Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere. Slaget fandt sted den 31. december 406 i nærheden af Mainz og blev vundet af vandalerne og alanerne. Sejren banede vejen for deres invasion af Gallien.
Kampen beskrives kort af Gregor af Tours i hans Frankernes historie (Historia Francorum). Ifølge hans fremstilling stødte frankerne sammen med Hasdingi-vandalerne, da de krydsede Rhinen og dræbte deres konge, Godegisel. Vandalerne blev reddet af Alanere under Respendial, der drev frankerne tilbage.
Kategori:406 Kategori:Franker Kategori:Svebere Kategori:Vandaler Mainz, Slaget ved (406) Kategori:Krige efter epoke