Sebastian Haugaard Mernild (født 20. oktober 1972 på Frederiksberg) er en dansk ph.d. og dr.scient, der fra 2020 til 2022 var prorektor ved Syddansk Universitet (SDU). Desuden er han professor i klimaforandringer og glaciologi. I perioden fra 2016 til 2020 var Mernild administrerende direktør for Bergen. Nansen Centeret er et af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa. Mernild er desuden udvalgt af FN's klimapanel (IPCC) som hovedforfatter på den 6. IPCC rapport og har været tilknyttet IPCC-systemet siden 2010. I 2018 vandt Mernild Danmarks Radios formidlingspris Rosenkjærprisen.Professor i klimaforandringer får Rosenkjærprisen 2018 Jan Dohrmann 24. nov. 2018 på dr.dk, og var samme år nomineret til årets dansker af Berlingske Tidende. I 2019 blev han optaget i Kraks Blå Bog. Tilbage i 2002 vandt han Københavns Universitets sølvmedalje.
Han har haft en ph.d. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi siden 2006, hvor han fik den på Københavns Universitet. Efterfølgende arbejdede på et universitet i Fairbank i Alaska ved International Arctic Research Center, USA frem til 2009. Derefter på Los Alamos National Laboratory i New Mexico i USA frem til 2013, for derefter at skifte til Center for Scientific Studies/Centro de Estudios Científicos i Chile frem til 2016. Efterfølgende blev professor i klimaforandringer og glaciologi Han forsvarede sin doktorafhandling (Water balance from mountain glacier scale to ice sheet scale with focus on Mittvakkat Gletscher, Southeast Greenland and the Greenland Ice Sheet”) i maj 2016 på Københavns Universitet.
Han har desuden repræsenteret Danmark i International Commission on Snow and Ice Hydrology siden 2010, heraf som vicepræsident fra 2014-2018. Derudover har han været medlem af styregruppen i Climate and Cryosphere under FNs World Climate Research Programme fra 2014-2018. Han har ligeledes deltaget aktivt i den danske og internationale klimadebat med aviskroniker og i radio- og TV-debatter.
Han er desuden uddannet kaptajn af reserven i det danske forsvar og har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan.
Referencer
Eksterne henvisninger
Sebastian H. Mernilds CV , klimaraadgivning.dk Liste over udgivelser , Nansen Environmental and Remote Sensing Center
Kategori:Professorer fra Syddansk Universitet Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Personer i Kraks Blå Bog