Australian Open 2018 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner. Det var den 106. udgave af Australian Open og den første Grand Slam-turnering i 2018. Mesterskabet blev afviklet i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien, hvor hovedturneringen blev spillet i perioden 15. - 28. januar 2018, mens kvalifikationen afvikledes samme sted ugen inden hovedturneringen, den 10. - 14. januar.
Herresingletitlen blev vundet af Roger Federer, som dermed vandt sin 20. grand slam-titel i karrieren og dermed forbedrede sin egen rekord for flest vundne grand slam-turneringer i herresingle. I finalen vandt schweizeren med 6-2, 6-7(5), 6-3, 3-6, 6-1 over Marin Čilić. Sejren i damesinglemesterskabet gik Caroline Wozniacki, som i finalen besejrede Simona Halep med 7-6(2), 3-6, 6-4, og som dermed vandt sin første grand slam-titel og samtidig avancerede til førstepladsen på WTA's verdensrangliste for første gang i seks år.
I herredoublerækken gik titlen til Oliver Marach og Mate Pavić, der begge vandt deres første grand slam-titel i herredouble ved at vinde finalen over Juan Sebastián Cabal og Robert Farah med 6-4, 6-4. Pavić vandt også mixed double-titlen, da han sammen med Gabriela Dabrowski finalebesejrede Tímea Babos og Rohan Bopanna med 2-6, 6-4, [11-9]. Sidst men ikke mindst gik sejren i damedouble til Tímea Babos og Kristina Mladenovic, som sikrede sig titlen, da de slog Jekaterina Makarova og Jelena Vesnina i slutkampen med 6-4, 6-3.
I alt 743.667 tilskuere besøgte Melbourne Park i løbet af de 14 dage, turneringen varede, hvilket var ny rekord for Australian Open – 14.904 flere end i 2017.
Præmier
Den samlede præmiesum for Australian Open 2018 androg A$ 55.000.000, hvilket var en stigning på 10 % i forhold til året før, og præmierne i mesterskabsrækkerne fordelte sig som vist nedenfor.Australian Open - Prize money
Pengepræmier ekskl. per diemResultat Single Double Mixed doublePr. spillerPr. parPr. parVindere A$ 4.000.000 A$ 700.000 A$ 175.000Finalister A$ 2.000.000 A$ 350.000 A$ 90.000Semifinalister A$ 880.000 A$ 175.000 A$ 43.500Kvartfinalister A$ 440.000 A$ 90.000 A$ 20.500Tabere i 4. runde A$ 240.000 - - Tabere i 3. runde A$ 142.500 A$ 49.000 - Tabere i 2. runde A$ 90.000 A$ 29.500 A$ 10.250Tabere i 1. runde A$ 60.000 A$ 18.500 A$ 5.250Tabere i 3. kval.runde A$ 30.000 - -Tabere i 2. kval.runde A$ 15.000 - -Tabere i 1. kval.runde A$ 7.500 - -
Der var endvidere afsat A$ 2.200.000 til pengepræmier i rækkerne for kørestolstennis og opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner samt til per diem-udbetalinger.
Resultater Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Damedouble
Mixed double
Juniorer
Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.
Række Vinder Finalist ResultatDrengesingle Sebastian Korda Tseng Chun-Hsin 7-6(6), 6-4Pigesingle Liang En-Shuo Clara Burel 6-3, 6-4Drengedouble Hugo Gaston Clément Tabur Rudolf Molleker Henri Squire 6-2, 6-2Pigedouble Liang En-Shuo Wang Xinyu Violet Apisah Lulu Sun 7-6(4), 6-3, [10-5]
Kørestolstennis
Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.
Række Vinder Finalist ResultatHerresingle Shingo Kunieda Stéphane Houdet 4-6, 6-1, 7-6(3)Damesingle Diede de Groot Yui Kamiji 7-6(6), 6-4Herredouble Stéphane Houdet Nicolas Peifer Alfie Hewett Gordon Reid 6-4, 6-2Damedouble Marjolein Buis Yui Kamiji Diede de Groot Aniek van Koot 6-0, 6-4"Quad" herresingle Dylan Alcott David Wagner 7-6(1), 6-1"Quad" herredouble Dylan Alcott Heath Davidson Andrew Lapthorne David Wagner 6-0, 6-7(5), [10-6]
Eksterne henvisninger Australian Open Noter
Kategori:WTA Tour 2018 Kategori:ATP World Tour 2018