thumb|En kolk / høl efter et digebrud thumb|Dannelse af en kolk eller en høl i en å Kolk, høl eller hvelf. eks. i: J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, Tønder Amt, Kjøbenhavn 1864 betegner et vandhul eller en vandfyldt fordybning, som blev skabt som følge af oversvømmelser. Hvis f.eks. en stormflod bryder igennem et dige eller en klit forbliver ofte fordybninger i den inddigede marsk eller på den beskyttede mark, som er fyldt med vand. En kolk kan også omskrives som dige-sø. Kolksøer / Høller indeholder ofte brakvand. Kolk eller høl kan også anvendes om et dybt sted i en flod eller en å, som er ofte dannet ved vandets hvirvelbevægelser.
Ordet kolk kan være lånt fra nordfrisisk, nedertysk eller nederlandsk (sml. nordfrisisk kölk for grube eller kuleWurdenbuk för Feer an Oomram, Nordtorp/Amrum 1986, side 146, nederlandsk kolk, oldengelsk colc). Kolk forekommer i flere danske stednavne, f.eks. i Lakolk på Rømø. I Småland forekommer naturnavnet kulkan for (vandfyldt) fordybning, sænkning. Ordet høl er fællesnordisk og en afledning af hul. Ordet Hvel er lånt fra nordfrisisk weele, på nordfrisisk findes også dikküül (≈digekule)Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Nordtorp/Amrum 2011, side 413.
Litteratur Peter Skautrup: Navnegivningen i Vadehavet, i: Sønderjydske Aarbøger 1939, sider 149-151.
Weblinks
Noter
Kategori:Vadehavet Kategori:Landskabsformer