Inaxio Kortabarria Abarrategi (født 31. juli 1950 i Mondragón, Spanien) er en spansk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer).

På klubplan spillede Kortabarria hele sin karriere, fra 1968 til 1985, hos Real Sociedad i San Sebastián. Han spillede over 350 ligakampe for klubben, og var med til at vinde to spanske mesterskaber i træk for holdet, i henholdsvis 1981 og 1982.

Kortabarria spillede desuden fire kampe for Spaniens landshold. Han debuterede for holdet 22. maj 1976 i en EM-kvalifikationskamp på udebane mod Vesttyskland. Hans sidste landskamp var en venskabskamp året efter mod Ungarn.

Titler La Liga 1981 og 1982 med Real Sociedad

Supercopa de España 1982 med Real Sociedad

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Real Sociedad