Johannes Vahlen (født 28. september 1830 i Bonn, død 30. november 1911) var en tysk filolog.
Vahlen blev 1856 professor i Breslau, 1858 i Wien og 1874 i Berlin. Af Vahlens skrifter kan mærkes udgaver af de latinske digtere Nævius (1854) og Ennius (2. udgave, 1903), Über die Annalen des Ennius (1886) og nogle skrifter om Aristoteles. Desuden udgav han Laurentii Vallæ opuscula tria (1869). Hans talrige afhandlinger, der vidner om stor skarpsindighed og fin sprogsans, er udgivne i Opuscula academica (2 bind, Leipzig 1907—08) og Gesammelte philologische Schriften (2 bind, Leipzig 1911—23).
Kilder
Bibliografi af Vahlen på den tysksprogede Wikisource.
Kategori:Klassiske filologer Kategori:Filologer fra Tyskland Kategori:Professorer fra Tyskland Kategori:Ansatte ved Wiens Universitet Kategori:Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland Kategori:Tysksprogede forfattere Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Tyskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Bonn