminister."Nationalencyklopedin, 19 UGE-VITRU", uppslagsordet Juho Vennola, Bokförlaget Bra Böcker AB, Höganäs 1996

Vennola blev Finlands første statsminister efter indførslen af regeringsreformen i 1919. Begge de regeringer, som han ledede, var minoritetskoalitioner mellem hans eget parti Framstegspartiet og Agrarforbundet (senere Centerpartiet). Især Framstegspartiet havde været en ledende kraft i udformningen af den nye regeringsform.Henrik Meinander: "Finlands historia 4", 2:a uppl., Schildts, Esbo 1999, s. 64ff I løbet af 1920'erne skulle det vise sig meget svært at danne majoritetsregeringer i Finland, de politiske modsætninger mellem partierne var fortsat alt for polariserede efter borgerkrigen og debatten om det selvstændige Finlands statsform.Henrik Meinander: "Finlands historia 4", 2:a uppl., Schildts, Esbo 1999, s. 77;Osmo Jussila, Seppo Hentilä, Jukka Nevakivi: "Finlands politiska historia 1809-1998", Schildts, Esbo 1998, s. 161

I Kyösti Kallios første regering 1922-1924 var Vennola udenrigsminister, og i Pehr Evind Svinhufvuds anden regering 1930-1931 var han finansminister.

Vennola skrev videnskabelige værker, som overvejende kan henregnes til den historiske skole indenfor nationaløkonomien. Han skrev også bøger om mere almene politiske emner. I Elantos forvaltningsråd fungerede han som formand mellem 1905 og 1917 inden ledelsen blev overtaget af socialdemokraterne."Vennola, J.H." Uppslagsverket Finland. Schildts. Læst 2011-06-30.

Noter

Kategori:Statsministre fra Finland Kategori:Udenrigsministre Kategori:Finansministre fra Finland Kategori:Rigsdagsmedlemmer fra Finland Kategori:Helsinki Universitet Kategori:Nationaløkonomer Kategori:Oulu