Ingvild Bakkerud (født 9. juli 1995 i Kongsberg, Norge) er en norsk håndboldspiller, der spiller for Odense Håndbold i Damehåndboldligaen og Norges kvindehåndboldlandshold.

Bakkerud nåede at spille 29 landskampe og score 40 mål for norske U/17-landshold, med hvem hun også vandt bronzmedaljer med ved U/18-VM i håndbold 2012 i Montenegro. Hun fik efterfølgende sin debut på det norske B-landshold i marts 2014. Den 30. maj 2018 fik hun så sin officielle debut på A-landsholdet.

Bakkerud deltog for første gang ved en slutrunde for Norge ved VM i håndbold 2019 i Japan, hvor det norske landshold blev nummer fire.

Hun skiftede i sommeren 2020 til topklubben Herning-Ikast Håndbold, efter to sæsoner i Odense Håndbold hvor hun fik sin debut i EHF Champions League.

Hendes storesøster, Henriette Bakkerud, spiller også håndbold for Hokksund ILdhdb.hyldgaard-jensen.dk: Henriette Bakkerud, 9. august 2022

Meritter Ungdoms-VM i håndbold: Bronze: 2012 Damehåndboldligaen: Sølv: 2020 Bronze: 2019, 2021, 2022 DHF's Landspokalturnering: Finalist: 2018, 2019

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Håndboldspillere fra Norge Kategori:Håndboldspillere fra Odense Håndbold Kategori:Personer fra Kongsberg