thumb|Mimikeren Marcel Marceau, 1963 thumb|200px|Mimikerne Jean Soubeyran og Brigitte Soubeyran i 1950
Mimiker – fra græsk μῖμος (mimos) er en skuespiller, der med mimik og gestik men uden talesprog udtrykker handlinger og sindsstemninger i f.eks. en pantomimeforestilling.
Den ældste bevarede tekst, der beskriver en mimiker, er Aischylos' drama De syv mod Theben fra 467 f. Kr., hvori danseren Telestes træder ud af koret og med gestik og rytmiske trin kommenterer korets replikker.Annette Lust: The Origin and Development of the Art of Mime (hentet 2017-03-22)
Mimikerens kunst udviklede sig i Europa gennem indflydelse fra Commedia dell'arte og Noh. I begyndelsen af 1800-tallets Paris opnåede Jean-Gaspard Deburau stor berømmelse med sin Pierrot-figur, som også var kendt andre steder i Europa, bl.a. i Danmark. Deburaus hvide, tragiske klovn var hovedfiguren i mange forestillinger på Théâtre des Funambules, og er overleveret som Baptiste Debureau, spillet af Jean-Louis Barrault i Marcel Carnés film Paradisets børn fra 1945.
På film fik mimiker-uddannede skuespillere som Buster Keaton, Harold Lloyd og Charlie Chaplin deres store gennembrud i stumfilmens tid.
Mimikere fra Danmark Hans Rønne Torkild LindebjergKirsten Dahl 12/1 2015 (anmeldelse): Skønne skyggestrabadser (hentet 2017-03-22) Niels Henrik Volkersen
Udenlandske mimikere Jean-Gaspard Deburau Marcel Marceau Jacques Tati Jean-Louis Barrault
Dario Fo Buster Keaton Charlie Chaplin Harold Lloyd Harpo Marx Henvisninger
Kategori:Teater Kategori:Stumfilm Kategori:Skuespillere