thumb|Pavepaladset i Avignon. Avignon-pavedømmet er den perioden i Den katolske kirkes historie, hvor paven havde sæde i Avignon i stedet for i Vatikanet i Rom. Dette foregik mellem 1309 og 1377.Flottorp, Haakon & Molland, Einar. (2016, 22. september). Pave. I Store norske leksikon. Hentet 9. august 2017.
Følgende 7 paver (alle franske) havde sæde i Avignon: Pave Clemens 5.: 1305–1314 Pave Johannes 22.: 1316–1334 Pave Benedikt 12.: 1334–1342 Pave Clemens 6.: 1342–1352 Pave Innocens 6.: 1352–1362 Pave Urban 5.: 1362–1370 Pave Gregor 11.: 1370–1378
I 1378 flyttede Gregor 11. pavesædet tilbage til Rom og døde der. På grund af strid under det påfølgende pavevalg, placerede nogle kardinaler modpaver i Avignon: Clemens: 1378–1394 Benedikt 13.: 1394–1423 (udvist fra Avignon i 1403) Dette var en vanskelig periode, og bliver kaldt Det vestlige skisma.
Pavens ejendomme omfattede land omkring Avignon (Venaissin) og et lille område længere mod øst. De blev overdraget den franske stat under den franske revolution i 1791.
Referencer
Kategori:Kirkehistorie Kategori:Katolisisme