Gudsø Vig er en lavvandet vig i nordsiden af Kolding Fjord, vest og nordvest for Skærbæk og adskilles fra fjorden af halvøerne Drejens, og Hovens Odde, adskilt af Eltang Vig.

I vestenden ud for bebyggelsen Gudsø, løber Gudsø Mølleå ud, og fra nord løber Gudsø Bæk ud i vigen. Gudsø Vig ligger i Fredericia og Kolding Kommuner. I den ydre del af vigen, mellem Skærbækværket og Eltang Vig, ligger de sammenvoksede Kidholme. Navnet er kendt tilbage fra 1524 som Gutzwiig, gudens vig. Horst Meesenburg: Gudsø Vig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. juni 2018

Der er store områder med tagrørssump med afgræssede områder ind imellem, hvor der vokser en del sjældne planter (bl.a. harrild, strandvejbred, sandkryb, strandasters og rødbrun kogleaks)Miljøstyrelsen: VVM redegørelse for etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket , 2014, (sic!) samt engklaseskærm, liden tusindgylden og samelBent Vestergaard Petersen: Nyt om floraen i Østjylland, 2011, ligesom området er hjemsted for et stort antal fuglearter. Gudsø Vig på VisitFredericia.dk, hentet 8. juni 2023

Et område i bunden af vigen blev fredet i 1954 for at friholde udsigten over vigen fra landevejen (rute 161). Om fredningen på fredninger.dk Kilder og henvisninger

Kort over området miljoegis.mim.dk Kategori:Farvande i Danmark Kategori:Lokaliteter i Fredericia Kommune Kategori:Lokaliteter i Kolding Kommune Kategori:Kolding Fjord