HF-Centret Efterslægten i København er et uddannelsessted for unge og voksne, som ønsker en højere forberedelseseksamen eller HF-enkeltfag. Efterslægten har op mod 700 elever, hvoraf de fleste er i gang med en hel HF-uddannelse på 2 år, mens de øvrige læser et eller flere HF-enkeltfag eller e-learning, nogle af disse med henblik på over flere år at sammensætte en hel HF-eksamen.
HF-Centret HF-Centret er en fortsættelse af Efterslægtselskabets Skole.
Karaktergennemsnittet på Efterslægten ligger i toppen i forhold til gennemsnittet for alle Danmarks HF-skoler, og skolens "løfteevne" er ligeledes blandt de bedste i hele landet.
Efterslægten udbyder både almindelig fremmøde-undervsning og e-learningundervisning som HF-enkeltfag. Efterslægten udbyder desuden en række 1-årige professionspakker, bl.a. pædagog- og politipakken.
Historie
thumb|200px|Efterslægtselskabets Skoles hus på Østergade, nedrevet 1913. I 1786 dannedes på et møde i Drejers Klub i København Selskabet for Efterslægten, hvor "virksomme Borgere" ville "befordre og betrygge den tilvoksende Ungdoms Lyksalighed" for at "indprente dem sunde Begreber, gode Grundsætninger og nyttige Kundskaber, saa at de lære at kende og vænnes til at udøve deres Pligter" og "virke sin og bidrage til andres sande Lyksalighed". Blandt selskabets medlemmer var Johan Clemens Tode, Edvard Storm og Rasmus Nyerup.
Skolen blev etableret i København som borgerlig realskole for drenge 4. marts 1786 på initiativ af Selskabet for Efterslægten, der var stiftet året før. Formålet for selskab og skole var i filantropisk ånd at danne nyttige borgere, der var duelige også i det praktiske liv.
Skolen begyndte undervisningen 3. januar 1787. Under Storms ledelse undervistes bl.a. i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens udenadslære og korporlig afstraffelse ikke blev praktiseret på skolen.
I 1886 blev de første studenter dimitteret derfra, og 1909 indgik skolen i De Forenede Skoler. I 1919 blev den overtaget af Københavns Kommune, og fra 1958 optog skolen også piger. I 1991 skiftede skolen navn til HF-Centret Efterslægten, og i 1993 ophørte gymnasielinjen. Skolens motto: Non nobis er latin for: Ikke for vor egen skyld.
Skolen har været udgangspunkt for succesfulde håndbold- og basketball-klubber, som bar navnet Efterslægten: Se Glostrup Idræts Club og Gladsaxe Basketball Klub.
Efterslægten havde 225 års jubilæum i 2011 og er dermed Danmarks ældste gymnasiale institution.
Adam Oehlenschläger har beskrevet sin skolegang her med stor tilfredshed. Skolens særpræg blev mindre udtalt, da den i 1881 besluttede at optage latinklasser og sidenhen fortsatte som gymnasieskole.
Skolens bygninger
Fra 1790 havde Efterslægtselskabet til huse i en smuk renæssancebygning på Østergade. Bygningen blev i 1913 nedrevet af grosserer A.C. Illum for at give plads til Illum. Nedrivningen var en af de begivenheder, der satte skub i bestræbelserne på at få en bygningsfredningslov, hvilket lykkedes i 1918.
Efter en årrække med adresse på Jacob Danefærds Vej på Frederiksberg flyttede skolen i 1940 til nye bygninger tegnet af Henning Hansen på Efterslægtsvej 5 (tidligere Hyrdevangen 62), i Københavns nordvestkvarter i Utterslev, som i dag er rammen for HF-Centret Efterslægten. Efter stor byggeaktivitet de seneste år, primært tegnet af Laungaard Arkitekter, fremstår Efterslægten i dag som et uddannelsessted med både tradition og fornyelse, i form af moderne undervisningslokaler, studiesal og idrætshal.
Kendte studenter fra Efterslægtselskabets Skole Af kendte elever, realister, studenter og kursister på Efterslægten kan nævnes:
Nicolai Holten (1775-1850, kun elev) ?-1791: Urban Jürgensen, urmager (1776-1830, kun elev) ?-1794: Jørgen Jürgensen, eventyrer (1780-1841, kun elev) 1792-1796: Adam Oehlenschläger, guldalderdigter og forfatter (1779-1850, kun elev) Hans Caspersen, ankersmed (1782-1865, kun elev) A.P. Liunge (1798-1879, kun elev) A.N. Hansen (1798-1873, kun elev) ?-1817: Ludvig Phister (1807-1896, kun elev) Antoine Gamél (1809-1879, kun elev) C.A. Warburg (1813-1895, kun elev) ?-1830: Julius Blom (1815-1900, kun elev) ?-1839: Gottlob Berner (1823-1914, kun elev) Jacob Voltelen (1827-1856, kun elev, student 1844 som privatist) 1847: Johannes Moldenhawer C.Th. Christensen (1832-1905, kun elev) ?-1853: Louis le Maire (1836-1913, kun elev) ?-1853: Alexander Thorsøe (1840-1920, kun elev) 1864: Axel Fog (kun præliminæreksamen) 1868: Francis Zachariae (kun præliminæreksamen) 186?: Anders Fonnesbech (kun præliminæreksamen) 1871: Axel Jacobsen (kun realeksamen) 1873: Arnold Krog (kun realeksamen) 1884: Wilhelm Hansen (kun forberedelseseksamen) 1886: Louis Bobé 1886: Frantz Dahl 1886: J.C. Johansen 1886: Henri Nathansen 1887: Knud Bokkenheuser 1887: Victor Scheel ?-1887: J.H. Melchior (1873-1938, kun elev) 1890: Frederik Ingerslev 1893: Valdemar H. Mensen 1895: Oluf Nielsen (kun præliminæreksamen) 1897: Einer Andersen 1897: Lauritz Nielsen 1897: Kristian Steglich-Petersen 1900: Victor Kuhr 1901: Axel Rosendal 190?: Otto F. Fischer 1904: Gudmund Hatt (privat dimitteret) 1905: Aage Bretting 1906: Georg Galster 1910: Joseph Davidsohn 1910: Holger Hede 1910: Olaf Kayser 1912: Harry Jacobsen 1915: Johannes Lehmann 1915: Otto Pers 1918: Knud Meyer 1921: Frode Jørgensen 1921: Gunnar Teilum ?-1922: Aksel Møller (kun elev, student 1924, privat dimitteret) 1923: W.F. Hellner 1931: Børge Bak 1933: Egill Snorrason 1934: Erik Thommesen 1935: Erik Rasmussen 1936: Alex Brask Thomsen (kun realeksamen) 1936: Mogens Wahl 1938: Harald Langberg 1940: Sune Dalgård 1940: Ole Sarvig 1948: Erik Holst 1949: Erik Kjersgaard 1957: Erik Jensen 1958: Jørgen Sverker Nilsson 1960: Erik Norman Svendsen 196?: Claus Borre (f. 1944) 1964: Ole Kock Hansen 1964: Caspar Koch 1964: Allan Krasnik 1967: Peter Kuhlman 19??: Jonatan Spang, standupkomiker og skuespiller 2007: Jakob Wilms
Litteratur Jørgen Brager, 200 år : Efterslægtselskabets Skole 1786-1986, Efterslægtselskabets Skole, 1986. Jørgen Hatting, Efterslægtselskabet og dets Skole gennem halvandet hundrede Aar, 2 bind, Reitzel, 1936. Ole Vadmand (red.), "Et alternativ siden 1786: Samfund og skole i 225 år" (2011), Udgivet af HF-Centret Efterslægten.
Kilder
Ekstern henvisning HF-Centrets hjemmeside
Kategori:Gymnasier i Danmark Kategori:Uddannelsesinstitutioner i København Kategori:Etableret i 1787