En 5-øre var en dansk mønt, der blev brugt frem til 1989. Den ophørte sammen med 10-øren med at være gyldig betalingsmiddel i Danmark 1. juli 1989. Danmarks Nationalbank angiver som årsag til afskaffelsen af 5-øren at den havde for ringe købekraft og var for dyr at fremstille. Det kostede på afskaffelsestidspunktet 8 øre at fremstille en 5-øre.

Danske kroner er navnet på den danske valuta og møntenhed. Kroner og ører blev indført ved en lov i 1873 og taget i brug 1. januar 1875. Kroner afløste rigsbankdaleren og 1 daler sattes da til 2 kroner. Siden dengang har inflationen gjort en ende på de fleste af "ørene". 1-øre og 2-øre blev afskaffet 1. april 1973, 5-øre og 10-øre afskaffet i 1989 og i 2008 blev 25-øre afskaffet som mønt, så der kun er 50-øre tilbage.

Referencer

Kategori:Historiske møntenheder Kategori:Mønter fra Danmark