Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker. Bomberne havde hver en sprængkraft svarende til 15-20.000 tons konventionelt sprængstof, TNT.AtomCentral.com, http://www.atomcentral.com/default.aspx Det samlede tab af menneskeliv for de to byer over de første fire måneder opgøres til mellem 150.000 og 250.000 personer,Radiation Effects Research Foundation, http://www.rerf.or.jp både som direkte følge af brande og trykbølgens fysiske ødelæggelser, og som følge af ubehandlede skader og strålesyge.Hiroshima and Nagasaki Death Toll

Hos de overlevende er der observeret en forhøjet risiko for kræft på op til 0,5 %,http://www.unscear.org/docs/reports/2010/UNSCEAR_2010_Report_M.pdf Figur 2, side 8 andre DNA-mutationer og en dødelighed som er 4,3 – 7,2 % højere end i den generelle befolkning.http://www.unscear.org/docs/reports/2010/UNSCEAR_2010_Report_M.pdf Tabel 1, side 9 Overlevende af atombomberne kaldes i Japan for hibakusha, et ord der direkte kan oversættes som mennesker påvirket af bombe.http://www.un.org/disarmament/content/slideshow/hibakusha/ "the hibakusha have suffered from the effects of radiation sickness, loss of family and friends, and discrimination" Bombningerne er første og eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i krig.

Baggrund En af begrundelserne for at bruge atombomberne var at tvinge japanerne til at overgive sig betingelsesløst. Om end mange ledende personer i Japan overvejede kapitulation, var de ikke indstillet på at gøre det uden betingelser som krævet i Cairo- og senere Potsdam-erklæringen, se nedenfor. Den 15. august, dvs. henholdsvis ni og seks dage efter sprængningerne over Hiroshima og Nagasaki, talte kejser Hirohito til nationen og den 17. august til de væbnede styrker. Ingen af stederne bruges udtrykket betingelsesløs kapitulation. Den 2. september underskrev Japan formelt kravet om betingelsesløs kapitulation på det amerikanske slagskib USS Missouri.

Beslutningen om at bruge den atombombe, der blev udviklet og prøvesprængt den 16. juli i Los Alamos i New Mexicos ørken – Trinitytesten – under det tophemmelige Manhattan-projekt, blev truffet under, men ikke direkteden direkte ordre til brugen af atomben blev givet af general Thomas T. Handy til chefen for Strategic Air Command (SAC) Carl Andrew Spaatz i et brev af 25. juli: http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB162/41e.pdf af præsident Harry S. Truman efter, at USA havde været direkte involveret i krigen i 3½ år og omkring 120.000 amerikanere var blevet dræbtThe Pacific War Online Encyclopedia: Casualties i konflikten. Det amerikanske militær havde en liste over mulige mål: Kyoto, Hiroshima, Yokohama, Kokura, NiigataTarget Committee, Los Alamos, May 10-11, 1945, http://www.dannen.com/decision/targets.html, og muligvis kejserpaladset i Tokyo. Japans tidligere hovedstad Kyoto, der rummede en række bygninger af kulturel værdi, opgives som mål efter direkte indgriben fra forsvarsminister Henry L. Stimson og præsident Truman af frygt for international fordømmelseTsuyoshi Hasegawa Racing the enemy : Stalin, Truman, and the surrender of Japan (2005). S. 67-68..

Hiroshima Mod slutningen af krigen var Hiroshima af stor militær betydning: Her var hovedkvarteret for Japans anden armé og feltmarskal Hata Shunrokus arméhovedkvarter, som ledede forsvaret af de sydlige japanske hovedøer. Byen var et kommunikationscenter, og center for opmagasinering af materiel og tropper, men kun af mindre industriel betydningU. S. Strategic Bombing Survey, June 1946, s. 11 http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/study_collections/bomb/large/documents/fulltext.php?fulltextid=31 . Byen havde ikke tidligere været mål for bombeangreb, så her var muligheden for at vurdere "ødelæggelseskraften" i det nye våben.

I bymidten lå et antal forstærkede betonbygninger mellem "normale" huse, og områderne udenfor centrum var tæt bebygget med træhuse med tag af tegl. I udkanten af byen lå nogle få industrianlæg, som for manges vedkommende også var opført i træ. Byen var altså som helhed betragtet temmelig sårbar overfor brand.

Befolkningstallet havde tidligere i krigsårene toppet ved over 380.000 indbyggere, men fordi regeringen havde beordret en evakuering af byen var indbyggertallet i august 1945 på hen ved 255.000.UNITED STATES STRATEGIC BOMBING SURVEY http://www.anesi.com/ussbs01.htm thumb|Uddrag af præsident Trumans tale til det amerikanske folk om bombningen af Hiroshima

Bombningen thumb|300px|Hiroshima efter bomben Hiroshima var det primære mål for det første atomangreb den 6. august. Det sekundære mål var Kokura og Nagasaki var det tertiære mål. Tre vejrfly (B-29), med navne som Straight Flush og Full House, undersøgte målene og vejret over Hiroshima var godt nok. B-29-flyet Enola Gay bar uranbomben Little Boy og havde oberstløjtnant Paul Tibbets som chef. To andre B-29-fly fulgte Enola Gay – det var The Great Artiste udstyret med fysiske måleinstrumenter og Necessary Evil med fotografer og observatører. Af sikkerhedshensyn var bomben ikke armeret da flyet lettede, men blev armeret af kommandør William Parsons da flyet var kommet sikkert i luften. Hele missionen foregik som planlagt ned til mindste detalje, og bomben med dens kerne af 60 kilogram uran-235 fungerede som forventet.

Ca. en time før angrebet fandt sted, havde japanernes varslings-netværk af radarer opdaget nogle amerikanske fly der var på vej mod det sydlige Japan. Befolkningen blev alarmeret, radiostationerne indstillede deres transmissioner i et antal byer, herunder Hiroshima. Flyene nærmede sig kysten i stor højde. Omkring kl. 8 stod det klart for radaroperatørerne at der var tale om temmelig få fly, sikkert ikke flere end tre, så luftalarmen blev afblæst. Der blev udsendt en "standard-advarsel" om at gå i dækning hvis man fik øje på B-29 bombefly, men man forventede at der var tale om en rekognosceringsflyvning. Kl. 8:15 blev Little Boy kastet fra bombeflyet Enola Gay over det centrale Hiroshima. Bomben eksploderede 580 meter over terrænet med en sprængkraft svarende til 13.000 tons TNT og slog øjeblikkeligt 35.000 – 60.000 civile ihjel.

Japanernes reaktion Lederen i Tokyos central for det japanske sendenet opdagede, at senderen i Hiroshima var ude af drift. Han prøvede at få radiostationen "i luften" igen ved at bruge en telefonforbindelse, men den virkede heller ikke. Tyve minutter senere gik det op for centeret i Tokyos jernbanetelegraf, at hovedlinjen var holdt op med at fungere et sted lige nord for Hiroshima. Fra små jernbanestationer indenfor 16 kilometer fra Hiroshima kom uofficielle og usammenhængende meldinger om en forfærdelig eksplosion i Hiroshima. Alle disse rapporter blev sendt til den japanske generalstabs hovedkvarter.

Hovedkvarteret i Tokyo forsøgte at kontakte kontrolenheden i Hiroshima. Stilheden i den anden ende forbavsede folkene i Tokyo, for de mente at vide at der ikke kunne forekomme et storstilet angreb på Hiroshima på det tidspunkt i krigen. En ung officer fik besked på at flyve til Hiroshima, lande, undersøge skaderne, og så vende tilbage for at aflægge en pålidelig rapport. I Tokyo-hovedkvarteret mente man at der måtte være tale om vildt overdrevne rygter med temmelig lidt hold i virkeligheden.

Efter ca. 3 timers flyvning var den unge officer stadigvæk ca. 160 kilometer fra bymidten, men derfra kunne officeren og piloten se røgskyen fra den brændende by stige op i den klare eftermiddagssol. Flyet nåede ind over byen og cirklede rundt over et gigantisk "ar" i landskabet hvor alting brændte, dækket af en tæt røgsky. De landede syd for byen, og efter at have rapporteret til Tokyo begyndte officeren straks at organisere hjælp til de nødlidende beboere.

Den første melding som Tokyo modtog om hvad der virkelig var sket, kom 16 timer efter eksplosionen i form af en offentlig meddelelse fra Washington.

Med til billedet hører også, at de fleste af Hiroshimas industrianlæg, der lå i byens udkant, ikke blev berørt af bomben og kunne fortsætte deres bidrag til krigsindsatsen. Den 7. august udstedte Hiroshimas områdeguvenør en erklæring for ”byens genopbygning og en forstærket kampvilje mod de amerikanske djævle”. For at styrke kampmoralen blev 200.000 aviser bragt ind dagligt til erstatning for de ødelagte trykkerierTHE UNITED STATES, STRATEGIC BOMBING SURVEY, THE EFFECTS OF THE ATOMIC BOMBINGS OF HIROSHIMA AND NAGASAKI, 19 June 1946, side 14, http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/study_collections/bomb/large/documents/fulltext.php?fulltextid=31 .

Bygninger der "overlevede" thumb|200px|"Atomkuplen", ruinen efter en industri-udstillingshal der stod lige under det sted hvor bomben over Hiroshima eksploderede. Da Japan ofte er udsat for jordskælv, er og var mange bygninger temmelig solidt konstrueret: Denne solide byggestandard er utvivlsomt en stor del af forklaringen på hvorfor de bærende dele i visse bygninger nær ved eksplosionen ikke brød sammen. Bygninger, som lå mere eller mindre direkte under eksplosionen, blev ramt af en trykbølge der bevægede sig oppefra og ned, frem for den overvejende vandrette trykbølge der ramte og væltede bygningerne uden om sprængningsstedet.

En af de mest berømte bygninger der blev stående efter eksplosionen, er den regionale industri-udstillingshal; en bygning med et kuppeltag, tegnet af den tjekkiske arkitekt Jan Letzel: Ruinen er blevet Hiroshimas monument for freden, og blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, i øvrigt under protester fra USA og Kina.

Nagasaki Nagasaki var en af de største havnebyer i det sydlige Japan, og af stor betydning for den japanske krigsindsats på grund af de mange industrier i byen: Her fremstillede man ammunition, skibe og meget andet militært udstyr. I dag er Nagasaki en moderne storby, men mod slutningen af krigen bestod byen næsten alene af traditionelle japanske huse, med bærende struktur af træ og et solidt tegltag ovenpå — velegnet til at modstå de tyfoner der ofte rammer landet, men ikke videre modstandsdygtigt over for eksplosioner. Byen havde fået lov til at vokse uden nogen egentlig byplanlægning, så beboelse, industri og forretninger lå meget tæt på hinanden, side om side i hele byen.

Nagasaki havde ikke oplevet bombeangreb i større stil før atombomben. Den 1. august havde der været et angreb med konventionelle, højeksplosive bomber, som blandt andet havde ramt et hospital. Skaderne var relativt begrænsede, men vakte alligevel bekymring nok til, at en del beboere, primært skolebørn, var blevet evakueret til landbrugsområderne udenfor byen.

Bombningen thumb|200px|Fra Urakami-stationen i Nagasaki, som lå lige under bomben da den eksploderede Om morgenen den 9. august lettede en B-29 Superfortress kaldet Bockscar med major Charles W. Sweeney ved styrepinden, og en atombombe kaldet Fat Man ("fed mand") i lasten. Deres primære mål var byen Kokura, men den var skjult af skyer. Efter tre overflyvninger og mindre brændstof i tankene end planlagt på grund af problemer med at tanke flyet, satte besætningen kurs mod deres sekundære mål, Nagasaki. Cirka kl. 7:50 lokal tid var luftalarmen gået i gang, men alarmen blev afblæst igen kl. 8:30, og da man kl. 10:53 kun havde set to B-29 Superfortress-fly, formodede japanerne igen at der blot var tale om rekognoscering, så der blev ikke udsendt flere alarmeringer.

Få minutter senere kastede følgeflyet The Great Artiste en faldskærms-båren instrumentpakke, forsynet med et brev til professor Ryokochi Sagane, der havde studeret sammen med tre af de forskere der udviklede USA's atombombe, om at advare sine landsmænd om faren ved disse masseødelæggelsesvåben. Dette brev blev dog først fundet efter krigens afslutning.