ÆrøXpressen A/S er et dansk færgeselskab, hjemmehørende i Marstal på Ærø, der 18. december 2019 oprettede færgeruten Marstal-Rudkøbing på Langeland, med den nybyggede færge M/F Ærøxpressen. Færgen har plads til 28 personbiler og 197 passagerer. Overfartstiden er opgivet til 50 minutter, men tager oftest 60 min. Selskabets adresse er Havnepladsen 8 B, 5960 Marstal.
Færgen er en hybridløsning med diesel- og el til fremdrivning, og det forventes at fartøjet efter en årrække vil kunne konverteres til ren el-drift, når teknologien bliver billigere og lettere.
Selskabets bestyrelse består pr. april 2025 af: Claus Peter Skov (formand), Michael Hansen (næstformand), Bo Kristensen, Ole Jensen, Stig Christiansen og Arne Jensen.
Selskabet ÆrøXpressen har valgt at udelade det indledende "e" i expressen, da Ærø på engelsk skrives Aeroe, og læseligheden ved den valgte stavemåde forbedres.
Eksterne henvisning og kilde aeroexpressen.dk
Kategori:Etableret i 2016 Kategori:Færgeselskaber i Danmark