Los Jaivas er en chilenskBiografía Los Jaivas , SCD, besøgt 22. august 2007 gruppe, hvis musik er kendetegnet ved en kombination af stilarterne progressiv rock og zamacueca, med brug af latinamerikanske instrumenter og rytmer, især fra Andes-området.Los Jaivas (1963-2006) , Memoria Chilena, besøgt 22. august 2007 Gruppen blev dannet i 1963 i Viña del Mar, der ligger på kysten i regionen Valparaíso i Chile. De er ofte blevet betragtet som "en af de vigtigste og mest indflydelsesrige musikgrupper i Chile og resten af Sydamerika."
Deres musik har været præget af udforskning og sammensmeltning af forskellige stilarter, i begyndelsen cumbia, siden over avantgarde- og jazzimprovisation, til klassisk rock og latinamerikansk fusion. I løbet af sin karriere, har Los Jaivas komponeret, arrangeret og fortolket både sin egen musik og sat musik til digte af Pablo Neruda, samt ind i mellem arrangeret og fortolket sange af kunstnere som Violeta Parra, Víctor Jara og Osvaldo Rodríguez.
Historie
Oprindelse Gruppen blev dannet af brødrene Eduardo, Claudio og Gabriel Parra fra Viña del Mar, sammen med to af deres venner og klassekammerater fra gymnasiet i Liceo Guillermo Rivera Cotapos,Histórica celebración de Los Jaivas Eduardo "Gato" Alquinta og Mario Mutis, da de begyndte at opdage musik som en måde at udtrykke deres kreativitet og bekymringer på.
Den 15. august 1963, under navnet The High & Bass (hentydning til medlemmernes højdeforskel,Biografía de Los Jaivas , MusicaPopular.cl) gav gruppen sin første optræden på Teatro Municipal i Viña del Mar,Cronología 1962-1970 , Jaivamigos hvor de blandt andre spillede Luis Dimas' sang "Sueña".Los Jaivas, Rock Clásico Latino Koncerten var katastrofal og de fik meget dårlige anmeldelser.Stock, Freddy (2002): Los Caminos Que Se Abren: la Vida Mágica de Los Jaivas, Santiago, Grijalbo De næste seks år var gruppens besætning stabil (Eduardo Parra på keyboards, Claudio Parra på harmonika og klaver, Gabriel Parra på trommer, Eduardo Alquinta på guitar og Mario Mutis på bas), mens gruppen udviklede sin musik ved at optræde til fester og andre arrangementer rundt omkring i Viña del Mar, hvor de hovedsageligt spillede tropisk musik, cha-cha-cha, bossanova og bolero, med gode resultater.
Efter at have høstet musikalske erfaringer gennem flere år, satte gruppen kraftigt spørgsmålstegn ved sin musikstil. Påvirket af universitetsreformen i Sydamerika og af amerikanske idealer, besluttede de at ændre stil til fuld musikalsk improvisation og nyskabelse.Síntesis Biográfica, Los Jaivas
I årene 1969 og 1971, og efter at have skiftet til det spanske navn Los Jaivas,Deres første koncert under dette navn, fandt sted i Sala de la Reforma, nu Sala Isidora Zegers i Santiago, ifølge noter til albummet La Vorágine blev gruppens koncerter helt improviserede, uden forberedelse eller program, hvor hvert musikinstrument dannede sin egen atmosfære, med hjælp fra publikum. Improvisationen førte til påskønnelse af de latinamerikanske musikalske rødder og udforskning af de gamle instrumenters lyde, hvilket gav dem mulighed for at kombinere tilsyneladende uforenelige stilarter, men det var først senere, at gruppen besluttede at tage det med i deres musikstil.
De gav adskillige koncerter i perioden, herunder på Cutting Edge Music Festival i Viña del Mar (januar 1970),La Vorágine, cd 1: "Pan Negro", noter til albummet i Sala de la Reforma ved Facultad de Ciencias y Artes Musicales på Universidad de Chile (maj 1970),La Vorágine, cd 2: "La Reforma", noter til albummet Cine Arte i Viña del Mar (juni 1970)La Vorágine, cd 3: "El Tótem", noter til albummet og Parque ved Instituto Cultural i Las Condes kommune (maj 1970).La Vorágine, cd 4: "Mucha Inmensidad", noter til albummet Desuden forberedte de soundtracket til en film, der aldrig blev offentliggjort (¿Qué Hacer? af Raul Ruiz, soundtracket blev indspillet i oktober 1970);La Vorágine, cd 5: "¿Qué Hacer?", noter til albummet det indgår i de femdobbelte opsamlingsalbum La Vorágine, som dokumenterer den periode, der er kendt som Los Jaivas' forhistorie.
På samme tid deltog gruppen i en legendarisk festival, Piedra Roja, samt indspillede deres første officielle fuldlængdealbum, El Volantín. Albummet, som blev udgivet i 1971, indeholder improvisationer i stil med dem, de tidligere havde frembragt, men også de første konturer af kompositioner, især på sange som "Foto de Primera Comunión" og "Que o la Tumba Serás".Los Jaivas, Rebelde: El Rock Argentino en los 70
"Todos juntos" I april 1972 udgav gruppen singlen "Todos juntos" ("Alle sammen"), der gjorde dem populære i hele Chile. Sangen, der oprindelig var tænkt som singlens B-side, blev spillet meget i radioen og påvirkede musikmarkedet både med sit budskab om sammenhold og fred mellem mennesker og med sin kombination af latinamerikanske rytmer iblandet traditionelle rockinstrumenter. Gruppen opnåede yderligere popularitet i september 1972 med udgivelsen af deres anden single, "Mira Niñita" / "Cuero y Piel", hvis A-side blev en klassiker i Chile.
Udgivelsen af deres andet album i februar 1973, La ventana, genudgivet som Todos juntos i flere latinamerikanske lande, som indeholdt gruppens to singlers A-sider samt en række helt improviserede numre, forøgede gruppens popularitet i en tid præget af hippieideologier. Los Jaivas fortsatte med at øge sin popularitet i Chile ved medvirken i talrige koncerter, herunder Los Caminos que se Abren i februar 1973 og igen i august samme år, i Viña del Mar, som blev deres første kontakt med symfonisk musik.
I 1973 tilbød filminstruktøren Raúl Ruiz dem at lave soundtracket til en ny film, Palomita blanca, som først blev offentliggjort nitten år senere.
I Argentina thumb|Eduardo Parra (f. 1943) i 1970.
Efter militærkuppet i Chile 1973, hvor Augusto Pinochet tog magten, besluttede gruppen at flytte til byen Zárate i Argentina. De var allerede kendte i landet, og i fællesskab med den brasilianske musiker Manduka indspillede de i 1974 Los Sueños de América, som indeholdt både formelle kompositioner og spontane improvisationer blandt musikerne.
Mario Mutis måtte i september 1974 vende tilbage til Chile af personlige årsager. Mutis blev indtil sin tilbagevenden i november samme år, erstattet af Freddy Anrique, der havde deltaget i indspilningen af Palomita blanca året før. I maj 1975 flyttede Mutis tilbage til Chile, og blev i juli erstattet på bas af Julio Anderson. Sammen med den nye bassist, indspillede gruppen albummet kendt som El indio, der blev udgivet i december. Albummet, der blev et hit i Argentina, indeholdt blandt andre sangene "Pregón para iluminarse", "La Conquistada" samt "Tarka y Ocarina", der blev et centralt element i gruppens koncerter.
Anderson forlod gruppen igen i november 1975, i stedet indtrådte Pájaro Canzani (bas, guitar og vokal) og Alberto Ledo (charango og andre strengeinstrumenter, percussion og vokal). Første single efter denne udvidelse af gruppen var "Mambo de Machaguay" / "En tus Horas" i 1976, efterfulgt af albummet Canción del Sur i 1977. På albummets titelmelodi spiller Eduardo Parra for første gang i albumform på en minimoog-synthesizer.
Under opholdet i Argentina turnerede Los Jaivas over hele landet samt i Uruguay, Paraguay og Brasilien. De optrådte hyppigt i fjernsynet og gav adskillige symfoniske koncerter, som var uden fortilfælde i Argentina, sammen med symfoniorkestrene Orquesta Sinfónica Municipal fra Mar del Plata og Orquesta Sinfónica fra Buenos Aires. Herefter så gruppen Europa som deres næste mål, især i betragtning af den vanskellige politiske situation i Argentina, der førte til en midlertidig tilbageholdelse af Eduardo Parra.
I Europa thumb|Violeta Parra, hvis værker Los Jaivas baserede albummet Obras de Violeta Parra på.
I slutningen af 1977 drog Los Jaivas til Europa, hvor de slog sig ned i Paris, i et palæ fra det 18. århundrede. Efter ankomsten gav de en række koncerter i blandt andre Le Palace, Athénee og Cité Universitaire i Paris. I Holland optrådte de i forskellige klubber og gav en udendørs koncert i Vondel Park, en stor festival for populærmusik.
Midt i 1978, et år efter ankomsten til Europa, gav gruppen en koncert i den legendariske koncertsal L'Olympia i Paris, efterfulgt af koncerter i Belgien, Tyskland, Spanien og Italien. Samme år udgav de deres eneste eksternt producerede single, "Bebida Mágica" / "Sueño del Inca".
I 1979 var de på den første turne i England, hvor de blandt andet spillede i en sæson på Shafterbury Theatre på Piccadilly Circus i London. Pressen udnævnte Gabriel Parra til en af de tre bedste trommeslagere i verden. Samme år vendte Mario Mutis tilbage til gruppen, mens Pájaro Canzani forlod den til fordel for en solokarriere.
Los Jaivas tog på en stor turne i Spanien, i Palma de Mallorca, Andalusien, Madrid og gav to koncerter på Teatro Romea af Barcelona, desuden gav de en koncert i Salamanca i ørkenen. Kort tid derefter forlod Alberto Ledo gruppen.
Samme år i november, blev gruppen nu igen med den oprindelige besætning, inviteret af Radio France til at arrangere og fortolke værker af den chilenske sanger Violeta Parra (ikke beslægtet med Parra-brødrene i Los Jaivas). Resultatet blev udgivet i 1984 som Obras de Violeta Parra.
Verden thumb|Machu Picchu, som et digt af Pablo Neruda fra hans digtsamling Canto General er opkaldt efter. Los Jaivas baserede albummet Alturas de Machu Picchu på Nerudas digt samt optog en tv-udsendelse på stedet.
Ideen om at skabe musik og tolke andres værker, inspirerede i 1981 Los Jaivas til at lave et album over en del af Pablo Nerudas digtsamling Canto General, hvilket blev til deres mest berømte album, Alturas de Machu Picchu, som gav dem lejlighed til at vende tilbage til Latinamerika, hvor de i Machu Picchu i Peru, optog scener til en tv-udsendelse, som blev lavet af Canal 13 fra Chile og Canal 9 fra Peru, til ledsagelse af albummet. Udsendelsen blev præsenteret af den peruvianske forfatter, og i 2010 modtager af Nobelprisen i litteratur, Mario Vargas Llosa. Albummet indeholdt sange så som "Amor americano", "La poderosa muerte" og "Sube a nacer conmigo hermano". Alturas de Machu Picchu blev et af Chiles bedstsælgende album nogensinde.
Deres koncertturne i 1981 gik til Argentina, Chile, Peru og Uruguay, og i 1982 vendte gruppen tilbage til Europa for at promovere Alturas de Machu Picchu i Tyskland, Spanien, Holland og Frankrig, samt for at indspille et nyt album, Aconcagua, der blev udgivet i Chile året efter. Den chilenske udgave af albummet indeholdt en ny udgave af "Mambo de Machaguay", som straks blev et radiohit, og udgivelsen af albummet i andre lande indeholdt en omskrevet udgave af deres klassiker "Todos juntos".
I oktober 1982 vendte gruppen tilbage til Chile og forlod landet igen i februar 1983, med en stor afskedskoncert på Quinta Vergara i Viña del Mar, med flere end 20.000 deltagere. Derefter gav de tre koncerter på stadionet Obras Sanitarias i Argentina, som er udgivet på albummet Los Jaivas en Argentina fra samme år. Herefter fulgte en omfattende turne i Peru, Ecuador, Colombia, Venezuela, Mexico, Brasilien, Holland, og derefter i det daværende Sovjetunionen, hvor de spillede i Rusland, Litauen, Sibirien, Kasakhstan og Kirgisistan. Turneen i Sovjetunionen blev udgivet som Los Jaivas en Moscú og udgivet samme sted.
Gruppen vendte igen tilbage til Chile, hvor de optog en tv-udsendelse i Provincia de la Antártica Chilena, før de gik i gang med en ny turne til Frankrig, Schweiz, Belgien, Holland, Tyskland og Finland. Turneen blev afbrudt af en invitation fra Buenos Aires til at repræsentere Chile ved Encuentro de Fraternidad Chileno-Argentino, der blev overværet af flere end 80.000 mennesker; det var den fredelige afslutning på en alvorlig grænsestrid mellem Chile og Argentina.
I juli og august 1984 var gruppen tilbage i Paris for at optage Obras de Violeta Parra (Violeta Parras værker), der blev udgivet som et dobbeltalbum med deltagelse af Isabel Parra (Violeta Parras datter) og Patrick Castillo.