Dušan Tadić (født 20. november 1988 i Bačka Topola, Jugoslavien) er en serbisk professionel fodboldspiller, som spiller for Süper Lig-klubben Fenerbahçe og Serbiens landshold.
Klubkarriere Tadić startede sin karriere i hjemlandet hos FK Vojvodina, og blev i 2010 solgt til FC Groningen i den hollandske Æresdivision. Efter to meget succesfulde sæsoner i klubben blev han solgt videre til FC Twente i Enschede i 2012, for en pris på 7,7 millioner euro.
Hos Twente spillede Tadić i de følgende to sæsoner 70 Æresdivisions-kampe, og var i sæsonen 2013-14 den spiller i ligaen, med flest assists. De gode præstationer betød, at han i sommeren 2014 blev solgt til Southampton i England for en pris på ca. 11 millioner britiske pund.
Landshold Tadić har (pr. juni 2018) spillet 52 kampe og scoret 13 mål for Serbiens landshold. Han debuterede for holdet 14. december 2008 i en venskabskamp på hjemmebane mod Polen. I 2012 scorede han sit første mål for holdet i en VM-kvalifikationskamp mod Wales. Han var en del af den serbiske trup til VM 2018 i Rusland.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Serbien Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Serbien Kategori:Fodboldspillere fra FC Twente Kategori:Fodboldspillere fra FC Groningen Kategori:Fodboldspillere fra Southampton F.C. Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Fenerbahçe SK Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2024