Hans Jørgensen Wegner (født 2. april 1914 i Tønder, død 26. januar 2007) var en tysk-dansk arkitekt og møbelarkitekt.

Wegner blev uddannet som snedker i 1931 og studerede 1936-1938 ved Kunsthåndværkerskolen i København. Han tegnede i 1940-1943 møblerne til f.eks. Arne Jacobsens rådhus i Århus. Wegner arbejdede som selvstændig arkitekt og var ansat som lærer ved Kunsthåndværkerskolens Møbelskole. Efter 1940 tegnede han møbler til danske virksomheder. Udover møbler tegnede han sølvtøj, tapeter og flere lamper. Wegners berømte hejsependel – første gang vist på Snedkermestrenes Efterårsudstilling i 1962 – produceres fortsat af den danske belysningsproducent Pandul. Det samme gælder for hele OPALA-serien som Wegner oprindeligt tegnede til Hotel Scandinavia i København.

Wegner er først og fremmest kendt for sine stole, som f.eks. Kinastolen fra 1944, Påfuglestolen fra 1947, Den runde stol fra 1949 – som blev verdensberømt da den blev brugt i en TV-debat 1960 i USA mellem Kennedy og Nixon, Y-stolen fra 1950, Jakkens Hvile fra 1953, Pøllestolen fra 1960 og Armstol fra 1965.

Wegner modtog sammen med den finske formgiver og billedhugger, Tapio Wirkkala som de første Lunningprisen i 1951. Og i 1997 modtog han The 8th International Design Award, Osaka i Japan. Samme år blev han æresdoktor ved Royal College of Art i London.

I Wegners fødeby Tønder i Sønderjylland er det gamle vandtårn blevet indrettet til Wegner-museum. På afsatserne i tårnet præsenteres man for Wegners møbler.

Møbler, design m.m. thumb|Udstilling i Tønder Vandtårn thumb|Påfuglestolen fra 1947 udstillet på Designmuseum Danmark.

1942 Peters bord og stol - CH 411 og 410CH = Carl Hansen & Søn 1945 4 forskellige Kinastole – Fritz Hansen 1947 Påfuglestolen – pp550PP = PP Møbler (Ejnar Pedersen og Lars Peder Pedersen) 1949 Den runde stol – pp501/pp503 1949 The Chair (Den Runde Stol) med flettet sæde - JH 501JH = Snedkermester Johannes Hansen 1950 The Chair (Den Runde Stol) med lædersæde - JH 503 1950 Loungestol - CH25 1950 Y-stolen og Flaglinestolen – pp225 savbukkestolen 1951 Bamsestolen med skammel – Andreas Tuck, genoptaget af PP Møbler i 2003 (pp19) 1952 Kohornstolen – pp505 1953 Jakkens Hvile – pp250 1954 X-bordet - at303AT = Andreas Tuck 1955 X-bordet (sofabord) 1955 Cigarstolen GE290 1960 Oxchair og Queen - EJ 100 og EJ 101EJ = Erik Jørgensen 1960 Wingchair - CH445 1961 Tyrestolen - pp518 1963 Den todelte skalstol – CH07 1978 Windsorstolen pp112 1984 Gyngestolen – pp124 1986 Cirkelstolen – pp130 1989 Kinastol (nr 4)overtages af PP Møbler og laves med polstret sæde pp56. (Kinastol nr 2 laves stadig af Fritz Hansen) 1990 Konferencestolen - pp240 1992-94 Omkring disse år laver Wegner sine sidste stole. Bl.a. Røddingstolen til Rødding Højskole. Producent PP Møbler

Se også Dansk design

Referencer

Eksterne henvisninger

Hans J. Wegner design for Carl Hansen & Søn Wegner-museet Portræt af Hans J. Wegner af Fredericia Furniture

Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Designere fra Danmark Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Møbelarkitekter fra Danmark Kategori:Æresdoktorer Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Æresmedlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster Kategori:Personer fra Tønder