Queen's Club-mesterskaberne 2018 var en tennisturnering, der blev afviklet udendørs på græsbaner i Queen's Club i London, Storbritannien i perioden 18. - 24. juni 2018. Det var den 116. udgave af Queen's Club-mesterskaberne siden den første turnering i 1890, og den blev på grund af et sponsorat markedsført under navnet Fever-Tree Championships for første gang.
Herresinglerækken blev vundet af Marin Čilić, som i finalen besejrede Novak Djokovic med 5-7, 7-6(4), 6-3, og som dermed gentog sin bedrift fra 2012, hvor han for første gang vandt Queen's Club-mesterskabet i herresingle. Sejren var kroatens 18. turneringssejr på ATP World Tour men den første i 2018, hvorefter han havde vundet mindst én turnering på touren i 11 sæsoner i træk. Ved stillingen 4-5 i andet sæt afværgede Čilić en matchbold med en hård serv ud ad banen, og i den efterfølgende tiebreak var han bagud med 1-4, før han vandt seks point i træk og senere sikrede sig sejren efter to timer og 57 minutters spil. Tredje sæt blev reelt afgjort, da Čilić brød Djokovic' serv til 5-3 – det eneste servegennembrug mod serberen i hele turneringen – hvorefter han kunne serve kampen hjem. Novak Djokovic deltog i Queen's Club-mesterskaberne for første gang siden 2010 og havde tidligere en finaleplads i 2008 som sit bedste singleresultat i turneringen. Efter en længere skadespause fra sommeren 2017 til foråret 2018 var det Novak Djokovic' første finaleplads i 51 uger.ATP World Tour - Cilic Saves Championship Point, Beats Djokovic For Queen's Club Trophy (24. juni 2018)
Doubletitlen gik for første gang til Henri Kontinen og John Peers efter finalesejr på 6-4, 6-3 over de forsvarende mestre, Jamie Murray og Bruno Soares. Det finsk-australske par vandt dermed deres 12. ATP World Tour-titel i herredouble som makkere, men det var parrets første triumf i en turnering afviklet på græsbaner. Det var Kontinens 20. turneringssejr i karrieren på ATP World Tour, mens Peers derefter kunne fremvise 18 pokaler som tegn på turneringssejre på touren.ATP World Tour - Kontinen/Peers Beat Defending Champs For Title (24. juni 2018)
Turneringen markerede Andy Murrays comeback til turneringstennis, idet han spillede sin første turnering siden Wimbledon-mesterskaberne 2017. I den mellemliggende periode havde han plejet en hofteskade. Murray tabte i første runde til Nick Kyrgios i en tæt kamp.
Præmier
Den samlede præmiesum androg € 1.983.595, hvilket var en stigning på 8 % i forhold til året før. Pengepræmierne var fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier ekskl. per diemResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere € 427.590 € 128.740Finalister € 209.630 € 63.030Semifinalister € 105.480 € 31.620Kvartfinalister € 53.645 € 16.230Tabere i 2. runde € 27.860 -Tabere i 1. runde € 14.690 € 8.390Tabere i 2. kval.runde € 3.250 -Tabere i 1. kval.runde € 1.660 -
Resultater
Herresingle
Hovedturnering
Kvalifikation
I kvalifikationen spillede 16 spillere om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen, og følgende fire spillere kvalificerede sig til hovedturneringen: Julien Benneteau Yuki Bhambri John Millman Tim Smyczek
Herredouble
Turneringen havde deltagelse af 16 par.
Kvalifikation
I kvalifikationen spillede fire par om den sidste ledige plads i hovedturneringen, og følgende par kvalificerede sig til hovedturneringen: Daniel Nestor / Denis Shapovalov
Følgende par opnåede også en plads i hovedturneringen som lucky loser: Marcus Daniell / Wesley Koolhof
Kilder
ATP World Tour - Aegon Championships
Noter
2018 Kategori:ATP World Tour 2018